De amerikanske politikere diskuterer i disse dage en ny skattereform, der skal give skattelettelser til USA's befolkning.
Slagsmålet om skatteplanen, der var et centralt valgløfte for præsident Donald Trump, foregår lige nu i Senatet, efter Det Hvide Hus og Republikanerne i Repræsentanternes Hus er kommet med deres bud på skattelettelser, der primært kommer de rigeste amerikanere til gode.
Den plan, der lige nu debatteres i Senatet, er ikke helt så skæv, siger Ulrik Bie, der er uafhængig økonom og ekspert i amerikansk økonomi.
- Forslaget fra Repræsentanternes Hus gav de rigeste den største fordel – både i dollar, men også i procent. Forslaget i Senatet er mere balanceret, blandt andet med et meget højere bundfradrag, men det er svært at leve op til præsidentens løfte om, at det er middelklassen, der får lettelser, siger Ulrik Bie.
Turbo på ulighed
Skattereformen, hvis den altså nogensinde bliver vedtaget, kommer derfor efter meget at dømme til at øge den økonomiske ulighed på et tidspunkt, hvor uligheden i USA i forvejen vokser med hidtil uset fart.
En rapport fra tænketanken Institute for Policy Studies viser, at de tre rigeste personer i USA - Microsoft-grundlægger Bill Gates, investoren Warren Buffet og Jeff Bezos fra Amazon - nu har lige så store værdier, som den nederste halvdel af den amerikanske befolkning lagt sammen.
Tager man de 400 rigeste amerikanere med i regnestykket, skal der nu 64 procent af befolkningen - 204 millioner mennesker - til at modsvare beløbet.
- Så mange penge koncentreret i så få hænder, mens så mange kæmper, er ikke bare dårlig økonomi, det er en moralsk krise, siger Josh Hoxie, der er medforfatter til rapporten.
Den gyldne tidsalder
Tænketanken sammenligner situationen i dag med "den forgyldte tidsalder" omkring århundredeskiftet, da forretningmænd som John D. Rockefeller, Cornelius Vanderbilt og John Jacob Astor og deres familier skabte kolossale formuer på industrialiseringen i USA.
Mange af rigmændene svælgede i luksus, og til sidst greb præsident Theodore Roosevelt ind, splittede rigmændenes selskaber op og øgede skatterne for de rige.
Formålet var at forhindre social uro på grund af den store økonomiske ulighed i samfundet, og nogle mener, at noget lignende kunne være tiltrængt.
Milliardær mod ulighed
En af de varmeste fortalere for indgreb mod ulighed er selv milliardær. Nick Hanauer er god for 6,4 milliarder kroner efter investeringer i blandt andet internetgiganten Amazon.
Nu bruger han størstedelen af sin tid på arbejde for højere mindsteløn til USA's fattigste arbejdstagere. Nick Hanauer frygter en revolution, hvis ikke gabet mellem rig og fattig bliver mindre.
- Man skal være blind for ikke at se, at USA er i dag ved at gå op i sømmene. Det hele er ved at falde fra hinanden. Og det er konsekvensen af ekstrem ulighed, siger han.
Rigmanden sætter lighedstegn mellem vreden i befolkningen og valget af Donald Trump til præsident.
- Folk er vanvittigt vrede. Deres vrede fik dem til at vælge en præsident, som er forbløffende ubegavet og inkompetent, som gav luft til den vrede med stor succes, siger Nick Hanauer.
Se mere om ulighed i USA i 21 Søndag på DR1 i aften.