Beskyldninger om nazimetoder er fløjet fra Ankara i Tyrkiet og over grænsen til flere EU-lande.
En eskalerende krise, udløst af en forestående folkeafstemning i Tyrkiet, har de seneste uger udviklet sig hastigt mellem tyrkerne og en række europæiske lande.
Få et overblik over striden her:
- •
25. februar. Valgkampen om en ændring af den tyrkiske forfatning indledes. Hvis tyrkerne siger ja til ændringen, åbner det blandt andet for, at præsident Recep Tayyip Erdogan kan blive siddende som præsident frem til 2029. Samtidig vil præsidenten få mulighed for at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand, hyre ministre og topembedsfolk samt opløse landets parlament.
- •
1. marts. Borgmesteren i den sydtyske by aflyser af sikkerhedsmæssige grunde et folkemøde for tilhængere af Erdogan. Der er cirka 1,5 million vælgere i Tyskland med stemmeret i Tyrkiet. Den tyrkiske justitsminister, Beki Bozdag, var inviteret til at deltage. Du kan læse mere om sagen her og læse DR-korrespondent Michael Reiter udlægning af sagen her.
- •
- •
2. marts. Tyrkiets udenrigsministerium beordrer den tyske ambassadør til at møde op og modtage en reprimande. I Köln meddeler byens myndigheder samtidig, at de har trukket en tilladelse til et planlagt vælgermøde af samme karakter tilbage. Her skulle den tyrkiske økonomiminister tale.
- •
3. marts. Rådhuset i byen Gaggenau bliver evakueret, efter at det modtager en bombetrussel, der senere viser sig at være falsk. Borgmesteren vil ikke udelukke, at truslen har at gøre med aflysningen af vælgermødet. Læs mere her.
- •
5. marts. Tyrkiske politikere bør forbydes at føre valgkamp inden for EU's grænser, foreslår Østrigs kansler, Christian Kern. Samme dag trækker præsident Erdogan "nazikortet" over for Tyskland. Aflysningen af vælgermøder minder om nazisternes fremgangsmåde, siger han på et stort vælgermøde i Istanbul. Læs mere her.
- •
7. marts. Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, taler på et vælgermøde i Hamburg til 300 tyrkiske vælgere. Mødet er flyttet til Tyrkiets generalkonsuls residens, efter at de tyske myndigheder lukker den bygning, hvor mødet skulle være afholdt. Læs mere her.
- •
9. marts. Den tyske kansler, Angela Merkel, tager afstand fra Erdogans naziudtalelse. Den type udtalelser skal stoppe og trivialiserer hændelserne under Anden Verdenskrig. Læs mere her.
- •
10. marts. En kommission under Europarådet retter en hård kritik af folkeafstemningen og skriver, at landet bevæger sig i retning af et enmandsstyre. Kommissionen bruger ordet "autokrati" om de ændringer, som er foreslået i den tyrkiske forfatning.
- •
11. marts. Tyrkiets udenrigsminister Çavusoglu insisterer lørdag på at rejse til Rotterdam i Holland, selv om de hollandske myndigheder har forbudt ham at tale ved et vælgermøde i byen.
- •
Senere samme dag trækker regeringen i Holland landingstilladelsen for det fly, der skulle fragte Çavusoglu til Holland, tilbage.
- •
Det får Erdogan til at lange hårdt ud efter hollænderne og kalder dem "levninger fra nazisterne" og fascister. Han truer med at forbyde fly fra Holland i at lande i Tyrkiet. Læs mere her.
- •
I Holland siger Mark Rutte, den hollandske premierminister, at han forstår Erdogans vrede.
- •
Den tyrkiske familieminister, Fatma Betul Sayan Kaya, der er i Tyskland, beslutter at rejse med bil til Rotterdam. Men hollandsk politi tilbageholder hende ved grænsen. Læs mere her.
- •
Tyrkisk politi blokerer adgangen til Hollands ambassade og konsulat i Tyrkiet.
- •
Samtidig er der demonstrationer i både Tyrkiet og Holland. I Rotterdam må politiet tage vandkanoner i brug mod cirka 2000 demonstranter. Læs mere her.
- •
- •
12. marts. Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, lover en skånselsløs gengældelse for hollændernes "uacceptable opførsel".
- •
Statsminister Lars Løkke Rasmussen foreslår at udskyde et møde med den tyrkiske premierminister i Danmark. Binali Yildirim skulle efter planen besøge Danmark den 19. marts og deltage i et borgermøde med herboende tyrkere. Dagen efter er der officielle møder i kalenderen. Men Løkke oplyser, at han via ambassaden i Ankara har oplyst de tyrkiske myndigheder, at han ønsker at udsætte besøget med Yildirim. På et kort pressemøde siger statsministeren, at der er grund til at tage skarp afstand fra fra den politiske udvikling i Tyrkiet og "over for den retorik som tyrkiske ledere i øjeblikket gør brug af i forhold til Tyskland, Holland og hvem ved - på et tidspunkt måske også Danmark".