Det tyske parlament vedtager i dag, efter planen, en udtalelse der bruger betegnelsen "folkemord" om drabet på omkring 1,5 millioner armenere i 1915.
Den tyrkiske regering - og ikke mindst den tyrkiske præsident - er rasende.
Det vil skade forholdet mellem de to lande, siger den tyrkiske premierminister. Præsident Erdogan advarer om, at det kan få økonomiske, handelsmæssige, politiske og militære konsekvenser.
Det Osmanniske Rige
I 1915 var det, vi nu kalder Tyrkiet, hjertet i Det Osmannisk Rige.
Mellemøstens stormagt havde allieret sig med det tyske kejserrige i 1. Verdenskrig, der brød ud i 1914. Lederne i Istanbul frygtede det armenske mindretals krav om selvstændighed, og anså armenerne for at være i ledtog med fjenden: Zarens Rusland.
Det førte til militære aktioner og deportation af armenere til området i det nuværende Syrien.
Ikke-tyrkiske historikerne anslår i dag, at omkring 1,5 millioner armenere mistede livet fra 1915 til 1918, og mange historikere mener, at betegnelsen folkemord er den eneste, der dækker, hvad det foregik i Det Osmanniske Riges sidste år.
Men det nye, nationalistiske Tyrkiet, der opstod efter 1. Verdenskrig og Det Osmanniske Riges sammenbrud og opsplitning, har en meget anden opfattelse af armenernes skæbne.
Strafbar opfattelse
Den officielle tyrkiske historie taler om at armenerne fremprovokerede en borgerkrig, og at de mange ofre slet opg ret var ofre for en borgerkrigs velkendte rædsler.
Denne udlægning er så cementeret i officiel tyrkisk historieskrivning, at det er strafbart at sige eller skrive noget andet.
Så når de tyske parlamentsmedlemmer gør klar til officielt at bruge betegnelsen det armenske folkemord, vækker det stor vrede i den tyrkiske hovedstad, Ankara.
- Afstemningen er latterlig. Det har intet med sandheden at gøre, og selvfølgelig vil Tyrkiets forhold til Tyskland blive skadet, sagde Tyrkiets nye premierminister Yilderim Binali i går.
Præsident Tayyip Recep Erdogan har advarer det tyske parlament mod at bruge betegnelsen folkedrab.
Konsekvenserne vil både være både økonomiske, handelsmæssige, politiske og militære, har præsidenten sagt til tyrkisk tv.
Signalpolitik
De tyske politikeres motiver til at stemme om erklæringen i dag diskuteres i høj grad også i Tyskland.
Både den tyske præsident og formanden for Forbundsdagen har tidligere brugt betegnelsen folkemord, så en tysk markering er sket allerede.
Men mange tyske politikere har et behov for at markere sig over for den stadig mere frembusende og autoritære tyrkiske præsident - ikke mindst efter at han forlangte retsforfølgelse af en tysk tv-satiriker, siger DRs korrespondent i Tyskland, Michael Reiter.
Mange opfatter Tyrkiets kurs i forhold til EU-landene som noget nær afpresningspolitik. Og der er mange, der opfatter forbundskansler Angela Merkels vilje til at forhandle med den tyrkiske regering og præsident som alt for imødekommende.
Derfor kan dagens afstemning også være et signal til de indvandrer- og Tyrkiet-fjendtlige stemninger i dele af den tyske befolkning, siger Michael Reiter.
Aftale på spil
Til gengæld er der også en vis frygt for, at den tyrkiske præsident kan finde på lade aftalen om at samarbejde om flygtninge- og migrantstrømmen, falde på gulvet.
Og så kan den nu næsten stoppede trafik fra den tyrkiske kyst til de græske øer accelerere fra 0 til 1000 på et øjeblik.