USA tiltaler syv russiske agenter for hacking

Personer fra den russiske efterretningstjeneste GRU anklages for at at have hacket anti-dopingagentur, kemisk våben-vagthund og et atomenergiselskab.

John Demers fra det amerikanske justitsministeriums sikkerhedsafdeling. (Foto: © Kevin Lamarque, Scanpix)

Russiske officerer fra den militære efterretningstjeneste GRU har ifølge det amerikanske justitsministerium hacket anti-dopingagenturer, organisationen for forbud mod kemiske våben, OPCW, og et atomenergi-selskab i delstaten Pennsylvania.

Derfor bliver de pågældende syv efterretningsfolk nu tiltalt, har Justitsministeriet netop meddelt på et pressemøde.

Ifølge tiltalen har de russiske officerer hacket og stjålet data i et forsøg på at underminere blandt det internationale antidoping-agentur WADA og andre, der har været med til at afsløre det statssponsorerede russiske dopingprogram, som blandt andte førte til, at Rusland blev udelukket fra Vinter-OL tidligere i år i Pyeongchang i februar i år.

Derudover har det omtalte atomenergiselskab, som har til huse i delstaten Pennsylvania, leveret energi til Ukraine.

Tre velkendte navne

Tre af officererne er også omfattet af en tidligere tiltale rejst af Justitsministeriet på baggrund af den såkaldte Ruslands-undersøgelse, ledet af den særlige undersøger Robert Mueller.

Flere navngivne russiske statsborgere og organisationer er tiltalt for at have forsøgt at hacke Demokraterne og forsøge påvirke den amerikanske præsidentvalg i 2016.

Tiltalen for at have hackerangreb kommer få timer efter den hollandske forsvarsminister, Ank Bijleveld, meddelte, at de hollandske myndigheder har forhindret et forsøg fra den russiske efterretningstjeneste på at hacke den internationale organisation for forbud mod kemiske våben.

Organisationen ligger i den hollandske by Haag, og efter angrebsforsøget, der fandt sted i april i år, udviste de hollandske myndigheder fire formodede russiske efterretningsfolk, meddelte forsvarsministeren.

Talskvinde for det russiske udenrigsministerium Maria Zakharova har afvist alle anklager og kaldt dem resultatet af en "rig fantasi" og afskrevet det som en "djævelsk cocktail" af falske anklager.