Et samarbejde om at bekæmpe Islamisk Stat. Intet mindre. Det er, hvad Ruslands præsident Vladimir Putin håber at få ud af et møde med sin amerikanske kollega Barack Obama senere i dag.
Men amerikanerne nedtoner på forhånd forventningerne, og Obamas talsmand siger, at man nok ikke skal regne med, at mødet ender med "store erklæringer.”
De to statsledere er begge i New York for at deltage i FN's årlige generalforsamling og benytter lejligheden til at stikke hovederne sammen.
Det bliver det første direkte møde imellem dem i næsten et år, og forholdet mellem dem er langtfra godt. Det har faktisk været på hastigt på retur, siden Rusland annekterede Krimhalvøen i marts sidste år.
Uenighed om dagsorden
Det anstrengte forhold mellem de to statsledere afspejler sig tydeligt i, at de allerede inden mødet var uenige om, hvorvidt det var Syrien eller Ukraine, der var øverst på deres fælles dagsorden.
Russerne insisterer på, at det er Syrien,og Putin håber at kunne få USA's støtte til et russisk udkast til en FN resolution, om at bekæmpe terror.
Men det er amerikanerne ikke umiddelbart med på. De frygter, det kan sende det forkerte signal til USA's partnere i kampen mod terrorgruppen Islamisk Stat (IS).
I klar tale er amerikanerne bekymrede for, at russerne ikke nøjes med at bruge de kampfly, de i de seneste uger har sendt til Syrien til at bombe Islamisk Stat, men også sender dem mod andre af Assad-regimets fjender, nemlig de moderate syriske oprørsstyrker – som amerikanerne støtter.
Og derfor advarer USA's forsvarsminister Ash Carter om, at hvis russerne insisterer på at tage kampen op med IS uden samtidig at finde en politisk løsning på den syriske borgerkrig, så vil man blot hælde benzin på bålet.
Putin frygter ny fejlsagen stat
I de seneste uger har Rusland styrket sin militære tilstedeværelse i Syrien. Dels har de sendt nye kampfly, kampvogne, kamphelikoptere og luftforsvarsmissiler til landet, og dels er de i gang med at udbygge tre militærbaser i området omkring byen Latakia, hvor præsident Bashar al-Assad står stærkt.
Putin påpegede i et interview med det amerikanske tv-program '60 minutes' i går, at han frygter, at Assads fald "vil føre til en situation, som ligner den mange af de andre lande i regionen oplever nu – hvor alle statsinstitutioner smuldrer."
Og det er tilsyneladende det, som den russiske oprustning i Syrien skal forhindre.
Men netop udbygningen af det syriske luftvåben og jord-til-luft-missilerne er en alvorlig kilde til bekymring i USA.
Islamisk Stat råder ikke over et luftvåben, og derfor giver jord-til-luft-missilerne ingen militær mening i USA's øjne – med mindre de er møntet på de amerikanske og andre vestlige fly, der operer i luftrummet over Syrien.
Derfor vil Obama først og fremmest bruge mødet med Putin til at forsøge at aflure, hvad russernes intentioner er i Syrien både politisk og militært.
Assad spøger
En politisk løsning i Syriens fire et halvt år lange, blodige borgerkrig ligger ikke lige for.
Den største knast mellem parterne er uden tvivl Assads fremtid. Rusland ønsker at beholde ham som leder i Syrien – i hvert fald på den korte bane.
- Uanset hvad der sker med Assad, vil Rusland ikke gå med til at droppe ham fra starten af en fredsproces, siger Dmitri Trenin, der er leder af tænketanken Carnegie Center i Moskva.
- Måske processen slutter med, at der kommer et valg, hvor Assad må afgive sine præsidentpost, men det bliver først ved afslutningen på processen, understreger Trenin i et interview med avisen the Guardian.
EU kommer Rusland i møde
- Det er USA's europæiske allierede, der har presset på for at få mødet mellem Obama og Putin i stand, siger Ben Rhodes, der er vice-nationalsikkerhedsrådgiver for Obama, og der er da også tegn på, at man i Europa er ved at komme de russiske synspunkter lidt i møde.
Efter et hastemøde i EU i sidste uge om den globale flygtningekrise opfordrede Tyskland forbundskansler Angela Merkel for første gang til at forhandle med den syriske præsident.
- Vi er nødt til at tale med mange forskellige aktører, og Assad vil være en af dem, sagde Merkel.
Den franske udenrigsminister Laurent Fabius holdt fast i, at Assad ikke må få lov til at blive på magten i forbindelse med en fredsløsning i Syrien, men også Fabius erkendte at stejle afvisninger ikke fører nogen vegne.
- Vi kommer ikke videre, hvis vi siger, at Assad skal gå af, inden vi går i gang med fredsforhandlingerne, sagde han i et interview med avisen Le Figaro.
Ukraine "hvis der bliver tid"
Udviklingen I Ukraine er det andet vigtige spørgsmål på dagsordnen på mødet mellem Putin og Obama. For amerikanerne er det især vigtigt at sikre sig, at Rusland overholder de våbenhvilebetingelser, som parterne forhandlede sig frem til i februar.
Rusland lovede dengang at trække sine styrker ud af Ukraine ved årets udgang.
Amerikanerne har forud for mødet mellem Obama og Putin understreget, at de opfatter Ukraine-spørgsmålet som vigtigere end Syrien, men ifølge en russisk talsmand bliver mødets hovedfokus på Syrien - og Ukraine kommer kun op, "hvis der er tid til det."