MÜNCHEN Bayerischer Hof er et stort, tungt, gammelt og meget elegant hotel på Promenadeplatz i Münchens historiske centrum. Et symbol på tysk stil og vedholdenhed.
Det er her Münchens Internationale Sikkerhedskonference har samlet ministre og eksperter i de sidste 53 år for at debattere Europas sikkerhed. Det var her Ruslands præsident Putin i 2007 varslede nye tider – uden at han blev taget specielt alvorligt.
10 år efter Putins tale har Rusland annekteret Krim, destabiliseret Ukraine, sat russisk militær ind i Syrien – og de nye tider er for alvor på vej, også i Europa ramt af politisk usikkerhed!
- Vi lever i farlige og forvirrende tider, sagde EU’s Repræsentant for Udenrigsanliggender Federica Mogherini til de flere hundrede stats- og regeringschefer, udenrigs- og forsvarsministre, officerer i alskens uniformer, sikkerhedseksperter og diplomater i deres mørkeblå jakkesæt og power-slips eller ditto kjoler, der har været samlet de sidste to døgn i München.
Og i år er det ikke kun Putin, der leverer udfordringer. Det gør Donald Trump. Det gør Brexit. Det gør bekymringerne for de kommende valg i Europa. Det gør de indre trusler mod den orden, vi har vænnet os til i både NATO og EU.
For hverken Brexit eller Trump er årsagerne til, men symbolerne på de ”farlige og forvirrende tider”. Men da det er Donald Trump, der har sået tvivl om hele det vestlige sammenholds fortsatte eksistens, så er det Trumps folk, og hvad de siger, alle har fokuseret på.
Og de europæiske allierede har fået de forsikringer, de gerne ville høre. Forsvarsminister James Mattis har talt om den ubrydelige alliance over Atlanten og et Rusland, der skal stå til regnskab for sine handlinger.
Vicepræsident Mike Pence har talt om sine oplevelser som 18-årig i DDR i 1977, om diktaturets sammenbrud og kampen for demokratiet, om alliancerne, der var afgørende for den demokratiske sejr. Og han kom med sit budskab direkte fra præsident Trump, som han sagde – et budskab om, at ”som I har tillid til os, så har vi under præsident Trump tillid til jer!”
Budskabet fra Trump var ledsaget af en utilsløret advarsel om, at hvis ikke europæerne betaler som lovet – og det vil sige 2 procent af hvert lands bruttonationalprodukt til NATO i 2024 – så kan der blive tale om en modereret amerikansk støtte.
- Alt for mange har i alt for lang tid ikke levet op til løfterne om byrdefordeling, og det eroderer hele grundlaget for vores alliance, sagde vicepræsidenten.
Og hans budskab spidsede til, da han talte om Rusland under præsident Putin. ”USA vil stille Rusland til regnskab – samtidig med at vi søger nye veje, hvor vi kan samarbejde”, sagde Pence. Det var præsident Trumps udtalelser om præsident Putin både under og efter den amerikanske valgkamp, der mildt sagt skabte dyb bekymring blandt de europæiske NATO-allierede, bekymring for at stå tilbage midtimellem Trump i Washington og Putin i Moskva.
Det var først og fremmest Tysklands forbundskansler Merkel, der markerede de europæiske synspunkter. Og hvor den tyske forsvarsminister fredag kritiserede Trump-administrationen i indirekte vendinger, så var forbundskansler Merkel mere diplomatisk.
Bortset fra et par smilende bemærkninger om, at tyske biler nok fortsat er i mindretal i New York, og at hun skam har fuld tillid til de tyske medier (i modsætning til Trump og de amerikanske medier) – så advarede hun mod nationalisme, og talte for udviklingsbistand, for at behandle flygtninge ordentligt, for at yde bistand ikke mindst til uddannelse af piger, alt sammen uden at nævne navne.
Og hun understregede, at Europa har brug for USA's militære muskler – hvor andre supplerede, at USA også har brug for Europa.
Men her i München blev det også noteret, at præsident Trumps repræsentanter ikke talte om EU, ikke talte om økonomisk styrke og sammenhold, ikke talte om hvad det betyder for det kollektive samarbejde – til trods for en appel fra Angela Merkel om udtalt amerikansk støtte til de multilaterale organisationer og til EU.
Vicepræsident Pence tager ganske vist her fra München til EU i Bruxelles, men under den europæiske overflade lurer en dyb bekymring for, hvilken økonomisk politik og hvilken handelspolitik Trump vil føre over for EU. Den amerikanske præsident har allerede anklaget Tyskland for at holde euroen kunstigt nede i værdi, for derved at skaffe sig store fordele i den europæisk-amerikanske samhandel, og har truet med afgifter på import af udenlandske varer.
Efter Den Internationale Sikkerhedskonference 2017 står USA's europæiske allierede stadig tilbage med nagende usikkerhed. Og det skyldes først og fremmest den Donald Trump, der nu har været USA's præsident i en måned.
Trump har afviklet ”plejer”. Han har vist sig at være, hvad iagttagere her med et pænt ord kalder ”uberegnelig”. Han har afviklet ”to-stats-løsningen” i den israelsk-palæstinensiske konflikt med en henkastet bemærkning på en pressekonference. Nogle iagttagere kalder ”kaos” for en del af hans strategi. Andre er mindre venlige og kalder ”kaos” for et udslag af, hvem han er.
Efter Sikkerhedskonferencen her i München vil europæiske politikere stadig spørge sig selv, om de ministre, der repræsenterede Trump for første gang på den internationale scene, også har tilstrækkelig indflydelse på deres præsident til at holde ham fast på de forsikringer, de har givet, hvis han vil noget andet.
For det ser i dag ud til, at europæisk sikkerhed kan stå eller falde med valget af en præsident i USA, der er villig til at skrotte ”plejer”. Det kommer europæiske politikere til at tage bestik af, når de taler sikkerhed for Europa, når de taler forholdet til Rusland, når de taler krigen mod terror, når de taler cyber-angreb og misinformation.
Også i et år, der uden overdrivelse kan kaldes et kritisk år for Europa.