COP 23 har leveret som forventet. Hverken mere eller mindre.
Sådan lyder det fra DR's klimaekspert Jesper Theilgaard, efter at repræsentanter fra verdens nationer i dag har afsluttet årets klima-topmøde i Bonn. Mødet følger op på den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015.
Nationerne er nået frem til enighed om, at der til næste år skal forhandles et regelsæt på plads, der skal kunne tjekke, om nationerne lever op til de klimaplaner, som de har lagt i forbindelse med klimaaftalen.
- Der er ikke sket en revolution hernede. Man har arbejdet fremad stille og roligt mod det mål, som hedder en statusrapport næste år og et større ambitionsmål i 2020, siger Jesper Theilgaard, der har fulgt forhandlingerne i Bonn.
Klimaaftalen blev vedtaget i Paris i 2015 og bliver populært kaldt Paris-aftalen. Målet med Paris-aftalen er at sørge for, at blandt andet CO2-udledningen bliver reduceret, så temperaturen ikke stiger med mere end to grader.
- Landene har jo lavet klimaplaner. Det gjorde de op til Parisaftalen i 2015, men nu skal de så implementeres, og til næste år skal man prøve at finde ud af, hvordan det går. Om landene er i gang, og hvor langt de er nået mod målet med at få Paris-aftalen til at fungere i de respektive lande, siger Jesper Theilgaard.
Slaget i Polen
Til næste år samles nationerne så igen til nye møder og forhandlinger, hvor Polen vil være værtsland.
- Man er kommet de få skridt videre, men der ligger enorme forhandlinger til næste år. Det gælder en af de helt store knaster, nemlig finansiering. Og på det punkt har u-landene har været meget irriterede på i-landene over, at der simpelthen mangler penge til den her store omvæltning, siger Jesper Theilgaard.
De helt varme kartofler i Polen kommer også til at handle om erstatning for klimaskader, som klimaforandringer påfører mindre og skrøbelige samfund som dem i Stillehavet, der i løbet af de sidste måneder har været udsat for voldsomme orkaner og oversvømmelser.
Og så kommer klimatopmødet i Polen til at handle om at hæve ambitionsniveauet for Paris-aftalen for at se på, hvad der skal til for at Paris-aftalen kan leve op til to-graders-målet.
- Polen bliver en rigtig stor kamparena, siger Jesper Theilgaard.
Ambitiøst fedtspilleri
En del af forhandlingerne om Paris-aftalen er gået på, hvad landene skal gøre inden 2020, hvor den træder i kraft.
- Der har været nogle reduktionsmål frem til 2020, som de forskellige lande har meldt ud. Men der har været en del kritik af, at der ikke er nogen, der har gjort mere, end de oprindeligt meldte ud. Man har bare ladet tingene ske, siger Jesper Theilgaard og fortsætter:
- Jo mere landende reducerer inden 2020, jo mindre skal der jo samlet set leveres efter 2020. Men det er jo et spil om, hvem der kommer til at reducere mest, og derfor holder landene kortene tæt til kroppen for ikke at melde for meget ud. Så det er en gang fedtspilleri, hvor man håber andre kommer til at tage det store slæb, siger Jesper Theilgaard.
Landene i Paris-aftalen blev i Bonn enige om, at ambitionerne for reduktionsmålene for selve Parisaftalen efter 2020 skal være mere ambitiøse, men ifølge Jesper Theilgaard er der ikke ligefrem vilje til rent faktisk at gøre noget ved det nu.
- Hvis man laver for meget her og nu, og det så bliver vedtaget, at man skal lægge 30 procent på, så skal man lave endnu mere. Der er lidt for meget købmandsregnskab i det her. Man tænker ikke så meget på klimaet, det er mere procentsatser, ton og gigaton.
- Man har meget svært ved at komme op af stolene og sige, at vi skal gøre mere inden 2020, siger han.
Aftalen vil kunne mærkes
Når klima-aftalen bliver implementeret i 2020 er der ifølge Jesper Theilgaard ingen tvivl om, at man som borger og forbruger vil kunne mærke, at der bliver sat ind. Spørgsmålet er bare, hvordan vi kommer til at mærke det. Og det afhænger af, hvordan de enkelte lande implementerer Paris-aftalen.
- Der vil være nogle tiltag, som kan komme til at berøre os, der kan være nogle ting, der bliver dyrere, nogle der bliver bedre. Det er jo ikke kun negativt. Det kan give nogle nye teknologier. Det kan give nye måder at gøre tingene på.
- Vi kommer helt sikkert til at mærke Paris-aftalen. Men hvis vi ikke gør noget, kommer vi til at mærke det på anden vis, fordi klimaet forandrer sig, siger Jesper Theilgaard.