Det amerikanske militær er gået i gang med at bygge en anløbsbro ud fra Gazas kyst.
Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.
Projektet, som præsident Biden annoncerede tilbage i marts, skal gøre det nemmere at få hårdt tiltrængt nødhjælp ind i Gaza.
Projektet omfatter omkring 1.000 amerikanske soldater og foregår ud for Gazas kyst samt i Israel og på Cypern. De amerikanske tropper kommer ikke til at sætte fod i Gazastriben efter krav fra præsident Biden, beretter Reuters.
Men anløbsbroen forventes først at være klar til brug i løbet af maj. Samtidig er det uklart, om projektet rent faktisk kan sætte skub i leveringen af nødhjælp til Gaza, påpeger Reuters.
Den samme melding kommer fra flere NGO'er, der har folk i området.
Imens fortsætter opråbene om forestående hungersnød, mens blandt andre Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at befolkningen i Gaza er ved at sulte ihjel, beretter Ritzau.
Særligt slemt står det til i det nordlige Gaza, hvor flere meldes døde af sult eller fejlernæring, mens utallige andre sulter.
Uklarhed om flere detaljer
Ifølge amerikanerne kommer anløbsbroen indledningsvis til at kunne håndtere 90 lastbiler om dagen. Senere kan tallet stige til 150, lyder det.
Det er dog endnu uklart, hvordan leveringen af nødhjælp til Gazas sultende befolkning konkret kommer til at foregå.
En unavngiven højtstående embedsmand fra Biden-administrationen siger ifølge Reuters, at nødhjælpen kommer til at skulle igennem israelske tjek på land, selv om den allerede er blevet inspireret af israelske styrker på Cypern, hvor nødhjælpen sendes fra.
DR kan hverken be- eller afkræfte denne melding.
I sidste måned krævede EU-landene, at 500 lastbiler med nødhjælp dagligt skal have adgang til Gaza. Efter et stort internationalt pres - herunder et offentligt krav fra Joe Biden i starten af denne måned - gik Israel med til at åbne nye nødhjælpsruter ind i enklaven.
Tidligere på ugen lød meldingen fra FN, at der i løbet af april i gennemsnit er kommet omkring 200 lastbiler ind om dagen.
FN's fødevareprogram, WFP, sagde i går, at Israel har implementeret nogle af de lovede tiltag, og at der havde været en stigning i antallet af leveringer til det nordlige Gaza.
- Men det er langt fra nok. Vi har brug for volumen, vi har brug for forskelligartethed i varerne, og vi har virkelig brug for konsekvens, sagde vicedirektør Carl Skau ifølge Reuters.
- Vi har fortsat kurs mod hungersnød (i Nordgaza red.).
Læger Uden Grænser vil have pres på Israel
Både nødhjælpsgrupper og forsvarskilder siger, at det maritime projekt ikke er en dækkende erstatning for nødhjælp ad landvejen, påpeger New York Times.
Og heller ikke hos Læger Uden Grænser mødes nyheden med stor optimisme.
- Vi er meget skeptiske om, hvorvidt det kommer til at gøre nogen forskel, siger Julia Raavad, analysechef i Læger Uden Grænser, til P1 Morgen.
- Man har forsøgt sig med maritime korridorer og luftkorridorer indtil videre, og det, vi har set, er, at det stadig ikke har betydet, at der kommer tilstrækkelig nødhjælp ind eller rundt i Gaza, siger analysechefen.
Hun peger på, at udfordringen i høj grad er, at mange lastbiler med nødhjælp har svært ved at komme gennem de israelske checkpoints.
- Vi har en situation, hvor der står massevis af nødhjælp lige ovre på den anden side af grænsen, så den absolut billigste, hurtigste og nemmeste måde at få nødhjælp ind, ville være at lægge politisk pres for at få det ind over de eksisterende grænseovergange ad landvejen.
Hvor stort er behovet for nødhjælp i Gaza?
- Det er absurd stort. Vi har snart ikke ord til at beskrive situationen, siger analysechefen, der peger på, at situationen er særligt grel i det nordlige Gaza.
- Det er også der, vi har sværest ved at få adgang. I løbet af april er det kun omkring 60 procent af de FN-nødhjælpskonvojer, som har søgt om at komme ind i det nordlige Gaza, hvor folk altså er på randen af hungersnød, der er kommet ind, siger analysechefen.
Hun vurderer, at der mest af alt er brug for politiske beslutninger og godkendelse af tilladelser samt sikkerhed for nødhjælpsarbejderne for at kunne bringe nødhjælp ud i enklaven.
NGO: 'Et symboltræk'
Dagens nyhed modtages også med skepsis fra Lars Koch, der er generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam Danmark. Han betegner handlingen som et udtryk for amerikansk magtesløshed over for sin israelske allierede.
- Langt det nemmeste ville være at køre nødhjælp ind gennem grænseovergangene mellem Israel og Gaza. Men fordi Israel stopper for adgangen, så prøver man at lave den her anløbsbro. Det er et symboltræk, siger Lars Koch.
Hvis det ender med, at Israel etablerer checkpoints omkring den midlertidige havn, så kommer anlægsbroen ikke til at hjælpe, siger generalsekretæren.
- Hvis USA også vil lade israelsk militær kontrollere den her adgangsvej, så kan de også her lægge forhindringer i vejen, som de gør ved landgrænseovergangene, og forsinke nødhjælp og kunne fortsætte med at bruge sult som våben mod Gazas civile, siger han.
Israel har flere gange afvist, at man bruger sult som våben og har blandt andet sagt, at der ikke er restriktioner på mængden af fødevarer og vand, der bliver lukket ind i enklaven.
Oxfam har 26 ansatte i Gaza, og også de kæmper for at overleve, lyder meldingen fra NGO'en.
De ansatte forsøger at udføre deres arbejde, men de har utrolig svært ved at distribuere nødhjælp i enklaven på grund af bombninger, krigshandlinger og restriktioner, siger Lars Koch.
Han peger på, at der er brug for en våbenhvile for at løse den humanitære krise.
- Det kræver adgang med humanitære varer, men det kræver også en våbenhvile, så de civile kan få adgang til den hjælp, der kommer ind, og det er altså svært, når der falder bomber og er fortsatte krigshandlinger.
Beretninger om sultedød i nord
Tidligere på måneden lød meldingen fra Oxfam, at befolkningen i det nordlige Gaza er nødt til at overleve for gennemsnitligt 245 kalorier om dagen, hvilket svarer til omkring 12 procent af det anbefalede daglige kalorieindtag.
De dystre meldinger kom få uger efter en opsigtsvækkende analyse, støttet af en lang række organisationer, der pegede på, at hungersnød i det nordlige Gaza er nært forestående og kan ske når som helst mellem nu og maj måned.
Siden har de nedslående meldinger stået i kø.
Herunder hos New York Times, der har fulgt to familier i Gaza, som kæmper en daglig kamp for at holde deres børn i live.
Det lykkedes ikke for Hanaa al-Najjar, som ifølge det amerikanske medie mistede sin knap to-årige søn, Muhanned al-Najjar, i sidste måned efter flere måneders fejlernæring. I en af de sidste videoer af ham, som mediet bringer, ses det unge barn liggende på en hospitalsseng skrigende og med synlige ribben.
Avisen beretter, at mindst 28 mindre børn under 12 år meldes omkommet som følge af fejlernæring på Gazas hospitaler ifølge de lokale sundhedsmyndigheder, som er under Hamas' kontrol.
Flere har sandsynligvis mistet livet uden for hospitalerne, lyder det.
DR kan hverken be- eller afkræfte meldingen.
Du kan høre mere om kampen om nødhjælp i dette afsnit af Verden Ifølge Gram fra sidste måned: