En god gerning gik helt galt, da en gruppe private personer ville dele tøj ud til en stor gruppe flygtninge i Bangladesh.
To børn og en kvinde blev dræbt tæt ved flygtningelejren Kutupalong, da der opstod et stormløb mod den bil, tøjet blev delt ud fra, oplyser FN i en pressemeddelelse.
I løbet af de sidste tre uger er flere end 400.000 personer fra det muslimske rohingya-mindretal i Myanmar flygtet til Bangladesh, og flygtningestrømmen sætter voldsomt pres på flygtningelejre, hospitaler og ressourcer.
Den desperate situation får private til at forsøge at hjælpe udenom de officielle nødhjælpsorganisationer, som samler ting sammen på ladet af en bil for så at køre ud og dele forsyningerne ud på egen hånd.
- På trods af lokale reguleringer og et kontrolcenter, så fortsætter de private uddelinger af nødhjælp, skriver FN i pressemeddelelsen.
Desperation under kummerlige forhold
Uddelingerne ender ofte i kaotiske situationer, hvor store grupper af flygtninge sætter i løb gennem mudder og trafik for at få del i hjælpen, skriver CNN, hvis journalister har overværet flere af dem.
Flygtningepresset har fået regeringen i Bangladesh til at indskrænke bevægelsesfriheden for flygtninge i landet.
Det betyder, at de mange flygtninge kun må opholde sig i de lejre, som de er blevet henvist til. De må ikke opholde sig hos familiemedlemmer eller bekendte i Bangladesh, og udlejere må ikke leje boliger ud til dem.
Når 20.000 flygtninge hver dag krydser grænsen til Bangladesh, er de derfor nødt til at bo i lejre med kummerlige forhold, og monsunregnen har kun gjort ondt værre i mange af lejrene, som står under vand.
Begrænsede forsyninger
Ifølge FN krydser 20.000 flygtninge fra rohingya-mindretallet hver dag over grænsen fra Myanmar til Bangladesh, og 60 procent af de mange flygtninge er børn.
Mange af flygtningene er syge, fejlernærerede, dehydrede og flere har skudsår eller skader fra landminer, når de når frem til flygtningelejrene, hvor de har brug for hjælp i form af mad, vand og lægebehandling.
Men nødhjælpsorganisationerne er presset i knæ og er nødt til at prioritere at hjælpe de allermest sårbare flygtninge som gravide og spædbørn, syge og ældre, fortæller talsmand for internationalt Røde Kors, Corinne Ambler, til CNN:
- Jeg kan kun beskrive det som væg-til-væg med menneskelig lidelse. Jeg har aldrig set noget lignende.
- Vi kan ikke håndtere det antal flygtninge, der er her nu. Jeg ved ikke, hvordan vil skal klare det, hvis der kommer flere, siger hun.
Også hospitalerne er overfyldte. På en god dag er Chittagong Hospital overfyldt og underbemandet. Men med den nuværende krise, er de ansatte presset til grænsen, skriver CNN.
- Jeg har ikke set noget i løbet af mine 33 års arbejde. Jeg har aldrig før skulle behandle så mange skader fra skud og miner, siger Mohammed Iqbal Hossain, direktør for hospitalets ortopædiske afdeling, til CNN.
Landminer, afbrændinger og forfølgelse
Blodsudgydelserne i den nordlige Rakhine-provins tog fart den 25. august, da militante rohingyaer angreb en politipost, hvor 12 sikkerhedsstyrker blev dræbt, hvorefter der er blevet svaret igen med det, som militæret kalder en sikkerhedsoperation.
Men der er ifølge FN's menneskerettighedschef, Zeid Raad Al Hussein, ikke bare tale om en sikkerhedsoperation, men "en ondskabsfuld militæroperation" og "et skoleeksempel på etnisk udrensning".
Civile rohingyaer og FN har fortalt, hvordan hæren systematisk har skudt direkte mod civile og brændt deres landsbyer ned.
De forfulgte rohingyaer skal ikke kun undgå afbrændinger og skudsalver i deres landsbyer. Når de først er på flugt, er de også udsat for fare.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har militæret gravet ulovlige landminer ned i grænselandet mellem Myanmar og Bangladesh. Myanmars regering og militær afviser alle anklagerne.