Det er ikke noget særsyn, at den amerikanske præsident, republikaneren Donald Trump, langer ud efter politiske modstandere på Twitter.
Alligevel blev der lagt ekstra mærke til den bredside, han tidligere i dag tweetede mod den demokratiske politiker Doug Jones, som går efter at blive Alabamas næste senator ved lokalvalget i december.
Det skyldtes ikke så meget kritikken i sig selv. Ifølge Donald Trump er Doug Jones ”en svag politiker”, som vil blive ”en katastrofe” for landet, hvis han bliver valgt.
Det skyldtes derimod den indirekte støtte, han ifølge flere amerikanske medier gav Doug Jones’ modkandidat i den amerikanske sydstat, republikaneren Roy Moore.
Den 70-årige republikaner er under hård beskydning for at have forgrebet sig på syv teenagekvinder, heriblandt en 14-årig pige, da han selv var begyndelsen af 30’erne.
Og selvom flere toprepublikanere - heriblandt partiets flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, og den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan - har taget afstand fra deres omstridte partifælle, så har Donald Trump selv nægtet at undsige Roy Moore.
'40 år er lang tid'
Da præsidenten tidligere på ugen blev spurgt ind til sagen af pressen, svarede han, at Roy Moore selv har afvist alle beskyldningerne.
- Vi bliver også nødt til at lytte til ham, svarede Donald Trump og understregede, at de påståede overgreb fandt sted i 1970’erne.
- Jeg bliver nødt til at sige, at 40 år er lang tid. Han har ført otte valgkampe, og sagerne er aldrig tidligere dukket op. Så 40 år er lang tid.
Donald Trump har endnu ikke givet Roy Moore sin officielle blåstempling. Og han understregede i dag på Twitter, at han til at begynde med bakkede op om Luther Strange, der var den republikanske partiledelses senatorkandidat i Alabama.
Men en række amerikanske medier har udlagt tweetet som en opbakning af Roy Moore fra Donald Trumps side.
Og ifølge Anders Agner, som er redaktør på netmediet Kongressen.com, der har specialiseret sig i amerikansk politik, har det skabt stor vrede internt i Det Republikanske Parti, at præsidenten ikke vil gå ud og tage afstand fra Roy Moore.
- Kritikken er væltet ned over Donald Trump, og det irriterer senatsmedlemmerne gevaldigt, at han ikke vil tage afstand til Roy Moores skandaler, siger han.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5a0e01ff6187a413543d7dd9#
Symbol på intern kamp
Men når det er sagt, skal man ikke forvente, at Donald Trump kommer til at bøje sig for presset, understreger Anders Agner. Kritikken er nemlig i høj grad kommet fra dem, der i forvejen kritiserer Donald Trump.
- Det ser ikke ud til, at hans manglende afstandtagen har haft nogen negativ indflydelse på hans kernevælgere, og derfor skal man heller ikke forvente, at han kommer til at gøre det lige foreløbig, siger redaktøren.
Ser man bort fra de konkrete overgrebsbeskyldninger er Roy Moore nemlig blevet et symbol på den interne identitetskamp, der lige nu udspiller sig i Det Republikanske Parti, forklarer Anders Agner.
Det er en kamp, der udspiller sig mellem de traditionelle konservative, som historisk set har siddet tungt på magten i partiet, og de mere oprørske partimedlemmer, der ligger yderst på højrefløjen og som gerne kritiserer partiledelsen og hele det politiske establishment.
Roy Moore befinder sig i sidstnævnte gruppe, og han har flere gange langet ud efter ledelsen af Det Republikanske Parti og den generelle politiske kultur i Washington D.C.
Og Donald Trump var selv bannerfører for den kritik, da han gik efter præsidentposten sidste år, forklarer Anders Agner.
- Derfor synes Donald Trump på nogle punkter, at det vil være fint med en person som Roy Moore frem for de traditionelle partisoldater, som går ham imod, siger Anders Agner.
Dårligt forhold mellem Trump og ledelsen
Derudover var det Donald Trumps forhenværende chefstrateg, den højreorienterede Stephen Bannon, som aktivt førte kampagne for at få Roy Moore valgt som den republikanske senatorkandidat i Alabama.
Selvom Stephen Bannon forlod Det Hvide Hus i sensommeren, har han fortsat sin kamp mod det politiske establishment. Og Donald Trump selv har ikke været imponeret over det, han har set i Washington D.C., siden han blev valgt, forklarer Anders Agner.
- Derfor vil han hellere have Roy Moore valgt ind i Senatet, hvor partiet i dag har flertal, end han vil tage afstand fra sexanklagerne. Alternativet vil gøre tilværelsen endnu mere vanskelig for Donald Trump i Det Hvide Hus, siger han.
Spørgsmålet er så, hvad sagen vil betyde for forholdet mellem præsident og den republikanske partiledelse. Ikke det store, lyder vurderingen fra Anders Agner.
- Forholdet er i forvejen ikke særlig godt, og lige nu prøver man at holde låg på kedlen, så man kan få landet den skattereform, som partiet har på programmet, siger han og fortsætter:
- Hvis det ikke lykkes, er der ikke meget, som holder Donald Trump og partiledelsen sammen. Så kan det være, at de begynder at skændes højlydt. Og hvem vil Donald Trump så støtte frem mod næste midtvejsvalg: Ledelsens kandidater eller Stephen Bannons? Det er den store ubekendte.