I denne uge var det Iran-aftalen.
I sidste uge var det usandheder om store pengeoverførsler til en porno-model.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sat sig på dagsordenen - og både hans politiske venner og fjender skal dagligt forholde sig til hans udtalelser og sager.
Og især de dårlige sager bliver det sværere for mange republikanere at følge med i.
For eksempel det faktum, at der går en direkte tråd fra Det Hvide Hus til en strip-klub i et industrikvarter i storbyen Philadelphia.
For der optræder pornomodellen med kunstnernavnet Stormy Daniels med sit show, “Make America Horny Again” - når hun altså ikke holder pressemøder eller er i retten med en sag anlagt mod landets præsident.
Det er ikke kun præsident Donald Trump, der har problemer med at forklare sin forbindelse til Stormy Daniels:
Alle republikanere skal også finde en grimasse, som kan passe, til Donald Trumps mange sager, og det er ikke altid lige let.
I frokostpausen på advokatkontor i den pæne ende af Philadelphia møder jeg to af dem:
To advokater, som er aktive i det republikanske parti, og som løbende skal finde på nye måder at forklare deres præsidents optræden på. Eksempelvis Donald Trumps modstridende udtalelser om hans betaling af knap én million kroner til Stormy Daniels.
Bedste forsvar er et angreb
- OK, det var en løgn. Trump sagde vist først, at han ikke havde betalt hende, siger advokaten Michael Cibic med henvisning til, at præsidenten netop har erkendt, at han tilbagebetalte sin personlige advokat, som havde overført pengene til pornoskuespilleren.
Som mange republikanere nærer Michael Cibic en dyb afsky for Hillary Clinton, som var Donald Trumps modstander ved præsidentvalget.
Og for ham er der en sandhed i, at det bedste forsvar for præsidenten er et angreb på hans modstandere:
- Men hvem var det, der sagde: Jeg har ikke haft sex med den kvinde? Husker du det? Det var Bill Clinton, siger Cibic med henvisning til Monica Lewinsky-sagen, som nær havde fældet Bill Clinton i 90´erne på grund af en løgn.
- Præsidenten gør nogle dumme ting, som jeg ikke nødvendigvis er enig i. Men præsidenten gør også nogle meget gode ting, siger den anden advokat, Matthew Wolfe.
- Men når vi ser på, hvad der sker i dag, skal vi huske på, hvordan vi nåede hertil.
Ser på sejrene
Wolfe havde Donald Trump allernederst på sin ønskeliste blandt de 17 kandidater, som kæmpede om at blive partiets præsidentkandidat for to år siden.
Meget få troede dengang, at Trump havde en jordisk chance for at vinde, husker han.
Donald Trump fik først sit eget partis tøvende støtten, da vælgerne havde forkastet de 16 andre håbefulde kandidater. Og selv da Donald Trump stod med den republikanske nominering, troede meget få på, at han kunne slå Hillary Clinton.
Så når Matthew Wolfe skal forklare al Donald Trumps tumult i dag, prøver han at holde fast i de store linjer - de store politiske sejre, som det konservative USA trods alt har fået med ham som præsident:
- Helt ærligt: For mange republikanere var udnævnelsen af Neil Gorsuch til højesteret nok til at berettige at stemme på Donald Trump, siger Wolfe.
USA’s magtfulde højesteret spiller en helt afgørende rolle, når nye love skal vedtages. Det er højesterets opgave at afgøre, om nye love er i overensstemmelse med landets meget knapt formulerede forfatning.
Med andre ord kan et konservativt flertal i højesteret præge den retning, som USA tager i mange år frem.
Håbet lever
Mange republikanere holder også fast i håbet om, at Donald Trump som forretningsmand kan noget, som andre politikere ikke har kunnet:
Nemlig skære igennem al polemikken i Washington og indgå aftaler, som er gode for USA og verden.
- Hvem skulle have troet, at vi i vores livstid ville have en realistisk chance for fred i Korea?, spørger Matthew Wolfe.
Og hvordan så med Trumps impulsive tweets? Hans vrede og personlige udfald, hans tendens til at mobbe modstandere og statsledere med øgenavne, som da præsidenten døbte Nordkoreas leder “lille raketmand” og beskrev ham som “lavstammet og fed?”
De to advokater bryder sig ikke om det. De var helst fri og mener, at Donald Trump burde holde sig for god til den slags.
Men på den anden side respekterer de også den terrier-agtige side af præsidentens personlighed.
- Han er den type, som slår tilbage, hver gang han bliver kritiseret. Han finder sig ikke i at blive kaldt dum. Og det kan jeg lide ved ham. Han er en fighter, siger Michael Cibic.