Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan kan stadig kalde sig præsident.
I går aftes vandt den 64-årige tyrkiske leder og hans parti, AKP, nemlig både præsident- og parlamentsvalg i Tyrkiet.
Oppositionspartiet CHP fik 23 procent af stemmerne ved parlamentsvalget mod AKP's 43, og CHP's leder, Muharrem Ince, fik ved præsidentvalget 31 procent mod Erdogans 53 procent.
Resultatet betyder, at præsidenten får en del mere magt end før - og at oppositionen nu skal finde en måde at markere sig på i det nye præsidentielle system.
Det fortæller ekspert i politiske forhold i Tyrkiet, Mathias Findalen.
- Man skal finde ud af, hvordan det her præsidentielle system kommer til at fungere. Det er ikke nogen hemmelighed, at Erdogan i de senere år har dikteret politik i Tyrkiet, både indenrigs- og udenrigspolitisk – og nu har han folkets velsignelse til at blive ved med at gøre det.
- Dog for første gang har man en spændende opposition, som har haft nogle interessante politiske budskaber og visioner. Så det bliver det spændende at se, om de kan holde fast i den gejst, siger han.
Den nye grundlov
I 2017 stemte tyrkerne ja til en ny grundlov. Det er den, der gør, at den genvalgte præsident nu får yderligere beføjelser.
Han kan for eksempel udpege samtlige ministre uden parlamentets godkendelse og får også øget indflydelse på at udnævne dommere. Førhen har præsidentens rolle været mere ceremoniel, og den reelle rolle som regeringsleder ligget hos premierministeren - men den post forsvinder nu helt.
Teksten fortsætter efter grafikken
Det nye system er et som oppositionsleder og præsidentkandidat for partiet CHP, Muharrem Ince, har ført hård valgkamp imod - en valgkamp der i den grad har fået stækket vingerne af en Erdogan-tro presse.
Alligevel er det lykkedes oppositionspartiet at få et respektabelt valgresultat, fortæller Mathias Findalen.
- Ince har kunnet føre valgkamp på en situation, hvor man har haft undtagelsestilstand i to år, som har været dybt problematisk for tyrkisk økonomi og det tyrkiske samfund generelt, som er dybt splittet. Og det har han været utroligt god til at tale ind i.
- Han har talt om, at Tyrkiet skal finde en ny demokratisk vej, økonomien skal forbedres, tyrkerne skal stå styrket sammen, og det har været nogle budskaber, som en stor del af tyrkerne har kunnet forene sig med, fordi det har været en voldsom periode de senere år i Tyrkiet. Men selvom han har haft store mobiliseringer i Izmir og Istanbul og har fået et fint valg, så står han stadig ikke stærkt sammenlignet med Erdogan
Erdogans historiske arv
At de fleste tyrkere har valgt at sætte deres kryds ved Recep Erdogan skyldes ifølge Mathias Findalen, at de ved, hvad de får.
- Han har været leder i 16 år, først som premierminister, sidenhen som præsident og han har skabt imponerende vækstresultater, infrastruktur og velfærd. Han står stærkt i forhold til at markere Tyrkiet udenrigspolitisk, siger han og fortsætter:
- De ved, hvad de får med Erdogan. Når de ser tilbage på de sidste 16 år, har de overordnet set været en kæmpe succes, specielt hvis man sammenligner med 1980’erne og 90’erne, som var en katastrofe i tyrkisk politik og økonomi. Så han har en historisk arv, som er utrolig.