For første gang nogensinde kravlede antallet af flygtninge ved de europæiske grænser i en måned over 100.000 i juli.
Presset mod landene – og EU – er stort, men ifølge DR’s EU-korrespondent Niels Kvale er der lange udsigter til, at medlemslandene får strikket en fælles løsning på problemet sammen.
- Det er et af de mest politiske følsomme emner i Europa lige nu. Det er noget, der presser stats- og regeringsleder og ændrer det politiske landskab i flere lande, forklarer Niels Kvale.
- Der er ikke nogen lande i Europa, der har lyst til at tage imod flere flygtninge, end de allerede gør.
32.000 frivilligt fordelt
Tidligere på året smed EU-kommissionen et udspil på bordet, der skulle fordele omkring 40.000 flygtninge.
Det kunne der imidlertid ikke skabes enighed om, og i stedet for en fordelingsordning resulterede forhandlingerne i en frivillig fordeling af 32.000 flygtninge. Det er 8.000 færre, end der var lagt op til og et antal, der ikke engang dækker halvdelen af juli måneds flygtningestrøm.
- 32.000 er om ikke en dråbe i havet så en meget, meget spæd begyndelse på at få stablet en europæisk løsning på benene, siger Niels Kvale.
Menneskesmuglerindsats strandet
En anden løsningsmodel var at sætte ind mod menneskesmuglerne og de overfyldte både, som fra især Libyen dagligt sætter kursen mod Italien og håbet om europæisk lykke.
Det forslag er også strandet, da der mangler et FN-mandat, som er svært at få igennem i FN’s sikkerhedsråd.
Derudover er fokus også skiftet til sejlruterne mellem Tyrkiet og de græske småøer.
- Selvom der begge steder kommer flere tusinde om ugen, er der i øjeblikket mere fokus på den tilstrømning, der er til Grækenland, fortæller Niels Kvale.
Tyskland vil fordele flygtninge mere ligeligt
Den tyske kansler Angela Merkel udtalte i sidste uge, at flygtningestrømmen kunne blive en større udfordring for EU, end den græske gældskrise.
Kansleren efterlyste også tilbage i slutningen af april en fælles fordelingspolitisk mellem EU-landene. Netop Tyskland har da også været ét af de lande, som har været mest åbne for at lade EU spille en større rolle.
- Ikke mindst fordi Tyskland sammen med Sverige er det land, som tager imod flest flygtninge, siger Niels Kvale.
- Den byrde vil Tyskland gerne have fordelt mere ligeligt ud over de europæiske lande. Ikke mindst de østeuropæiske lande, hvor flere stort set ikke tager imod nogen flygtninge.
Enige om at nuværende model ikke fungerer
Én af EU’s udfordringer i forhold til at skabe en fælles løsning er blandt andet, at blive enige om, hvem der bærer den største byrde.
For selvom de nordeuropæiske lande har flest asylansøgere, står de sydeuropæiske lande med problemet, når flygtningene og migranterne rent faktisk ankommer til kontinentet.
- Så længe man ikke kan blive enige om, hvem der bærer mest, er det også meget svært at enes om løsninger og om, hvem der skal betale de betydelige udgifter, som følger med, siger Niels Kvale.
Selvom uenigheden er stor, er stort set alle medlemslandene ifølge Niels Kvale dog enige om, at den nuværende model, hvor flygtningene skal blive i de lande, de først ankommer til, ikke fungerer.