Præsident Macron er kendt for at tænke og satse stort - det har gennem årene givet ham både sejre og tæsk - men den franske præsidents seneste gambling er dog hans største og farligste:
At opløse parlamentet og udskrive lynvalg i en tid, hvor han selv er voldsomt upopulær, og hvor millioner af franskmænd søger mod de yderste politiske fløje i håbet om at finde løsninger på deres kvælende privatøkonomi, deres usikre ansættelser i dårligt betalte jobs, deres frustration over indvandringen og den illegale immigration, og deres oplevelse af, at liberale politikere i dyre sko intet aner om den hverdag, de skal kæmpe sig igennem.
Oversætter vi frustrationerne til meningsmålinger, står Macrons gambling meget tydeligt frem: Alt tyder på et triumfvalg til den yderste højrefløj, hvor Rassemblement National står til at blive Frankrigs største parti.
Genopstandelsen
Det engang så kontroversielle Front National er genopstået som Fugl Føniks med nyt navn, National Samling, og ny leder: Den 28-årige superstjerne Jordan Bardella, der tiktokker på livet løs mellem imponerende skarpe debatter mod sine politiske rivaler.
Bardellas politiske gudmor er Emmanuel Macrons arvefjende, Marine Le Pen, og sammen har de to fået mange franskmænd – flere end hver tredje vælger, står målingerne til troende - til at holde op med at skamme sig over at stemme på den yderste højrefløj.
Partiet National Samling står til at få i omegnen af 35 procent af stemmerne. Det er historisk høje målinger, som alle peger i samme retning – mod magtens tinder.
Valgets anden helt store historie er mere dårligt nyt for den upopulære præsident: Hans midterkoalition, Ensemble, står til at få omkring 21 procent af stemmerne, og dermed risikerer Macron og hans tropper at måtte se sig slået af både højrefløjen og af venstrefløjen, hvor koalitionen Ny Folkefront i de seneste målinger ligger omkring 28 procent.
Kan give genlyd i hele Europa
Hvis valgresultatet søndag aften afspejler målingerne, risikerer Frankrig at blive noget nær uregerligt. Uden et klart flertal til nogen, kan det blive svært, hvis ikke umuligt at danne regering. Det kan skabe en politisk lammelse i op til et år, da fransk lov dikterer, at der skal gå mindst 12 måneder mellem parlamentsvalg.
Der er også det lidt mindre sandsynlige scenario - drøm for nogen, skræk for andre – at højrefløjen eller venstrefløjen får absolut flertal ved at sikre mindst 289 ud af de 577 enkeltmandskredse i Frankrig og dermed flest pladser i Nationalforsamlingen i Paris. Så kommer præsident Macron til at skulle samarbejde med en premierminister, der er hans politiske rival, uanset om det måtte være højrefløjens Bardella, venstrefløjens Jean-Luc Mélenchon eller en helt tredje. Det er politisk samliv – la cohabitation – som franksmændene har få, men dårlige erfaringer med – og det bliver svært og langsommeligt og frustrende for alle parter.
Det er især udsigten til et godt højrefløjsvalgresultat, der vil give genlyd i hele Europa, som har sat Frankrig på det politiske kogepunkt de seneste uger, og der har været flere store demonstrationer mod National Samling i Frankrigs store byer.
Fransk politi forbereder sig derfor også på, at der kan bryde endnu mere ballade ud på boulevarder og avenuer i dag og på næste søndag, hvor anden og afgørende runde af parlamentsvalget finder sted.
Kulturlivet og mange sportsfolk – inklusive fodboldstjerne Kylian Mbappé – har advaret mod en voldsom og eksplosiv splittelse i det franske samfund, og meningsmålingerne på, at valgdeltagelsen bliver markant højere end ved det seneste parlamentsvalg i 2022, hvor mere end 52 procent af vælgerne blev hjemme.
Digitale stemmer
Denne gang peger målinger fra instituttet Ipsos på en mulig stigning på hele 15 procentpoint – dog uden at kunne give et entydigt svar på, hvilken politisk gruppering, der kan have mest fordel af en stærk valgdeltagelse.
Det er et billede, der går igen blandt franskmænd i udlandet: Et rekordstort antal franskmænd i udlandet har allerede benyttet sig af muligheden for at stemme digitalt.
Frankrigs udenrigsministerium melder om 410.000 afgivne stemmer mod 250.000 på samme tid ved seneste valg i 2022.
Det er en god nyhed for præsident Macron og hans midteralliance, da udlandsfranskmændene ved alle de seneste valg har været markant mere positivt indstillet over for præsidentens projekt, end tilfældet er for de franskmænd, der bor i Macrons Frankrig.
Alt tyder på ikke bare et nervepirrende parlamentsvalg, men også en helt ny politisk æra for Frankrig i kølvandet på, at Emmanuel Macron på EP-valgaften den 9. juni, præcis én time efter at de franske exitpolls viste kæmpe fremgang til den yderste højrefløj, opløste parlamentet og udskrev lynvalg.
Nu står slaget så.
Og mens franskmændene stemmer, og millioner af europæere følger spændt eller måske ligefrem anspændt med, er det værd at huske på, at målinger altid skal tage med forbehold – og at Macrons forkærlighed for politisk gambling både har ført til tæsk og til sejr.
Klokken 20.00 i aften vil den franske exitpoll give os en god indikation af, hvor stort præsidentens sats er.