Donald Trump er resultaternes mand. Som forretningsmand. Som nybagt politiker i en høj alder. Og hvad demonstrerer resultater bedre end milliarder på kontoen? Hvad demonstrerer magt bedre end berømte generaler?
Så i disse dage glider en lind strøm af milliardærer, millionærer og generaler ind i Senatet oppe på Capitol Hill her i nationens hovedstad. Det er Trumps nye hold, der skal til høringer for at blive godkendt af Senatet.
De er mænd – og nogle få kvinder – der i deres hidtidige liv har udmærket sig som succeser i deres egen ret: Investorer fra Wall Street, et par, hvor betegnelsen spekulanter nok passer bedst, nogle professionelle politikere med erfaringer fra Kongressen, en pensioneret hjernekirurg. Og så en række generaler – alle højtansete af slagsen.
De skal føre Trumps meget ambitiøse reformer af det amerikanske samfund ud i livet sammen med den Kongres, der i disse dage skal godkende dem. Det vil sige vurdere, om de nominerede ministre har opført sig politisk og personligt acceptabelt gennem deres karrierer og ikke har lig i lasten - som for eksempel Patrick Mulveney, nomineret som direktør for Budgetkontoret i Det Hvide Hus. Han undlod tilbage i 00’erne at betale 15.000 dollar i skatter for en tidligere ansat, der skulle tage sig af nyfødte trillinger. En tilsvarende forseelse kostede den tidligere demokratiske formand i Senatet, Tom Daschle, hans politiske liv, da Obama ville gøre ham til minister.
Men selvom demokraterne forsøger at grave så meget skidt som muligt op om de mest kontroversielle af Trumps nominerede ministre, så er Trumps kandidater sluppet rimelig godt gennem høringerne indtil nu. Og demokraterne regner med kun at have held til måske at vælte en enkelt af Trumps udnævnelser.
Uenige med Trump
Men det mest overraskende ved høringerne har været at opleve, hvordan tunge kandidater igen og igen er uenige med manden, der har hyret dem: Donald Trump.
Den kommende forsvarsminister, James ”Mad Dog” Mattis, er pensioneret general, tidligere chef for Marineinfanteriet, krigsveteran og højt respekteret, intellektuel general. Han er lodret uenig med Trump, når det gælder anvendelse af tortur og waterboarding. Han anser Ruslands præsident,Vladimir Putin, som en modstander. Og han mener, at det vil være forkert at rive atomaftalen med Iran i stykker - trods Trumps udtalelser om det modsatte. Han forventes at glide gennem godkendelsesprocessen.
Den kommende udenrigsminister Rex Tillerton er olieselskabet ExxonMobils tidligere administrerende direktør, der fik en fornem orden fra sin ven Putin. Han har forhandlet komplekse olieproduktionsaftaler med den russiske ledelse. Ikke desto mindre har han – i modsætning til Trump – sagt, at Putin er en modstander. Han ville dog ikke gå så langt som til at kalde Putin en krigsforbryder for bombardementerne af Aleppo i Syrien. Til gengæld varsler han omlægninger i det amerikanske udenrigsministerium.
Indenrigsposterne
Trumps kandidater til de indenrigspolitiske ministerposter er både ideologiske, pragmatiske og mere enige med Trump.
Tom Price, republikansk medlem af Repræsentanternes Hus i de sidste 12 år, får til opgave at pille Obamacare fra hinanden - et job, han ser frem til. Han har bekæmpet Obamacare fra første dag og er abortmodstander. Han ville dog ikke gå så langt som sin chef – nemlig at love sygesikring til hele den amerikanske befolkning, når Obamacare er blevet annulleret.
Steven Mnuchin bliver ny finansminister – med ansvar for at gennemføre Trumps omfattende skattereform. Det er en reform, som han skal samordne med det republikanske flertal i Kongressen, og en reform, der ikke mindst vil sænke den amerikanske selskabsskat fra 35 procent til formentlig 20 procent. Han er tidligere filmproducent – med en Tarzan-film bag sig. Han har arbejdet for Wall Street-giganten Goldman Sachs og er mere end almindeligt velhavende.
Jeff Sessions bliver ny justitsminister – et kontroversielt valg. Sessions er 70 år, senator fra sydstaten Alabama, og i modsætning til andre republikanere støttede han Trump under valgkampen. Når han er kontroversiel og mål for omfattende protester, stammer det fra 1986, hvor præsident Ronald Reagan ville udnævne ham til forbundsdommer.
Dengang sagde Sessions, at han fandt Ku Klux Klan ok, indtil han opdagede, at de røg marihuana. Han havde kaldt en sort kollega for ”boy”. Det kostede ham jobbet. I dag har Sessions erklæret, at han tog fejl, at han ikke mere har de holdninger. Han har også sagt, at han vil erklære sig inhabil som justitsminister, hvis hans ministerium skulle indlede undersøgelser mod Hillary Clinton. Under valgkampen krævede Sessions Hillary Clinton stillet for retten.
Og striben af høringer fortsætter, mens demokraterne ser mere eller mindre magtesløse til. For der skal 51 stemmer i Senatet til for at godkende eller forkaste Trumps ministre. Demokraterne har kun 48. Deres eneste middel for at bremse Trumps ministre er at finde skeletter i kandidaternes skabe. Og de leder det bedste, de har lært. Indtil videre uden større succes. Det er kun blevet til en enkelt kandidat, der måtte trække sig på grund af anklager om kopiere passager fra andres arbejder til en ph.d.-afhandling og bog.
Ideologerne i Det Hvide Hus
Ved siden af de godkendte ministre står Trumps administration i Det Hvide Hus - en ideologisk hjernetrust for den politiske beslutningsproces, hvis resultater de mange ministre med deres departementer skal føre ud i livet.
Og med en præsident i Det Hvide Hus, der åbent erkender, at han ikke er meget for lange rapporter, dybe analyser og for hvem den personlige kontakt og tillid spiller en enorm rolle, er rådgiverne i Det Hvide Hus afgørende. Det er dem, der kan påvirke præsidenten, dem der hvisker de sidste råd i Præsidentens øre, før en beslutning skal tages.
De vigtigste rådgivere i Det Hvide Hus er også de mest kontroversielle. Steven Bannon er præsidentens chefstrateg - manden, der skabte den højreekstreme netavis Breitbart News. Han vil være modvægt til det etablerede republikanske partiapparat. Han bliver beskyldt for at være racist, antisemit og ligger ideologisk stærkt til højre. Det var også Bannon, der læste stemningen blandt vælgerne i de sidste måneder under valgkampen og styrede Trump mod sejr.
Der er Mike Flynn, Trumps valg som magtfuld national sikkerhedsrådgiver. Han er general og var chef for Defense Intelligence Agency, en af USA’s 17 efterretningsorganisationer, indtil han blev fyret før tid, angiveligt fordi han var kantet, ideologisk, konspiratorisk og svær at arbejde med. Han ser Iran som USA’s fjende og anser militant islam og terrorisme for at være den største trussel mod USA.
Og så har Trump hentet Jared Kushner, datteren Ivanka Trumps 36-årige mand, ind som en betroet rådgiver. Folk, der kender Kushner, karakteriserer ham som ualmindelig skarp og uden tvivl totalt loyal over for Donald Trumps og familiens interesser.
De etablerede rådgivere
Over for den gruppe står ”etablerede” rådgivere, vicepræsident Mike Pence og Reince Priebus, formanden for Den Nationale Republikanske Komite. De skal blandt andet få samarbejdet med Kongressen til at fungere.
Og det er samspillet mellem præsidentens administration i Det Hvide Hus og ministrene i deres ministerier, der afgør, om og hvordan præsidentens politiske ønsker bliver til virkelighed – når de vel at mærke har været gennem Kongressens lovmølle, der maler langsomt og omstændeligt. For det er den amerikanske Kongres, der vedtager alle love. Og i Trumps administration ser det ud til, at samarbejdet med republikanerne i Kongressen bliver helt centralt. Så hjælper det, at Republikanerne har flertal i begge kamre.
Det er denne konstruktion og det persongalleri, der vil få ansvaret for, at Trumps politiske program bliver ført ud i livet.