Det er så yndigt at følges ad, og det var egentlig også planen, hvis det stod til de to nordiske lande Sverige og Finland.
De sendte deres ansøgninger afsted til forsvarsalliancen Nato på samme tid, og ifølge den finske statsminister, Sanna Marin, var det 'i alles interesse', at landene blev medlemmer sammen.
Den melding er Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, dog ikke helt enig i. Han fortsætter med at forsinke Nato-udvidelsen. Og han har ikke umiddelbart travlt med at træffe en endelig beslutning.
Måske snarere tværtimod.
Tyrkiet vil behandle ansøgninger separat
Tilbage i maj sidste år gjorde Sverige og Finland op med årtiers tradition om, at man er alliancefri i fredstid og neutrale i krig, da de søgte om Nato-medlemskab som reaktion på den russiske invasion af Ukraine.
Men en optagelse i Nato kræver accept fra samtlige 30 nuværende medlemmer af forsvarsalliancen, og her har Tyrkiet i månedsvis stukket en kæp i hjulet på forsøget på at optage de to nordiske lande.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er i dag i Tyrkiet for at besøge de jordskælvsramte områder, men også for at presse på for at få Tyrkiet til at acceptere Finlands og Sveriges ansøgninger.
- Min konsekvente holdning har været og er fortsat, at tiden er inde til at ratificere både Finland og Sverige og gøre dem til fuldgyldige medlemmer af vores alliance, sagde Stoltenberg tidligere i dag på et pressemøde med den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu.
Det er dog ikke noget, som styret i Ankara lader til at være specielt interesseret i.
Ifølge udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu skal Sverige tage yderligere skridt, for at Tyrkiet vil give grønt lys til optagelse i Nato. Men Finland ligger lunere i svinget.
- Når alt kommer til alt, har vi hele tiden sagt, at vi ikke har et problem med Finland, lød det i dag fra den tyrkiske udenrigsminister.
Tyrkiet har længe været åbne om, at man er skeptisk overfor Sverige, som man har beskyldt for beskytte militante kurdere, og i slutningen af sidste måned sagde præsident Erdogan direkte, at Tyrkiet ikke kan støtte et svensk Nato-medlemskab. Meldingen kom, efter dansk-svenske Rasmus Paludans koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i Stockholm.
- Der har også været provokationer i Sverige, der ikke har bidraget positivt til processen. Men Tyrkiet ønsker at deltage i styrkelsen og udvidelsen af Nato, lød det således i dag fra Mevlüt Çavusoglu.
Stoltenberg er åben over for separat godkendelse
Ved seancen kaldte Stoltenberg koranafbrændingen "en vanærende handling" og sagde, at han godt forstår "smerten", det forårsager. Samtidig gik han væk fra sin tidligere kurs om, at de to nordiske lande skal lukkes ind i alliancen på samme tid.
- Min holdning er, at begge lande kan godkendes nu, men det vigtigste punkt er ikke, om de bliver godkendt sammen, men at Finland og Sverige bliver godkendt så hurtigt som muligt, sagde generalsekretæren.
Lige nu er det kun Tyrkiet og Ungarn, som ikke formelt har godkendt optagelsen af Sverige og Finland i alliancen, der omfatter 30 lande.
Nøglen til at åbne den låste situation ligger i at finde balancepunktet, hvor Erdogan føler, at svenskerne har givet sig nok, mens man samtidig får konkrete fordele i hånden, siger Rasmus Bruun Pedersen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Men udfordringen for svenskerne er, at det er svært at give sig på flere af punkterne.
- Erdogan skal på en eller anden måde overbevises om, at svenskerne ikke kan give sig længere, siger han.
- Men fra tyrkernes side er man selvfølgelig interesseret i at se, hvor langt man kan presse svenskerne samtidig med, at man forsøger at hæve prisen på andre områder og dermed få andre indrømmelser ud af de andre Nato-allierede.
Stoltenberg skal forsøge at lægge pres på Tyrkiet og finde ud af, hvad tyrkerne konkret skal have for at opgive deres modstand mod svenskerne, vurderer han:
Erdogan har ikke travlt
Men mens både Stoltenberg og flere Nato-lande presser på for at få gennemført Nato-udvidelsen, er der ikke lagt op til hastværk fra Erdogans side. Snarere tværtimod.
Præsidenten står nemlig over for et parlamentsvalg i maj, og det mest sandsynlige er, at han ikke vil give sig inden da, fordi han har brugt sin afvisning af Sverige til at styrke sin position indenrigspolitisk, inden Tyrkiet efter planen går til valg i maj.
Det fortæller Steen Nørskov, journalist på DR's udlandsredaktion med stort kendskab til Tyrkiet.
- Det mest sandsynlige er, at han ikke vil give sig. I hvert fald ikke på denne side af et valg. Han har brug for de politiske og religiøst konservative vælgere, som han "har lovet" at sige nej til svensk medlemskab af Nato, siger Steen Nørskov.
Han peger på, at Erdogan tidligere har vist, at han er villig til at gå meget langt, når det kommer til at trække beslutninger i langdrag. Herunder i forbindelse med godkendelsen af Anders Fogh Rasmussen som generalsekretær i Nato tilbage i 2009, eller da EU ville lande en flygtningeaftale med tyrkerne i 2016.
- Det tog mange måneder, men på søndag kommer den amerikanske udenrigsminister til Tyrkiet. Han skal tale jordskælvshjælp, men han skal helt sikkert også tale svensk og finsk medlemskab, siger Steen Nørskov.
I denne explainer kan du blive klogere på, hvad Nato får ud af at få Sverige og Finland med:
Man kan dog heller ikke regne med, at der bliver truffet en tyrkisk beslutning i maj. I øjeblikket spekuleres der nemlig i, om valget overhovedet kommer til at finde sted i maj, eller det bliver udskudt på grund af den humanitære katastrofe, der er i gang med at udspille sig i Tyrkiet.
Den tyrkiske præsident er kommet under heftig kritik for regeringens håndtering, og derfor kan det være en fordel for ham at udskyde valget, pointerer Steen Nørskov.