Han har vundet mange valg, Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Faktisk har han siddet ved magten som enten premierminister eller præsident de seneste 16 år.
Alligevel er dette valg noget særligt, "en milepæl", som han selv kaldte det ved et valgmøde i en forstad til Istanbul for få uger siden.
Bliver Erdogan genvalgt, bliver han da også en sjældent magtfuld præsident.
DR’s Mellemøst-korrespondent, Michael S. Lund, giver her svar på fem spørgsmål om valget.
Hvad kommer valget til at ændre for Tyrkiet her og nu?
- Valget i år er begyndelsen på en ny tid for Tyrkiet. Valget er nemlig det første
efter tyrkerne i 2017 stemte ja til en ny grundlov, der giver landets præsident meget mere magt. Så den, der vinder præsidentvalget, bliver en helt ny type tyrkisk præsident. Han eller hun udpeger for eksempel samtlige ministre uden parlamentets godkendelse og har mere indflydelse på at udnævne dommere.
- Tidligere var præsidenten i Tyrkiet ikke en post, der officielt havde ret meget magt. Det får præsidenten nu.
Bliver Erdogan genvalgt som præsident?
- Det regner de fleste med. Erdogan fører i meningsmålingerne, og langt de fleste tv-stationer og aviser er på Erdogans side i valgkampen. Flere oppositionspartier klager over, at de stort set ikke får nogen taletid på stats-tv, og en af præsidentkandidaterne sidder endda i fængsel mistænkt for at støtte terror.
Hvad går godt for ham?
- I de 16 år Erdogan har ledet landet, har Tyrkiet gennemgået en enorm økonomisk vækst. Alt fra veje og broer til hospitaler og lufthavne er blevet udbygget og moderniseret under Erdogan, og det er mange tyrkere taknemmelige for.
- Mange religiøse vælgere stemmer også på Erdogan og hans parti, fordi han har ophævet en række love, der forbød religiøse symboler i offentlige institutioner. Før Erdogan var det for eksempel ulovligt for kvinder at bære tørklæde på universiteter eller i parlamentet.
Hvad er Erdogans udfordringer?
- Tyrkiet har de seneste år gennemgået et blodigt kupforsøg, terrorangreb og væbnet konflikt med kurdiske militser, så udfordringer er der nok af.
- Den største udfordring for Erdogan lige nu er dog økonomien. Tyrkiet har en fin økonomisk vækst, men der er samtidig høj inflation, og kursen på den tyrkiske valuta, liraen, er faldet voldsomt. Det betyder, at folks opsparinger bliver mindre værd, og at mange varer bliver dyrere, og det er mange tyrkere utilfredse med.
- Ved de fleste valgmøder hos både Erdogan og oppositionens kandidater har økonomi derfor fyldt rigtigt meget.
Er der nogen, der kan true Erdogan?
- Det bliver meget svært, men oppositionen virker mere optimistisk end tidligere. Den håber på at kunne udnytte utilfredshed med økonomien og de mange fængslinger og fyringer efter det blodige kupforsøg i 2016.
- Erdogans største udfordrere er center-politikeren Muharrem Ince og nationalisten Meral Aksener. De ligger dog begge langt efter Erdogan i meningsmålingerne.
- I Tyrkiet skal en kandidat have 50 procent af stemmerne for at blive præsident, ellers laver man en anden valgrunde med de to førende kandidater. Ingen af oppositionens kandidater har nogen chance for at opnå 50 procents opbakning i første valgrunde, så deres bedste håb er, at Erdogan ikke vinder valget allerede i første runde.
- Hvis der kommer en anden valgrunde, så skal Ince eller Aksener håbe på, at vælgerne fra de andre oppositionspartier gider at stemme på dem, hvis de skal have nogen chance for at slå Erdogan. Det vil blive en meget svær opgave, da oppositionspartierne og deres vælgere har meget forskellige holdninger.
SÅDAN FOREGÅR VALGET
- •
56 millioner vælgere hjemme i Tyrkiet og tre millioner udlandstyrkere skal vælge præsident og 600 medlemmer til parlamentet.
- •
Seks kandidater stiller op til præsidentposten.
- •
Hvis ingen kandidat får over 50 procent af stemmerne skal de to kandidater med flest stemmer ud i en anden runde den 8. juli.