Det er fortsat ingen klar melding på, hvordan det nordirske Democratic Unionist Party (DUP), som er en del af Theresa Mays mindretalsregerings parlamentariske grundlag, forholder sig til den netop offentliggjorte brexit-aftale.
Flere af partiets 10 medlemmer af det britiske underhus har ellers allerede udtalt sig kritisk om aftalen, som DUP's parlamentsmedlem Sammy Wilson omtalte som "dårlig" over for BBC, da det kom frem, at den britiske regering havde stemt for den.
Også partiets gruppeformand Jeffrey Donaldson udtaler sig kritisk hos irske independent.ie.
Ifølge Reuters er parlamentarikeren Jim Shannon også imod aftalen. Han er overbevist om at DUP vil stemme imod.
- Det vil vi med sikkerhed... Vi føler os særdeles forrådt, sige han til BBC Radio Ulster,
Partileder Arlene Foster og næstformand Nigel Dodds, som blev orienteret om aftalen efter Theresa Mays møde med sin regering, har dog endnu ikke klart bekendt kulør.
- Vi havde til aften et ærligt møde med premierministeren, som næsten varede en time. Hun er fuldt ud klar over vores holdning og bekymringer, skrev Foster efterfølgende på Twitter.
Vil ikke bryde Storbritannien op
Frygten fra DUP er, at brexit-aftalen vil medføre, at Nordirland får en særstatus i Storbritannien, som i praksis bryder kongeriget op.
En krumtap i forhandlingerne har nemlig været at sikre, at der ikke vil komme en såkaldt "hård grænse" mellem EU-landet Irland og Nordirland, hvor der skal udføres toldundersøgelser.
Men præcis hvordan sådan en skal virke, og om den vil medføre at Nordirland vil ende med at være knyttet tættere til EU end resten af Storbritannien, er endnu uklart.
Arlene Foster understreger over for BBC, at hun som ledende "unionist" i Nordirland under ingen omstændigheder vil gå med til sådan en løsning.
- Ved mange mange lejligheder har hun (Theresa May, red.) sagt, at hun ikke vil bryde Storbritannien op, at der ikke bliver nogen forskel på Nordirland og resten af Storbritannien, siger hun.
- Beslutter hun sig til at gå imod alt det, vil der være konsekvenser, selvfølgelig vil der det. Vi kan ikke som unionister støtte en aftale, som bryder Storbritannien op, lyder det fra partilederen.
Ingen udtalelser fra regeringsmedlemmer
Endnu har ingen medlemmer af Mays regering været fremme med deres holdning til aftaleudkastet i pressen. Ingen er heller trådt ud af regeringen, efter det blev fremlagt.
Flere medier skriver, at støtten til aftalen var kneben, og det står ikke klart om alle bakkede op på mødet, som var to timer længere end forventet. The Guardian skriver, at mindst en minister flere gange forgæves forsøgte at få aftalen til afstemning.
Oppositionsleder og Labourformand Jeremy Corbyn udtalte i går, at aftalen ikke er i nationens interesse. Hvad der kom ud af et møde mellem ham og Theresa May i går aftes, er endnu ikke kommet frem.
Her søgte May støtte til aftalen, som hun skal fremlægge for det britiske underhus senere i dag. Her risikerer hun at blive mødt med et mistillidsvotum i den nærmeste fremtid.
Fra skotsk side blev aftaleudkastet som forventet modtaget stærkt kritisk, imens EU-landet Irland roser det.
Flere brancheorganisationer for britisk erhverv, som har været bekymret for en fremtid uden for EU, hilser brexit-udkastet velkomment, ifølge BBC.
EU-landene skal forholde sig til aftaleudkastet på et topmøde 25. november.
De vigtigste punkter
- •
EU og Storbritannien har forhandlet sig frem til et udkast til en brexitaftale, som blev offentliggjort i går.
- •
Aftalen omhandler vilkårene for selve skilsmissen, mens forhandlingerne om forholdet mellem EU og Storbritannien efter skilsmissen først vil begynde, når udtrædelsen er en realitet.
- •
Det næste skridt er at det britiske underhus skal stemme om aftalen. Her er premierminister Theresa May i mindretal. EU-landene skal godkende aftalen på et topmøde 25. november.
- •
Storbritannien og EU er blevet enige om en overgangsperiode efter briternes exit 29. marts 2019, som skal vare i 21 måneder frem til 31. december 2020.
- •
Overgangsperioden skal give tid til trinvist at afvikle de større dele af EU-samarbejdet.
- •
Perioden kan forlænges yderligere, hvis begge parter er enige.
- •
Spørgsmålet om en grænse mellem Irland og det britiske Nordirland har vist sig særlig besværligt i forhandlingerne, eftersom brexit vil betyde exit fra det indre marked med dets frie bevægelighed.
- •
Aftaleudkastet indeholder en midlertidig aftale om grænsen, hvor man undgår en "hård" grænse med fysiske barrierer eller toldkontrol mellem de to lande.
- •
Senere forhandlinger skal finde en mere permanent løsning på grænseproblemet.
- •
EU vil give de britiske finansmarkeder "basisadgang" til EU's indre marked. Dermed får briterne den samme adgang som eksempelvis USA og Japan.
- •
Briterne skal dog fortsat underlægge sig en række EU-regler for at få adgang. Det skal blandt andet sikre den finansielle stabilitet og forbrugernes rettigheder.
Kilder: Ritzau, Gov.uk, Reuters, NTB.
Artiklen er opdateret 9:25 med Jim Shannons holdning.