De næsten tre millioner tyrkiske statsborgere, som ikke bor i Tyrkiet, kan få en afgørende indflydelse, når befolkningen går til valg 16. april for at beslutte, om forfatningen skal ændres og hermed øge magten til den siddende præsident, Recep Erdogan.
Det siger Tyrkiet-kender Deniz B. Serinci, efter at tyrkiske forsøg på valgkamp i flere europæiske lande har ført til store diplomatiske spændinger.
- Meningsmålinger viser på nuværende tidspunkt, at der er dødt løb, så Erdogan kan ikke vær sikker på et ja. Derfor håber han, at de europæiske stemmer kan være afgørende, siger Deniz B. Serinci, der er udannet journalist og historiker.
For en uge siden aflyste Tyskland en række tyrkiske valgmøder af hensyn til sikkerheden i landet. Spændingerne mellem EU og Tyrkiet fik ny næring i går, da Holland nægtede at give den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, landingstilladelse. Han skulle ellers have holdt en tale ved et valgarrangement i Rotterdam, hvor han ville forsøge at overbevise de stemmeberettigede tyrkere om at stemme 'ja' i næste måned.
Anklager mod Europa giver point til Erdogan
Præsident Erdogan er i kølvandet på aflysningerne i Tyskland og Holland kommet med meget utvetydige nazisme- og fascismeanklager mod begge lande, og den strategi er helt bevidst, vurderer Deniz B. Serinci.
- I Erdogans bagland har man den holdning, at EU altid prædiker ytringsfrihed over for dem, men når det kommer til Tyrkiets ytringsfrihed, så bliver den ikke respekteret. Derfor giver det point til Erdogan, når han siger, at Europa opfører sig dobbeltmoralsk og hyklerisk. Det kan i sidste ende betyde, at hans tilhængere har endnu mere lyst til at tage ud at stemme 16. april, siger Tyrkiet-kenderen.
Ifølge Serinci er befolkningen blevet mere og mere kritisk over for EU i de seneste år. Præsident Erdogan har heller ikke holdt sig tilbage med at kritisere det europæiske samarbejde.
- Man har længe haft den følelse i Tyrkiet, at EU ikke tager dem seriøst. I over 50 år har tyrkerne ventet på at blive indlemmet, og det er ikke lykkedes endnu. De føler sig uretfærdigt behandlet, og nu bliver de bekræftet i, at EU ikke behandler dem ordentligt, siger Deniz Serinci.
Ikke råd til at fryse dem ud
Den isnende diplomatiske klima mellem Holland og Tyrkiet rejser også nogle mere fundamentale spørgsmål om det fremtidige samarbejde mellem EU og Tyrkiet.
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Hans Mouritzen vurderede i går, at tyrkerne kan true og gøre alvor af at genforhandle flygtningeaftalen fra sidste år.
Men ifølge Deniz Serinci kommer det højst sandsynligt ikke til at gå helt så galt. Tyrkiet og EU har nemlig brug for hinanden.
- Tyrkiet har ikke råd til at fryse Europa helt ud, og det tror jeg heller ikke kommer til at ske. Europæerne har samtidigt brug for Tyrkiet til at begrænse strømmen af syriske flygtninge, siger han.
Deniz Serinci henviser her til flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet, som trådte i kraft i marts sidste år og blandt andet betød, at Tyrkiet forpligtede sig til at slå ned på menneskesmuglere og give de 2,5 millioner syrere i landet øget adgang til arbejdsmarkedet.
Til gengæld sagde EU ja til at give Tyrkiet tre milliarder euro til brug for flygtningeindsatsen, fremskynde visum-fri adgang til EU og åbne et kapitel i forhandlingerne om EU-medlemskab med Tyrkiet.
Tyrkiet har flere gange truet med at suspendere aftalen.