Nu skal der stærkere politisk vilje til i det kommende år.
Sådan lyder det efter klimamødet COP 23 i Bonn fra danske græsrødder i ngo-netværket 92-gruppen.
- Det er afgørende med øget klimahandling de kommende få år, hvis vi skal have en chance for at undgå de farligste klimaændringer, siger sekretariatsleder Troels Dam Christensen.
Beslutningerne i Bonn baner vej for at hæve det globale ambitionsniveau for CO2-nedskæringer, når verdens lande mødes om et år på COP 24 i Polen. Men det kræver større politisk vilje, tilføjer han.
- Det gælder i høj grad også for Danmark, der ikke spillede nogen særlig rolle på COP 23.
- Danmark må igen melde sig ind i klimakampen og prioritere de internationale klimaforhandlinger og ikke skære sin indsats ned, som vi har set de seneste år, siger Troels Dam Christensen.
Jens Mattias Clausen, rådgiver i Greenpeace, glæder sig over, at præsident Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen ikke har hindret resten af verden i at levere fremskridt.
- Men der er stadig brug for store portioner politisk vilje, hvis reglerne, der skal bringe klimaaftalens mål nærmere virkeligheden, skal på plads i 2018.
- Næste år skal man gøre status på verdens samlede fremskridt. Det er afgørende, at landene her viser, at de vil accelerere omstillingen og hæve de nuværende klimamål, som ifølge FN’s miljøagentur kun tager os en tredjedel af vejen, siger han.
Hos klimarådgiver Mattias Söderberg i Folkekirkens Nødhjælp er der skuffelse over manglende fremskridt på klimafinansiering til de fattige lande:
- De afrikanske lande kæmpede, støttet af de andre ulande, for, at de rige lande skal love større forudsigelighed for den finansiering, de skal yde under Paris-aftalen, siger han.
De rige lande lovede i 2010, at de vil finde 100 milliarder dollar årligt fra 2020 til at støtte udviklingslandene, påpeger han.
- Men når ulandene presser på for at få at vide, hvordan det skal foregå, får de ikke noget svar. Klimastøtten må ikke blive en skrivebordsøvelse. Der er brug for reel støtte, siger Söderberg.
Heller ikke når det gælder støtten til de mennesker, der rammes af klimakatastrofer, bragte klimamødet større fremskridt. Det konstaterer koordinator Sarah Kristine Johansen fra Care Danmark.
- Når 23 millioner mennesker sidste år måtte flygte fra klimaforandringer og ekstremt vejr, så kalder det på handling. I stedet fortsætter de rige lande med at gemme sig bag forhandlingstekst og tågeslør om, hvor pengene til at hjælpe skal komme fra, siger hun.
/ritzau/