Det anspændte forhold mellem svenskerne og tyrkerne får nu endnu et nøk op.
Tyrkiet åbner nemlig op for at støtte finsk Nato-medlemskab, men siger fortsat nej til svensk medlemskab.
- Hvis det bliver nødvendigt, kan vi give et andet svar, når det gælder Finland. Sverige bliver chokeret, når vi giver et andet svar til Finland, lyder det fra den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.
For en uge siden sagde Erdogan, at Tyrkiet ikke kan støtte et svensk Nato-medlemskab.
Meldingen kom i kølvandet på dansk-svenske Rasmus Paludans koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i den svenske hovedstad, Stockholm, sidste lørdag. En afbrænding, som Erdogan har reageret negativt på og kaldt fornærmende for alle mennesker.
Paludans koranafbrænding har ikke gavnet Sveriges muligheder for Nato-medlemskab, som Erdogan bruger som en brik i sin valgkamp frem mod det tyrkiske valg den 14. maj.
Sådan lyder vurderingen fra Peter Suppli Benson, der er nordisk korrespondent hos Berlingske.
- Erdogan er trængt af dårlig økonomi, høj inflation og utilfredshed internt. Har man problemer hjemme, er det godt at få en ydre fjende.
Mens den svenske regering er sat tilbage i kampen for Nato-medlemskab, forsøger svenskerne samtidig at forklare Erdogan, at han har at gøre med en retsstat, hvor der er ytringsfrihed.
'Han skal holde lav profil'
Erdogan vil have den svenske regering til mere aktivt at bekæmpe sympatisører med den kurdiske, militante og politiske organisation PKK og enkeltpersoner, som Tyrkiet gerne så udleveret fra Sverige til retsforfølgelse i Tyrkiet, heriblandt den tyrkiske eksiljournalist Bülent Kenes, som Erdogan har betegnet som en terrorist.
Men Sverige har sagt, at de ikke kan udlevere dem i henhold til svensk lov. Dog har Sverige genoptaget sin våbeneksport til Tyrkiet i et forsøg på at imødekomme tyrkerne.
- Lige nu tror jeg, at en kommunikationsrådgiver vil sige til Ulf Kristersson (Sveriges statsminister, red.), at han skal holde lav profil og prøve at tie det ihjel. Spillet er af en kaliber og karakter, hvor jeg har svært ved lige nu at se, hvad Kristersson skulle gøre, siger Peter Suppli Benson.
Sverige og Finland har sammen søgt om Nato-medlemskab, efter at Rusland invaderede Ukraine den 24. februar sidste år. En optagelse i Nato kræver accept fra samtlige 30 nuværende medlemmer af forsvarsalliancen. Kun Tyrkiet og Ungarn mangler at give grønt lys til de to nordiske landes medlemskab.
Det har fra start været fælles ønske fra både finnernes og svenskernes side at træde ind i forsvarssamarbejdet sammen, ligesom det også har Natos ønske at optage Finland og Sverige på samme tid – blandt andet af hensyn til planlægningen af det fælles forsvar.
I USA vokser kritikken af, at tyrkerne blokerer for Sverige og Finland. USA's tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton siger til svensk tv, at Tyrkiet bør smides ud af Nato. Bolton beskylder Erdogan for at være i gang med at afpresse de to nordiske lande.
Samarbejdet mellem tyrkerne og amerikanerne er generelt blevet dårligere og dårligere de seneste år, fortæller Peter Suppli Benson.
- Der kører et spil omme bag kulissen, som vi kun ved dele af. Vi ved, at Tyrkiets udenrigsminister var i USA i sidste uge, og vi ved, at de diskuterer våben og ikke mindst det tyrkisk-amerikanske samarbejde.
'Tung sikkerheds- og storpolitik'
Den finske udenrigsminister sagde tirsdag morgen til tv-stationen YLE, at Finland ”må vurdere situationen”, hvis Sveriges ansøgning bliver holdt hen. Men efter nogle timer havde han ombestemt sig og fastslog, at finnerne fortsat ansøger om medlemskab sammen med svenskerne.
Senest på torsdag bliver Nato-medlemskab igen drøftet på øverste politiske niveau mellem de to nordiske nabolande, når Finlands statsminister, Sanna Marin, kommer til Stockholm for at mødes med sin svenske statsministerkollega, Ulf Kristersson.
Til juli er der et stort Nato-topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius, hvor både Sverige og Finland håber på, at deres medlemskab er faldet på plads.
- Sverige og Finland har i et eller andet omfang erkendt, at der ikke kommer til at ske noget på den her side af det tyrkiske valg. Omvendt ved de to lande også, at presset mod tyrkerne intensiveres i perioden op til Nato-topmødet, siger Peter Suppli Benson og tilføjer:
- Der er tale om tung sikkerheds- og storpolitik, hvor USA også har behov for at skabe nogle resultater på et tidspunkt, hvor alliancen er udfordret, som den i realiteten aldrig har været før.