Politiet i Paris frygter optøjer. Præsidenten har advaret om risiko for borgerkrig. Og den politiske situation udfordrer den franske republik, så flere taler om, at der er brug for en helt ny forfatning.
Når franskmændene søndag stemmer til første runde af parlamentsvalget, er der derfor væsentligt mere på spil end et valg mellem venstre, højre og centrum-partierne.
Men på en måde er alt dermed, som det plejer i Frankrig. For der står faktisk skrevet uro og konflikt på næsten hver eneste side af Frankrigs politiske historie de seneste 200 år. Det forklarer Jørn Boisen, der er ph.d. og lektor i fransk historie, kultur og litteratur i P1-programmet ’Kampen om historien:
- Det franske demokrati opstår ved en meget brutal og splittende begivenhed, revolutionen, der får landet delt op. At bedrive politik er forbundet med lidenskab, med vold og med kamp.
21 regeringer på bare 12 år
Det kom som lidt af et chok, da præsident Macron opløste parlamentet og udskrev parlamentsvalg om aftenen den 9. juni. Blækket på stemmesedlerne til EU-Parlamentsvalget var knap tørt, men det stod klart, at Macrons Besoin d'Europe var blevet overhalet af højrenationalisterne fra Rassemblement National.
- I bund og grund handler det om selv at skrive historien i stedet for at blive dens offer, sagde Emmanuel Macron, da han udskrev valget.
Så lad os se lidt på den historie, der allerede er skrevet:
Det første, franske demokrati voksede altså frem fra Den Franske Revolutions blodbad og slagord som "frihed, lighed og broderskab". Men ifølge Jørn Boisen har landet lige siden dengang haft svært ved at finde balancen mellem frihed, lighed – og så den beslutningskraft, der alligevel også skal til for at gennemføre ting.
- Frankrig er delt 50-50 mellem folk, der går ind efter et monarkisk princip, altså vertikal styring. Og en anden del, som går horisontalt med folkelig suverænitet. Det er nærmest uafgjort. De skiftes til at vinde, siger Jørn Boisen.
Flere gange er systemet brudt sammen og genstartet med en ny forfatning. Det nuværende politiske system hedder netop Den Femte Republik, fordi der har været fire andre former for demokratisk valgsystem forud for det. Ingen af dem viste sig dog at holde i længden og kollapsede i enten monarki, revolution, krig eller slet og ret politisk krise.
Tag for eksempel Den Fjerde Republik, som blev dannet efter Anden Verdenskrig: På bare 12 år havde Frankrig 16 premierministre og 21 regeringer. Her var præsidenten mest en kransekagefigur, og parlamentet bestod af så mange forskellige partier, at det var svært at skabe stabile regeringer.
Mens politikerne stridslystent diskuterede og konstituerede sig i skiftende regeringer, blev Frankrig involveret i krige i de oversøiske områder Algeriet og Indokina – det, der nu hedder Vietnam. Og en medvirkende årsag var faktisk den manglede gennemslagskraft i det politiske system, mener Jørn Boisen:
- Det gør, at Frankrig ikke kan tage beslutninger om at stoppe en krig for eksempel. Man går nærmest automatisk ind i de her krige, uden at nogen egentlig siger "Hey, stop".
En konge valgt af folket
Da Den fjerde Republik brød sammen, var det den navnkundige Charles de Gaulle, der tog teten. I 1958 fik han skabt Den Femte Republik og blev dens første præsident. Senere fik han faktisk også afsluttet krigen i Algeriet.
En af de største ændringer i forfatningen til Den Femte Republik var, at præsidenten fik masser af magt. Efter valget de kommende uger er det eksempelvis Emmanuel Macron, der skal udpege en ny premierminister og regering. Også selvom den måske kommer til at bestå af politikere fra hans arvefjender fra Rassemblement National.
Macrons magt stod også tydeligt frem sidste år, hvor franskmændenes pensionsalder blev ændret. Der var ikke flertal i nationalsamlingen for reformen, og over en million franskmænd protesterede med demonstrationer, strejker og optøjer. Alligevel gennemførte Macron og regeringen loven per dekret – en særlig mulighed i den franske forfatning.
Noget, der godt kan sammenlignes med magten hos en konge, siger Karin Mørch, som er udlandsreporter i DR med speciel indsigt i Frankrig:
Karin Mørch dækker også det franske valg denne og næste søndag. Parlamentsvalget i Frankrig foregår nemlig i to runder. Først en runde med alle kandidater i hvert distrikt- og så en runde med de kandidater, der fik over 12,5 procent af stemmerne.
Ifølge Jørn Boisen har valgsystemet skabt en uforsonlig politisk kultur i Frankrig:
- Det fordrer en alt-eller-intet kultur. Hvis man vinder, så vinder man det hele. Og taberne taber altid. De kan bare sidde og klappe i. I fem år. Men så skifter det, og så vinder man det næste valg, siger Jørn Boisen.
Den Femte Republik har i mange år alligevel fungeret med skiftevis højrefløjs- og venstrefløjsregeringer. Men systemets fundament er begyndt at krakelere: Ved sidste parlamentsvalg mistede Macron sit flertal i Nationalsamlingen. Efter det kommende valg skal han måske endda forsøge at samarbejde med en højrenationalistisk regering.
I 'Kampen om historien' siger Karin Mørch, at Emmanuel Macrons eget politiske ståsted er en medvirkende årsag til udviklingen:
Den sjette republik
Karin Mørch og Jørn Boisen vurderer begge, at franskmændene faktisk er trætte af et system, hvor de skal stemme i to runder – og i anden runde ofte må stemme på én, som de egentlig ikke foretrækker.
- Den Femte Republik er utroligt dårligt til at opfange mindre strømninger i vælgerhavet. Det er først, når du har flertal, at du kan få noget gennemført. Så det skaber en enorm frustration hos mange franskmænd, siger Jørn Boisen.
Ved sidste parlamentsvalg brugte syv ud af ti unge under 24 år ikke deres stemmeret. Det er simpelthen svært at mobilisere vælgerne, siger Karin Mørch i ’Kampen om historien’x:
- Så er det ikke et ægte demokrati længere. Og derfor tror jeg, at man bliver nødt til at tage stilling til, om man skal indføre proportionelt valg
Både til højre og venstre for præsident Macron bliver der raslet med sablerne overfor det politiske system.
Venstrefløjspolitikeren Jean-Luc Mélenchon lovede ved præsidentvalget i 2022 at omstyrte præsidentens "monarkiske magt". På den yderste højrefløj har Marine Le Pen i mange år varslet, at hun vil skabe store ændringer i det franske system.
I den igangværende valgkamp har Le Pen ovenikøbet stillet spørgsmålstegn ved, om præsident Macron bør have ansvar for det franske forsvar, hvis Rassemblement National ender med at få regeringsmagten.
Karin Mørch vurderer, at en helt ny forfatning kan godt komme på tale.
Jørn Boisen tror til gengæld, at forandringerne måske kan klares med et større "facelift" af forfatningen. For højre- og venstrefløjens løfter om at ændre fundamentalt ved det franske system virker hule, når både Mélenchon og Le Pen i virkeligheden selv aristokrater. Det vil de også være, hvis de får præsidentmagten, mener Jørn Boisen:
- Dem, der er medlemmer af deres partier, har ikke stemmeret. Du har simpelthen en rendyrket topstyring. De har reproduceret det franske præsidentsystem i deres egne partier, siger Jørn Boisen.
'Velbekomme'...
Præsident Macron har fået megen kritik og løftede øjenbryn for, at han 9. juni udskrev valget så pludseligt og uforberedt. Det undrer især kritikerne, fordi det højrenationale Rassemblement National står til at fortsætte succesen fra EU-valget og blive den store vinder. I hvert fald i første runde af parlamentsvalget.
Men ifølge Jørn Boisen har Macron haft stort behov for at få afklaret situationen:
- Hvis han skulle regere videre med en regering, som har fået så læsterlige klø til EU-valget, så ville han miste legitimitet, siger han i ’Kampen om historien’
- Så siger han: "Okay, jeg kan ikke regere videre uden legitimitet. Nu får vi se, vil franskmændene virkelig det her, så velbekomme".
Trods de dårlige meningsmålinger satser Emmanuel Macron altså på at få en flertalsregering og dermed kunne sætte Den Femte Republik stabilt tilbage på sporet Men ifølge Karin Mørch er det langt fra sikket, at hverken Macron eller nogen andre i Frankrig får andet end mere kaos og strid lige foreløbig:
Læs mere om det franske valg her. Og hør mere om 'det dybe Frankrig' ude på landet i 'Kampen om historien':