Tyrkerne skal til valg: 'Når Erdogan er på tv, skriger jeg af glæde'

I et hav af tyrkiske flag taler præsident Recep Tayyip Erdogan til sine trofaste støtter. Dem, der har valgt ham som Tyrkiets leder gang på gang i hele 16 år.

- Jeg siger til hele Vesten: Vi er én nation, ét flag, ét fædreland, en enkelt stat, dundrer Erdogans røst fra højtalerne, mens tusinder af tilhørere jubler.

Den 24. juni går tyrkerne til både præsident- og parlamentsvalg, og som ved de seneste mange valg, er det Erdogan, der er hovedpersonen. En mand, oppositionen kritiserer for at true demokratiet, mens hans støtter hylder ham for at have reddet landet fra økonomisk ruin og kupforsøg.

”Vi vil dø for Erdogan”

Jeg er taget på en rundtur i Tyrkiet for at forstå Erdogans vælgere, der stemmer på ham valg efter valg trods kritik, lukkede medier og fængslinger af journalister og oppositionspolitikere. Men kritiske spørgsmål er ikke altid velkomne i Erdogans Tyrkiet.

- Når jeg taler med folk fra oppositionen, kalder de Erdogan for en diktator eller en fascist, mens Erdogans parti også siger meget dårlige ting om oppositionen. Er du nervøs for den splittelse, spørger jeg efter valgmødet en Erdogan-støtte, jeg har talt med tidligere.

Han svarer pænt, men en gruppe af mænd er stimlet sammen og bliver vrede over spørgsmålet.

- Det er dig, der en diktator, siger en, mens en anden gør det klart, at han er klar til at dø for Erdogan.

- Det er et israelsk-amerikansk komplot, råber en tredje, mens en fjerde kritiserer min tolk for ikke at oversætte godt nok, selvom manden tilsyneladende ikke kan engelsk.

”I er løgnere”

Stemningen bliver ubehagelig, og jeg vælger at gå væk fra mængden.

- I vil ikke lykkes med at splitte Tyrkiet, råber en, mens gruppen buh’er ad mig.

En mand insisterer på, at vi filmer ham.

- I er alle løgnere, alle sammen! Med Guds hjælp vil Tyrkiet håndtere jer, siger han vredt, mens politiet holder andre af de vrede mænd tilbage, inden jeg får fat i en taxa og forlader stedet.

Det er ikke første gang, jeg oplever lignende scener i Tyrkiet, hvor mange er vrede over, at Vesten ikke bakker mere om Erdogans kamp mod kurdiske militante grupper eller kupmagere. Specielt efter det blodige kupforsøg i Tyrkiet i juli 2016 er vreden mod Europa vokset.

Fyringer og fornærmelser

Jeg har mødt mange af Erdogans kritikere i forbindelse med mit arbejde i Tyrkiet. Som den 27-årige pianist Dengin Ceyhan, der er idømt over et års betinget fængsel for at fornærme Erdogan på sociale medier, og nu risikerer en fængselsdom for at støtte terror.

Eller den 35-årige lærer Huda Yildirim, som er en af over 100.000 offentligt ansatte tyrkere, der er blevet fyret eller suspenderet efter kupforsøget.

- Det er fordi, vi er i opposition. Det er den største årsag, siger den fyrede lærer, mens pianisten har samme svar:

- I demokratiske lande kan man godt kritisere præsidenten eller bruge satire. Her i Tyrkiet ser politikerne det som en fornærmelse, og du ryger i fængsel, siger Dengin Ceyhan, der efter sin dom ikke kan få job i offentlige orkestre længere.

Trods kritikken står Erdogan i de seneste meningsmålinger til at få omkring 50 procent af stemmerne ved præsidentvalgets første runde 24. juni.

Mød pianisten Dengin Ceyhan i videoen:

”Alle elsker Erdogan”

Den 64-årige Recep Tayyip Erdogan blev født i Kasimpasa-kvarteret i Istanbul. Et arbejderkvarter i millionbyen, hvor mange stemmer på deres lokale helt.

- Alle elsker Erdogan her, siger 50-årige Sirin Avci Pashali, mens hun viser mig rundt i kvarteret, hvor Erdogans gamle lejlighed og folkeskole ligger.

Hun har altid stemt på Erdogan - helt tilbage fra da han vandt valget om at blive borgmester i Istanbul i 1994. Dengang flød Kasimpasa-kvarteret med skrald, og der var ikke rent drikkevand.

- Alt det ændrede Erdogan. Gaderne blev rene, skraldet blev samlet op, og vi fik rent drikkevand, siger hun, mens vi går igennem gaderne.

Et spørgsmål om tørklæder

I hendes eget hjem er bogreolen fyldt med bøger om hendes præsident, og for hende er Erdogan ikke bare en politiker. Han er en frihedskæmper.

- Nogle gange når han kommer på tv, kan jeg ikke lade være at skrige højt af jubel, inden mine børn tysser på mig, ler hun og forklarer, hvordan hendes liv før Erdogan kom til magten var fyldt med modgang.

Dengang var det ulovligt for kvinder at bære tørklæde i offentlige institutioner og på universiteter, fordi skiftende tyrkiske regeringer ønskede at holde al religion ude af politik og offentlige systemer. Da Sirin nægtede at smide sit tørklæde, måtte hun opgive drømmen om at blive advokat og har i stedet arbejdet i en børnehave.

- Hele mit liv er jeg blevet holdt udenfor og fornærmet på grund af mit tørklæde. Alt det ændrede Erdogan, siger hun.

”Han har givet mig rigdom”

Som dreng tilbragte Erdogan en del tid i sine forældres landsby i den østlige Rize-provins i Tyrkiet. Et konservativt, landligt områder med te-marker og bjerge. Ved sidste præsidentvalg stemte over 80 procent af indbyggerne her på Erdogan.

En af indbyggerne, Bayram Genc, er selv – lidt langt ude - i familie med præsidenten og viser mig landsbyen. Som mange andre Erdogan-støtter nævner han også præsidentens kamp for retten til at bære tørklæde og vise sin religion offentligt. Men for ham handler det også om økonomi.

- Min familie var som Erdogans fattig. Nu har vi internet, marker, naturgas og alt muligt. Vi har fået rigdom i vores liv, og det takker vi Erdogan for, siger Bayram Genc og peger ud over sine temarker.

Kritik er opspind

Under Erdogans 16 år som leder af Tyrkiet er økonomien tredoblet i størrelse, og der er bygget hospitaler, veje og lufthavne overalt i landet. Det er noget, som er populært på hans hjemegn, hvor Bayram Genc og andre jeg møder, omtaler ham som en far for sine vælgere.

- Han er fantastisk, perfekt. En god far, en god leder.

Og som i andre Erdogan-højborge, jeg har besøgt, er der ingen forståelse for fængslede journalister eller tyrkere, der anklages for at fornærme præsidenten på sociale medier.

- Har man ret til at fornærme nogen? Det er alt sammen opspind. Der er ingen i Tyrkiet, der bliver sat i fængsel for, hvad de tænker, siger tedyrkeren Bayram Genc.

På landsdækkende tv efter spørgsmål

På søndag vil Bayram Genc og de andre Erdogan-støtter, jeg har mødt, igen stemme på deres helt. Meningsmålingerne tyder på et tættere valg end tidligere, men Erdogan og hans parti er favoritter.

Imens mærker jeg selv, hvad resultatet kan være af at stille kritiske spørgsmål i Erdogans Tyrkiet. En mand har sendt en mobil-optagelse af mig til flere tv-stationer fra Erdogans valgmøde, hvor jeg blev skældt ud af flere vælgere.

Nyheden er, at jeg har stillet provokerende spørgsmål om Erdogan, og at jeg forlod området, fordi jeg ikke fik de svar, jeg håbede på. Mit - synes jeg selv - ret uskyldige spørgsmål er ikke med i optagelsen.

Videoen bliver vist på flere landsdækkende kanaler.

Se spørgsmålet, der bragte korrespondenten i problemer - og på landsdækkende tv i Tyrkiet: