- Der er nogen, der vil slå dig ihjel i weekenden
Sådan husker en dansk-tyrkisk mand beskeden fra de to civilklædte betjente, der en fredag eftermiddag i begyndelsen af 2017 opsøgte ham på hans adresse.
Få minutter senere var manden og hans familie på vej til et ’safe house’ et ukendt sted i Danmark. Her boede familien i mere end ti dage, til truslen ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) var blevet afværget.
DR har fra flere af hinanden uafhængige kilder fået bekræftet, at der var tale en konkret alvorlig trussel mod den dansk-tyrkiske mand. Truslen skulle angiveligt være politisk motiveret, men det har ikke været muligt for DR at klarlægge, hvem der stod bag den.
Manden peger selv på, at baggrunden for truslen mod ham, var hans erklærede støtte til den tyrkiske Gülen-bevægelse.
En bevægelse som Tyrkiets regering mener, stod bag det mislykkede kupforsøg fredag d. 15. juli 2016.
Erdogan: Hårdest mulige straf til kupmagere
Kupforsøget i Tyrkiet havde ikke været mange timer undervejs, før landets præsident Recep Tayyip Erdogan erklærede det for nedkæmpet. Og Erdogan lovede hård proces mod kupmagerne.
- De vil få den hårdest mulige straf at føle, lød det, da han landede i Istanbul tidligt lørdag morgen.
Den tyrkiske regering pegede hurtigt på Gülen-bevægelsen, der allerede før kupforsøget var betegnet som en terrororganisation, som bagmændene, fortæller Jakob Lindgaard, der forsker i tyrkiske forhold ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier).
- Kupforsøget blev hurtigt italesat som et terrorangreb, og medlemmerne af Gülen-bevægelsen dermed terrormedlemmer, iøvrigt støttet af os i Europa og USA, forklarer han.
I dagene derefter mistede flere tusinde offentligt ansatte – lige fra politifolk og soldater til lærere og dommere – deres job eller blev decideret anholdt på baggrund af mistanke om forbindelse til Gülen-bevægelsen eller kupforsøget.
I alt menes flere end 100.000 at være blevet fyret eller suspenderet og over 77.000 fængslet.
Ifølge Jakob Lindgaard var Erdogans fokus på Gülen-bevægelsens medlemmer ikke begrænset til landets grænser.
- Erdogan går så ud og siger: Vi skal have gang i en global menneskejagt på medlemmer af denne her terrororganisation, Gülen-bevægelsen, siger Jakob Lindgaard.
Stemplet som Gülen-skoler
På dansk grund mærkedes konflikten mellem Gülen-bevægelsen og Erdogans støtter sig også. I slutningen af 2016 kom det frem, at 14 dansk-tyrkiske friskoler blev stemplet som Gülen-skoler, og i alt blev flere end 500 elever meldt ud af skolerne.
Ifølge skoleledere fordi forældrene presset til at bryde med skolerne af andre med tyrkisk baggrund.
Anklager om imam-spioner
I Tyskland blev flere imamer ifølge Deutsche Welle anklaget for at indsamle oplysninger om institutioner og enkeltpersoner, der skulle være tilhængere af Gülen-bevægelsen.
De tyske myndigheder ransagede i februar 2017 flere imamers hjem og i alt kom19 imamer under efterforskning, dog uden at det førte til egentlige sager. Det skyldtes blandt andet, at flere imamer var rejst tilbage til Tyrkiet, mens der manglede beviser i andre sager.
Også i Østrig var der anklager om, at imamer fungerede som spioner for Tyrkiet.
Derudover blev seks tyrkiske statsborgere, angiveligt med forbindelser til Gülen-skoler, anholdt i Kosovo i slutningen af marts i år og efterfølgende udleveret til Tyrkiet.
En episode, som landets premierminister Ramush Haradinaj efterfølgende kritiserede og som kostede landets indenrigsminister og chefen for en efterretningstjenesten jobbene.
- Hele denne operation med fratagelse af opholdstilladelser, fængsling, lyndeportationer og hemmelig udvisning til Tyrkiet af disse seks tyrkere fra Kosovos territorium blev gennemført uden min viden og tilladelse, forklarede premierminister Ramush Haradinaj.
Stikkerlinjen
Spørgsmålet om angiveri blev også aktuelt i Danmark, da Berlingske i marts omtalte en særlig telefonlinje. Her kunne personer videregive oplysninger om Gülen-tilhængere uden for landets grænser.
Herboende dansk-tyrkere, som folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen (S), forklarede til avisen, at de mente at være blevet angivet til Tyrkiet som ”landsforrædere”.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) indkaldte den tyrkiske ambassadør til et møde og gjorde det klart, at det var uacceptabelt.
Senere viste dokumenter ifølge Politiken, at 14 skoler og fire navngivne mænd var blevet angivet til Tyrkiet.
Måneden efter fortalte den tyrkiske ambassade i Danmarks religiøse rådgiver, Adnan Bülent Baloglu, i et interview i Kristeligt Dagblad, at ambassaden havde indsamlet oplysninger om dansk-tyrkere. Han blev få dage efter trukket hjem til Tyrkiet, som afviste systematisk at have overvåget tyrkere i Danmark.
Tre personer er indtil videre blevet sigtet for at have videregivet oplysninger om personer i Danmark til de tyrkiske myndigheder.
Alle tre er sigtet efter straffelovens § 108, der også er kendt som den milde spionparagraf.
Ikke uden risiko
Samlet set viser de mange sager ifølge Jakob Lindgaard, at Tyrkiet har rettet opmærksom mod Gülen-tilhængere rundt omkring i Europa.
- Det er da ikke uden risiko at være Gülen-medlem, heller ikke i Danmark, siger han.