Det er ikke fordi, Hans Christian Gæmelke har lyst til at være på støtten.
- Det er der jo ingen, der gider at være, bemærker den 37-årige svineavler midt i stalden.
Men som forholdene er i dag, er Hans Christian Gæmelke, der er direktør og medejer af Røj Landbrug ved Vejen, afhængig af de penge, han får i landbrugsstøtte fra EU.
- Jeg får omkring 1.900-2.000 kroner i støtte per hektar, jeg dyrker. Så ud af en fortjeneste på 6.000 kroner, er det en tredjedel, der er EU-støtte, regner han sig frem til.
- Lige nu kan det ikke hænge sammen uden støtte, selvom jeg gerne vil af med den, tilføjer han.
Derfor holder han nøje øje med, hvad der sker Bruxelles i disse dage. Her skal Mette Frederiksen, Angela Merkel og EU’s andre stats- og regeringschefer mødes til et ekstraordinært budget-topmøde.
De skal forsøge at blive enige om, hvor stor unionens næste budgetramme – den såkaldte flerårige finansielle ramme – skal være, og hvad pengene skal bruges på. Herunder hvor meget, der fremover kan bruges på landbruget.
Og netop dét bekymrer Hans Christian Gæmelke, for der er allerede lagt op til store besparelser på landbrugsposten. Og står det til den danske regering, skal de være endnu større.
- En stor del af min drift er afhængig af, at vi har et stort budget i EU. Hvis der bliver skåret i landbrugsstøtten, kan det blive svært for mig at tjene til det daglige brød. Derfor er jeg ret bekymret, siger Hans Christian Gæmelke, der også er formand for Jysk Landbrug.
Regeringen vil prioritere fremtiden
Den flerårige finansielle ramme sætter den øvre grænse for, hvor mange penge EU kan bruge i de kommende syv år.
I det seneste udspil, der blev fremlagt i sidste uge, er 30 procent af budgetrammen øremærket landbrugsstøtten. Det svarer i kroner og ører til 2.460 milliarder kroner ud af en samlet ramme på 8.180 milliarder kroner.
I den nuværende ramme, der udløber ved årsskiftet, har området fået 36 procent af milliarderne, så der er allerede lagt op til store besparelser på budgetposten. Men ifølge den danske regering skal der skæres yderligere på landbrugsstøtten. Den går nemlig efter, at den samlede budgetramme bliver mindre end det, der lige nu er lagt op til.
- Der er ingen, der i dag har overbevist mig om, at vi får et bedre europæisk samarbejde af at bruge flere penge, lød det sidste år fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter et topmøde i Bruxelles.
Hvor man fra EU’s side lægger op til en budgetramme på 1,074 procent af medlemslandes samlede bruttonationalindkomst (bni), kræver Danmark sammen med Holland, Sverige og Østrig, at budgettet forbliver på 1,00 procent af bni, som det også er tilfældet i dag.
Derfor lægger regeringen op til yderligere besparelser på ”de gamle” EU-politikker – herunder landbrugsstøtten, som har eksisteret siden begyndelsen af 1960’erne. I stedet skal der bruges flere penge på ”nye politikområder” som forskning, migrationsbekæmpelse og kampen mod klimaforandringer.
- Vi skal prioritere alt det, der fremtidssikrer Europa og gør os tryggere, understregede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tidligere på ugen.
Ondt på bundlinjen
Røj Landbrug, der ligger 20 minutters kørsel fra Kolding, har været i Hans Christian Gæmelkes familie siden 1966. Og i den tid er landbrugsstøtten løbende blevet reduceret. Fra 60 procent af det samlede EU-budget i 1988 til omkring 30 procent i det seneste budgetudspil.
Det er noget, man som landmand løbende tilpasser sin produktionsomkostninger efter, forklarer Hans Christian Gæmelke. Men man kan ikke bare fjerne den fra den ene dag til den anden, understreger han. Og hvis landbrugsstøtten nu bliver voldsomt beskåret, ”vil det alt andet lige betyde, at prisen på mit produkt stiger”, siger han.
- Jeg er godt klar over, at jeg ikke bare kan hæve prisen på mit produkt og forvente, at forbrugerne køber det. Det vil detailkæderne heller ikke være med til, så de vil formentlig bare importere nogle flere og andre produkter. Derfor vil mit produkt blive skubbet ud, og hvis ikke der er nogen forretning her, må jeg flytte min produktion til lande med lavere omkostninger, forklarer han.
Derfor er han også bekymret for den budgetrestriktive forhandlingskurs, den danske regering sammen med flertallet af Folketinget har lagt for dagen.
- Jeg synes, det er ok at se på, om budgettet skal være anderledes og have en grøn vinkel. Men det vil være en katastrofe for et højkonjunkturland som Danmark, hvis man skærer i det samlede budget, siger han.
Det er Martin Merrild, der er formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, enig i.
- Enhver kan sige selv, at det vil være ganske alvorligt, hvis der forsvinder en eller to milliarder fra et samlet resultat til samtlige landmænd i Danmark på tre-seks milliarder kroner. Ikke mindst for dem, der har en svag økonomi, siger han.
Kan svække danske interesser
Martin Merrild er også bekymret for, at regeringens forhandlingskurs kan svække Danmarks indflydelse i EU. Der er nemlig lagt op til, at de europæiske landmænd skal leve op til flere krav i fremtiden, ikke mindst i forhold til klimakampen, og her er der brug for, at de danske politikere får noget at skulle have sagt.
- I den sammenhæng fungerer EU som en ganske almindelig forening. Man lytter nu engang mest til dem, der gerne vil betale kontingentet. Og jeg synes, det er en rigtig dårlig situation, at Danmark står alene sammen med tre andre lande, som har sagt meget kategorisk, at de ikke vil være med til at lave en forhøjelse af betalingen for at kompensere for, at briterne forlader EU, siger han.
Briternes farvel efterlader et økonomisk hul i budgettet på mellem 75 og 110 milliarder kroner årligt, og det vil Europa-Kommissionen – til Danmarks store modstand – have de resterende medlemslande til at dække.
- Jeg er bange for, at det svækker Danmarks forhandlingsposition. Hvis det sker, vil vores synspunkter i forhold til klimatiltag, miljøpolitik og dyrevelfærd også få ringere vilkår, når den endelige beslutning skal træffes, vurderer Martin Merrild.
Han mener derfor, at den danske regering bør droppe den skrappe budgetkurs og i stedet fokusere på at få mere indflydelse på selve indholdet.
- Jeg havde hellere set, at Danmark havde fundet sammen med de fleste lande og set på, hvordan man kunne sikre situationen, nu hvor briterne har forladt os, så vi stadigvæk kan føre en progressiv EU-politik på en række områder, siger formanden for Landbrug & Fødevarer.
S: Det handler om opbakningen til EU
Selvom Socialdemokratiet vil skære i landbrugsstøtten, kan partiet ikke sige, hvor meget der helt konkret skal spares.
- For os er det først og fremmest vigtigt, at vi får reduceret noget. Det er ikke så vigtigt, hvor mange milliarder det drejer sig om. Bare det går den anden vej, siger EU-ordfører Lars Aslan Rasmussen.
Derfor kan han heller ikke sige, hvor meget det i givet fald vil komme til at koste det danske landbrug. Det afhænger af de kommende forhandlinger, understreger han.
- Det er klart, at nogle af dem, der får penge, vil blive negative over det. Det kan jeg godt forstå. Men i forhold til konkurrencen, vil det være alle, der får reduceret landbrugsstøtten, og på den måde vil vi få en bedre konkurrence. Hvis Danmark får mindre i landbrugsstøtte, skal det selvfølgelig også gælde for de andre lande, siger Lars Aslan Rasmussen.
Han afviser samtidig, at den danske forhandlingslinje kan skade Danmarks interesser på sigt.
- Jeg tror, at landbruget og andre virksomheder i Danmark har rigtig meget gavn af EU-systemet. Men det har de kun, fordi der er en folkelig opbakning til det. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi har rabatterne – og at vi diskuterer, hvor meget vi skal betale til EU-systemet, siger den socialdemokratiske EU-ordfører og tilføjer:
- Ellers er jeg bange for, at opbakningen kan forsvinde, som vi har set det i Storbritannien og andre lande, hvis vi skal til at finde penge i den danske statskasse til at putte mere i EU. Det vil være en svær øvelse at forklare.
Topmødet går i gang klokken 15.00. Det er uvist, hvornår det stopper.