Flygtninge og migranter strømmer fortsat ind over grænsen til Tyskland. Nye tal viser, at op mod 800.000 mennesker vil søge om asyl i Tyskland i år, og det ventes at udløse en ekstra udgift for Tyskland på 10 milliarder kroner.
Den tyske forbundskansler Angela Merkel mener, at Tyskland har pligt til at tage imod de mange flygtninge, og Tyskland har derfor taget konsekvensen og ændret retningslinjerne for syriske asylansøgere. De kan nu få deres sag behandlet i Tyskland, uanset om deres sag først blev behandlet i et andet EU-land end Tyskland.
Tyskland har ellers lov til at sende flygtninge tilbage til det land, hvori deres sag bliver behandlet ifølge den såkaldte Dublin-forordning.
Ordning under pres
Dublin-forordningen betyder, at flygtninge skal have deres sag behandlet i det første EU-land, de kommer til. Men ordningen er under pres af det rekordstore antal flygtninge, der i disse år ankommer til Europa, fortæller EU-korrespondent Niels Kvale.
- Vurderingen i Tyskland er, at det ikke kommer til at betyde det helt store, fordi man igennem hele 2015 i forvejen har set bort fra Dublin-forordningens regler om, at asylansøgere, der egentlig er registreret i et andet EU-land, skal sendes tilbage til det EU-land. Det skyldes blandt andet, at tyskerne ved, at rigtig mange af syrerne, der kommer i øjeblikket, kommer via Grækenland, hvor asylsystemet er brudt sammen, siger Niels Kvale.
Tyskland er i øjeblikket det land, der modtager flest asylansøgere, og det kan lægge pres på de andre lande, når Tyskland ikke længere følger de fælles spilleregler.
- Den øger det pres, der i forvejen er på europæiske stats- og regeringsledere for at komme op med et politisk svar på denne udfordring, der er det største politiske problem i alle medlemslande i øjeblikket.
Svært at blive enige
Det er dog svært at finde en fælles løsning for EU’s medlemslande, da landene ser forskelligt på problemet.
- De sydeuropæiske lande har i mange år været ganske kritiske over for Dublin-forordningen, fordi kernen er, at lande som Grækenland og Italien klart skal bære hovedparten af ansvaret og tage sig af asylansøgerne, der kommer til Europa. De seneste år har vist, at landene ikke er i stand til det, fortæller Niels Kvale.
- Omvendt er der lande som Sverige og Tyskland, som numerisk og proportionelt tager imod flest asylansøgere, og som gerne vil have en større solidaritet fra andre lande for eksempel de østeuropæiske. Men de østeuropæiske lande mener ikke, at de har de økonomiske forudsætninger for at tage imod asylansøgere, siger han.
Forskel på flygtninge og migranter
Løsningen skal findes i, at man skal gøre forskel på flygtninge og migranter, lyder det fra Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollande. Der er dem, der har et beskyttelsesbehov, såsom syrerne, hvor man vil gå meget langt. Og så er der dem, der kaldes økonomiske migranter, som der mangler et system for.
Angela Merkel mødtes mandag med præsident Francois Hollande. De diskuterede, hvordan man kan få en fælles, europæisk indsats omkring indvandringen. Det gælder fælles procedurer for hjemsendelse og registreringscentre, og for dem, der får opholdstilladelse i EU, skal der ske en retfærdig byrdefordeling, siger Merkel. Og de tiltag kan være med til at lette presset på Tyskland.