Der er et enormt fokus på grønne investeringer i disse år, og mange virksomheder bryster sig af, at de har skruet ned for CO2-udledningerne og kastet sig fuldt og helt ind i klimakampen. Både for samfundets skyld og for lettere at kunne lokke kunder og pengestærke investorer til.
Men for de uindviede, som aldrig har set et klimaregnskab, kan det være noget nær umuligt at gennemskue, hvad der rent faktisk er grønt, og hvad der bare er greenwashing, hvor virksomhederne giver sig ud for at være mere klimavenlige, end de rent faktisk er.
Det er lige netop det dilemma, som Europa-Kommissionen nu vil forsøge at løse.
Tidligere på ugen præsenterede den første del af sit længe ventede opslagsværk over, hvad der fremover kan betegnes som klimavenlige og bæredygtige investeringer, uanset om man befinder sig i Danmark, Spanien, Ungarn eller et helt fjerde EU-land.
- Vi skal kunne skille det, der er grønt, fra det, der bliver brugt til greenwashing, sagde Vladis Dombrovskis, der er ledende næstformand i Europa-Kommissionen, under pressemødet.
Det er en omfattende og detaljeret moppedreng med en række specifikke krav til, hvad eksempelvis cementfabrikker, vindmøllefabrikanter eller byggevirksomheder skal leve op til – og efterfølgende indrapportere til EU – for at gøre sig fortjent til det eftertragtede klimastempel.
Nej til olie, kul og gas
Skibe, der transporterer fossile brændsler som olie og kul, vil eksempelvis ikke kunne blive karakteriseret som grønne. Og fra 2026 er det kun de skibe, der ikke udleder drivhusgasser, som vil kunne få stemplet.
Det samme kommer om bare fem år til at gælde for de ellers så populære hybridbiler, da de ud over el også kører på benzin og derved udleder CO2. Og sorte energiformer som kul, olie og gas vil være helt udelukket fra at kunne blive karakteriseret som bæredygtige investeringer.
Opslagsværket - der på vanlig EU-vis er blevet døbt noget så tørt som 'taksonomi for bæredygtige investeringer' - har været tre år undervejs, og det er det første af sin art i verden.
Derfor håber man også fra Europa-Kommissionens side, at det kan være med til at sætte standarderne for de grønne investeringer i resten af verden.
Men udover at hjælpe virksomheder og investorer med at finde hoved og hale i, om deres investeringer og aktiviteter rent faktisk er grønne, så skal det også bruges til en anden vigtig ting - nemlig at skaffe de milliarder af euro, der skal til for at finansiere alle de klimaønsker, som Europa-Kommissionen har føjet til sin ønskeseddel i de senere år.
Game changer
Det drejer sig blandt andet om flere havvindmøller, én million ekstra ladestandere til elbiler, mere energirenovering, nye cykelstier i byerne samt et landbrug, der skal være meget mere klimavenligt, end det er i dag.
Det store, forkromede mål er nemlig, at medlemslandene skal være klimaneutrale - altså ikke udlede flere drivhusgasser, end de optager - i 2050.
Men ifølge Europa-Kommissionens egne beregninger skal der i dette årti findes mindst én billion euro - godt og vel 7.500.000.000.000 kroner - til den grønne omstilling, hvis klimaambitionerne skal blive til noget.
Alene det nye mål om at reducere unionens drivhusgasudledninger med mindst 55 procent i år 2030 vil kræve, at der hvert eneste år bliver investeret yderligere 2.600 milliarder kroner i at forbedre de europæiske energisystemer.
Men medlemslandene kan ikke løfte hele byrden alene, og derfor er der brug for private investorer såsom banker, investeringsforeninger og pensionskasser, hvis drømmene skal gå i opfyldelse. Og her håber Europa-Kommissionen altså, at det nye opslagsværk kan skubbe på de grønne investeringer og sikre, at de bliver lettere at finansiere.
- De nye regler bliver en game changer, når det kommer til finansiering, lød det tidligere på ugen fra EU’s handelskommissær, Mairead McGuiness.
Kritik fra Greenpeace
Opslagsværket dækker 13 forskellige sektorer, heriblandt transportsektoren, skovbruget og byggeindustrien, som samlet set står for næsten 80 procent af EU’s drivhusgasudledninger.
Der er dog to helt centrale – og kontroversielle – energiformer, nemlig atomkraft og naturgas, som der ikke er blevet taget stilling til.
Begge er nemlig politisk ømtålelige, og flere europaparlamentarikere og medlemslande, der benytter sig af dem, havde på forhånd truet med at afvise hele opslagsværket, hvis ikke de to energiformer blev pillet ud og håndteret særskilt.
Det kommer til at ske senere på året med nye lovforslag, som så skal forhandles på plads.
Derudover er landbruget i første omgang også undtaget, da EU's kommende landbrugspolitik endnu ikke er blevet forhandlet endeligt på plads.
Til gengæld er bioenergi og skovbrug kommet med på listen over grønne økonomiske aktiviteter, hvilket har vakt stor vrede hos blandt andet Greenpeace.
Her mener man slet ikke, at man skal benytte sig af hverken atomkraft, naturgas eller afbrænding af træer, hvis man for alvor skal rykke på den grønne dagsorden i Europa.
Derfor betegner miljøorganisationen også opslagsværket som rendyrket greenwashing fra Europa-Kommissionens side.
- Vi har simpelthen ikke råd til at miste mere tid på at diskutere falske bæredygtigheds-løsninger, lyder det i en udtalelse fra Silvia Pastorelli, der er ansvarlig for klima- og energikampagnerne hos Greenpeace.
En lignende kritik kommer fra miljøorganisationen Transport & Environment (T&E), der mener, at opslagsværket bliver brugt til "at greenwashe beskidte fragtskibe og gasbusser samt skovhugst og afbrænding af træer".
- Miljøforkæmperne vender ikke tilbage til arbejdsbordet, før Europa-Kommissionen igen begynder at lytte til videnskaben, udtaler Luca Bonaccorsi, der er leder af bæredygtig finansiering hos T&E.
Omvendt mener en række fagforeninger fra blandt andet Belgien, Frankrig og Ungarn, der alle benytter sig af atomkraft, at energiformen er en helt afgørende brik i den grønne omstilling af Europa.
DI: Godt værktøj for virksomhederne
Hos Dansk Industri, der har siddet med i den gruppe, som har været med til at forme det nye opslagsværk, er man altovervejende positiv over det nye opslagsværk, selvom det allerede fra næste år af kommer til at betyde ekstra rapporteringskrav for omkring 900 danske virksomheder.
- Vi har brug for mere privat kapital, hvis vi skal nå vores klima- og bæredygtighedsmål, og det her værktøj vil forhåbentlig gøre det mere attraktivt for investorer at investere grønt og bæredygtigt. Samtidig vil det hjælpe de danske virksomheder, der arbejder med bæredygtighed og klimaløsninger, med at tiltrække nye penge og give dem nogle bedre eksportmuligheder, siger Andreas Brunsgaard, der er seniorchefkonsulent for Dansk Industri i Bruxelles.
Han understreger, at det blot er første del af opslagsværket, der blev præsenteret tidligere på ugen, og at det løbende vil blive opdateret, så flere sektorer vil blive omfattet af det.
- Det er altså ikke slutproduktet, men et levende dokument, der vil blive udvidet og strammet op over tid. Det vigtigste for os er, at vi nu har fået værktøjet på plads, for virksomhederne skal allerede fra næste år rapportere på deres bæredygtighed med afsæt i de nye definitioner, siger Andreas Brunsgaard.
Hos Finans Danmark, der blandt andet er interesseorganisation for landets banker, realkredit og investeringsfonde, er der også glæde over det nye opslagsværk.
- Én fælles grøn målestok på tværs af EU er afgørende for, at finanssektoren i de kommende år kan fortsætte med at kanalisere penge i en bæredygtig retning. Det bliver også nemmere for kunderne at følge med i, hvor meget et finansielt produkt investerer i grønne virksomheder og aktiviteter, lyder det i en pressemeddelelse fra Peter Jayaswal, der direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Medlemslandene og Europa-Parlamentet skal nu endeligt godkende det nye opslagsværk, før det kan træde i kraft.