Det er et uset brud på diplomatisk etikette, at Holland har afvist både Tyrkiets udenrigsminister og familieminister at komme ind i landet.
Det fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.
- Det er et højspændt politisk drama og en helt usædvanlig situation. Og fra Hollands side bliver det bestemt ikke bedre af, at den kommer midt i en valgkamp, siger korrespondenten.
Der er nemlig blot tre dage til, at befolkningen går til stemmeurnerne, hvor der skal vælges 150 medlemmer til underhuset i det hollandske parlament. Men lige nu er langt størstedelen af den internationale opmærksomhed på krisen med Tyrkiet.
Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, blev i går nægtet landingstilladelse. Han skulle have holdt tale til et vælgermøde forud for den tyrkiske folkeafstemning 16. april, men af sikkerhedshensyn ville hollænderne ikke godkende hans besøg.
Senere forsøgte den tyrkiske familieminister, Fatma Betul Sayan Kaya, at få adgang til landet. Men hun blev tilbageholdt af myndighederne og efterfølgende eskorteret til den tyske grænse.
Et sprængfarligt tidspunkt
Tyrkiets regerings charmeoffensiv i Europa falder på et tidspunkt, hvor det gør allermest ondt på størstedelen af de hollandske partier.
For lige som ved mange andre europæiske valg i disse år er de største temaer i valgkampen flygtninge, migration og det multikulturelle samfund, fortæller Anna Gaarslev
- De andre politikere er bange for Geert Wilders og Frihedspartiet, som står til en stor fremgang i meningsmålingerne. Lige nu har Wilders lidt af en fest på de sociale medier, hvor han spinder guld på det her. Han udtrykker det budskab, at de tyrkere, som demonstrerer i gaderne, ikke er hollændere, siger DR's Europa-korrespondent.
Vidste Wilders ville spinde guld
Inden den tyrkiske udenrigsminister blev nægtet indrejse i landet, foregik der et større diplomatisk spil i kulisserne. Holland havde nemlig aflyst et vælgermøde i Rotterdam, hvor Mevlut Cavusoglu skulle overbevise tyrkiske statsborgere om at stemme 'ja' til en forfatningsændring, der vil øge præsident Erdogans magt.
Det fik Tyrkiet til at true med sanktioner, hvilket for alvor fik sagen til at gå i hårdknude, da Hollands regering trak Cavusoglus landingstilladelse tilbage.
- Allerede før samtalerne var gennemført, truede de tyrkiske myndigheder med sanktioner. Det gør vores arbejde for at nå en aftale umulig. Derfor har Holland besluttet af tilbagetrække landingstilladelsen, skrev premierminister Mark Rutte på Facebook.
Men Hollands beslutning er ikke udelukkende en reaktion på Tyrkiets trusler, der ligger også klare politiske motiver bag, vurderer Europa-korrespondent Anna Gaarslev.
- Formelt set er det en reaktion på det, Holland opfatter som en meget grov provokation. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at Mark Rutte ikke ønskede, at Wilders skulle kunne spinde guld på besøget. Problemet er, at det gør han alligevel nu, siger Anna Gaarslev og fortsætter:
- Mark Rutte kan dog bruge sagen til at vise, at han ikke ligger under for pres. Men lige meget hvad, så er det en skidt sag for den siddende regering, siger hun.
Forståeligt at de spiller hårdt ud
Hvad kunne den hollandske regering have gjort anderledes i håndteringen af denne her sag?
- De kunne have sagt, at han (udenrigsministeren, red.) kunne tage hen på konsulatet og stille sig op i et vindue og sige noget til de mennesker, der kom, ligesom man gjorde i Tyskland. Men det er bare svært at gennemføre i en valgkamp, som har været så fokuseret på migration, flygtninge og det multikulturelle, siger Anna Gaarslev.
- Regeringen står lige nu til et frygteligt valg, og det ser ud til, at mange hollændere køber Wilders' fortælling om, at det multikulturelle samfund er gået over gevind. Derfor ville Rutte og regeringen havde fremstået vag og som nogle, der bøjede sig for en provokerende, diktatorisk, ydre magt. På baggrund af det, kan man godt sige, at det er forståeligt, at de spiller så hårdt ud, siger Europa-korrespondenten, der dog pointerer, at hun udtaler sig om meningsmålingerne lige nu, som ikke med sikkerhed er retvisende.
SAGEN KORT: DIPLOMATISK KRISE MED TYRKIET
- •
16. april skal tyrkerne stemme om forfatningsændringer. Ændringerne vil give landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, mere magt.
- •
Mange tyrkere i Europa er stemmeberettigede, og derfor har den tyrkiske regering stor interesse i at føre valgkamp i lande som Tyskland og Holland.
- •
I Tyskland blev flere valgmøder med tyrkiske ministre aflyst af sikkerhedsårsager, hvilket fik skarp kritik fra den tyrkiske regering.
- •
Lørdag skulle den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, have talt ved et vælgermøde i Rotterdam, men det frabad de hollandske myndigheder sig - ligeledes af sikkerhedsårsager.
- •
Tyrkiets udenrigsminister insisterede og truede med sanktioner, hvis hans fly ikke måtte lande i Rotterdam.
- •
Det fik den hollandske regering til at inddrage ministerens landingstilladelse, hvilket har vakt heftige reaktioner i Tyrkiet, og præsidenten har blandt andet kaldt hollændere for fascister.
- •
Senere stoppede hollandsk politi en bil med Tyrkiets familieminister.
- •
Ministeren havde valgt at køre ind i landet fra Tyskland, da udenrigsministeren ikke fik lov til at lande.
- •
Tyrkiets premierminister lover gengældelse.