De apokalyptiske meldinger om den humanitære situation i Gaza står i kø, og udviklingen har den seneste tid ført til voldsomme udmeldinger fra flere NGO'er og FN-agenturer.
Herunder menneskerettighedseksperter fra FN, som tidligere på ugen rettede kraftig kritik mod Israel og udtalte, at det er "uden fortilfælde at lade en hel civilbefolkning sulte så fuldstændigt og hurtigt".
Det vender vi tilbage til.
Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza, som er under Hamas' kontrol, har de vedvarende israelske bombardementer mod Gazastriben kostet over 24.500 palæstinsere livet.
Et langt større antal palæstinensere er imidlertid blevet såret, og hver dag byder på nye angreb og nye sårede.
Men de kvæstede er langt fra garanteret hjælp.
Sundhedssystemet i Gaza er kollapset, og konstante evakueringsordrer og angreb på sundhedsfaciliteter betyder, at nødhjælpsorganisationer bliver nødt til at forlade hospitaler og endda at efterlade patienter, lyder det fra Læger Uden Grænser.
'Den sværeste situation'
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er det kun 13 ud af Gazas 36 hospitaler, som stadig er delvist fungerende. Men betegnelsen "fungerende" er måske meget sagt, lyder det fra Julia Raavad, analysechef i Læger Uden Grænser.
- Det er uden bedøvelse, det er uden vand, det er med en tredobbelt belægning på hospitalerne, der stadig modtager patienter. De mangler alt, siger hun til P1 Morgen.
Julia Raavad peger på, at Læger Uden Grænser flere gange har været nødt til at forlade hospitaler i Gaza med alvorligt sårede patienter på grund af angreb eller tvungne evakueringsordrer.
- Det er den sværeste situation overhovedet at blive tvunget til at evakuere, når man ved, at der ligger patienter, siger analysechefen.
Hun peger på, at Læger Uden Grænser har været nødt til at forlade hospitaler i det nordlige Gaza og nu kun er til stede i den sydlige del af enklaven, hvor de arbejder på tre hospitaler og en sundhedsklinik i Rafah.
- Dog ved vi, at der stadigvæk er patienter, som er alvorligt såret, der ligger uden mad og drikke eller personale, der kan hjælpe dem, siger Julia Raavad.
- De ligger tilbage uden at få tilstrækkelig hjælp, og de kommer til at dø af det, hvis der ikke kommer medicinske forsyninger og personale ind til at hjælpe dem.
Julia Raavad tilføjer, at en håndfuld af organisationens nationale medarbejdere på eget initiativ har valgt at fortsætte arbejdet på hospitalerne i det nordlige Gaza og i byen Khan Yunis "trods ekstremt vanskelige vilkår".
Analysechefen peger på, at der ifølge de seneste meldinger fra WHO kun er fem-seks læger og sygeplejersker tilbage på Al-Shifa-hospitalet i det nordlige Gaza, som tidligere var enklavens største sygehus.
Samtidig beretter The Guardian, at der er frygt for, at Gazas største fungerende hospital - Nasser-hospitalet i Khan Younis i syd - bliver nødt til at lukke som følge af israelske bombardementer og evakueringsordrer.
Israel har flere gange beskyldt Hamas for at bruge Gazas hospitaler til militære formål og bruge civilbefolkningen som menneskelige skjold.
Nødhjælp skal gennem langvarige israelske tjek
Også uden for Gazas hospitaler tyder alt på, at situationen er katastrofal.
Tidligere på ugen advarede menneskerettighedseksperter om, at Gazas befolkning står over for hungersnød eller katastrofal sult.
I en skarp erklæring beskylder eksperterne Israel for "bevidst og forsætligt at påtvinge en høj grad af sygdom, vedvarende fejlernæring, dehydrering og sult ved at ødelægge civil infrastruktur", står der i udmeldingen.
- Israel ødelægger Gazas fødevaresystem og bruger mad som et våben mod det palæstinensiske folk, lyder det endvidere i erklæringen, hvor FN-folkene siger, at nødhjælp " omgående og uden hindring" skal leveres til Gaza for at undgå sultedød.
FN's generalsekretær, Antonio Guterres, beskyldte tidligere på ugen Israel for at udsætte Gazas befolkning for "kollektiv afstraffelse":
Israel har flere gange afvist kritikken ved at pege på, at man tillader nødhjælp i at komme ind i Gaza og tidligere har leveret blandt andet medicinsk udstyr til Gaza.
Men landet er fra flere sider blevet beskyldt for at forhale det humanitære arbejde og blokere for livsvigtig nødhjælp.
Anders Ladekarl, generaldirektør i Røde Kors, er netop vendt hjem fra Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza, hvor en stor del af den livsnødvendige nødhjælp skal ind.
- Der er en kæmpe, kæmpe kø af lastbiler, som i gennemsnit venter 11 dage på at komme ind med deres nødhjælp til Gaza, siger han til P1 Morgen.
- Så det er en situation, som er ret fortvivlende, og det er noget af det mest vanskelige, jeg har oplevet i min tid som nødhjælpschef, siger Anders Ladekarl, som peger på, at alt gods, der skal ind i Gaza, skal tjekkes af de israelske myndigheder ad flere omgange.
Afvises lastbilen, skal den køre om bag køen igen og vente på at starte den lange proces forfra, fortæller Anders Ladekarl, som peger på, at Rafah-grænseovergangen kun er åben i begrænsede tidsrum i løbet af ugen.
- Så siger det sig selv, at det er en procedure, som både tager lang tid og gør, at der ikke er voldsom meget hjælp, der kan komme igennem.
Her kan du høre Anders Ladekarl udpensle den besværlige process, som nødhjælpen skal i gennem: