Mens Europa har travlt med flygtningekrisen, forsvinder en positiv nyhed fra kontinentet næsten i strømmen: Kampene i det østlige Ukraine mellem regeringssoldater og pro-russiske separatister er så godt som ophørt.
Dermed ser en ny aftale våbenhvile, der blev indgået 1. september, ud til at holde.
I weekenden udtale den russiske præsident Vladimir Putin, at den nuværende våbenhvile er "det vigtigste man har opnået," siden kampene brød ud.
Helt samme aftale
Ekstern lektor ved Københavns Universitet og Ruslandsanalytiker ved Policy Group Jens Worning Sørensen forklarer, at den nye aftale er identisk med den aftale, som parterne indgik i februar i Minsk i Hviderusland.
- Det er den helt samme aftale, som de indgik i februar. De havde lavet en rammeaftale, som bare manglede at blive hamret lidt ud i detaljer. Det skulle blot have taget et par uger, men det kom til at tage et halvt år i stedet, fortæller Jens Worning Sørensen.
Våbenhvilen fra februar - kaldet Minsk-aftalen - blev forhandlet på plads af stats- og regeringsledere fra Tyskland, Frankrig, Rusland og Ukraine. Men ingen af partnerne i konflikten har - indtil nu - overholdt den.
- En del af aftalen er blandt andet, at parterne skal fjerne våben fra den såkaldte kontaktzone, som er den front, de kæmpede ved frem til februar, og så er der præcise angivelser af, hvor mange kilometer væk, de skal fjernes. Det er ikke teknisk komplicerede ting, men det er ting, som parterne ikke har haft tillid nok til hinanden til rent faktisk at gennemføre. Det finder de så grund til at gøre nu, siger Jens Worning Sørensen.
Mulighed for permanent fred
Jens Worning Sørensen vurderer, at den nuværende våbenhvile fortsat kan falde. Der er dog et stort politisk pres på parterne fra både Rusland og EU, som gør, at de kan blive tvunget til at bevare freden.
- Set med russiske øje kan man ikke nå meget videre i den region i forhold til, hvad de har råd til at betale for. Ruslands økonomi er presset og samtidig ser vi, at Rusland er i gang med en omprioritering af deres militære ressourcer. De vil gerne drosle ned i det østlige Ukraine og sætte mere ind i forhold til Syrien for at bevare sin indflydelse i Mellemøst-regionen, fortæller han.
EU har lagt pres på Ukraine for at få regeringen til at implementere en lovgivning om mere selvstyre i det østlige Ukraine. Processen har ført til politiske spændinger og uro i hovedstaden Kiev. Men selvom begge parter er interesseret i at bevare våbenhvilen, kan det blive svært, forudser Jens Worning Sørensen:
- Både EU og Rusland vil for så vidt gerne finde en vej ud af sanktionskrigen, som de befinder sig i lige nu, men det bliver svært. Lakmusprøven bliver, om man kan afholde nogle lokalvalg i Østukraine i slutningen af oktober, som både EU og Rusland finder legitime, siger han.
På grund af kampene i Ukraine har EU lavet økonomiske sanktioner mod Rusland, som har svaret igen med sanktioner mod EU.