Steffen Gram: Konflikterne syder under festen i Washington

ANALYSE Donald Trump ankom i går til den amerikanske hovedstad, hvor det politiske landskab er præget af bitterhed.

Donald Trump (tv) og den kommende vicepræsident Mike Pence besøgte i går helte-kirkegården Arlington i Washington D.C. (Foto: © JONATHAN ERNST, Scanpix)

Fyrværkeri bragede og lyste aftenhimmelen op over Lincoln-monumentet. Country-bands bragede ballader om deres liv og Amerika ud over the Mall, hvor Martin Luther King holdt sin ”I have a dream”-tale for 53 år siden.

Lidt til siden for festlighederne ligger Vietnam-monumentet med den sorte granitvæg gravet ned og med navnene på de 58.000 amerikanske soldater, der gav deres liv i Vietnam.

Ovre på den anden side Potomac-floden kravler tusinder af gravstene op over bakken på Arlington helte-kirkegården – hvor de berømte som de anonyme helte, der gav deres liv for deres land, ligger begravet. Kirkegården, hvor alle bliver mindet om, at hver eneste generation af amerikanske mænd, siden republikken blev født i 1776, har været i krig.

Det var her USA’s 45. præsident, Donald Trump, i går lagde krans ved den ukendte soldats grav på Arlington. Måske overvældet af tanken om, at knægten, der blev sendt på militærskole for at blive rettet af, i dag bliver øverstkommanderende for verdens stærkeste militær.

Med retten til at sende amerikanske mænd og kvinder i døden.

Obama vil ikke tie

Torsdag var indsættelsesdag minus 1. Donald Trump var kommet til byen med sin familie – med Melania, børn og børnebørn. De var kommet til byen for at fejre og fortsætte den amerikanske demokratiske tradition, at når en præsident når den sidste dag af sin præsidentperiode, så følger man forfatningen og overdrager magten til sin efterfølger. Og den politiske kamp, de personlige modsætninger, vreden bliver lagt til side.

Og dog.

For ligesom valgkampen var usædvanlig, så er USA's næste præsident usædvanlig.

Fredag morgen lokal tid vil Donald og Melania Trump tage til Det Hvide Hus. De vil blive modtaget af Barack og Michelle Obama, drikke te, og så sammen tage videre til Capitol Hill. Obama vil overvære Donald Trumps edsaflæggelse, og så tager Obama-parret deres helikopter videre, nu som forhenværende præsidentpar.

Obama og Trump har haft en usædvanlig og konstruktiv kommunikation siden Trump besejrede Hillary Clinton, deres forskelligheder taget i betragtning. Obama-administrationen har udarbejdet endeløse memoer til Trumps kommende stab (selvom man har ladet det sive, at man ikke aner om Trump-folkene rent faktisk læser dem). Men den 55-årige Obama har her til sidst advaret om, at han ikke som sin forgænger George W. Bush vil tie i sit otium, hvis han oplever at kerneværdier bliver skrottet.

Konflikterne syder

Og under overfladen syder konflikterne allerede. Frustrationerne og bitterheden blandt demokraterne er dyb og til at tage at føle på. Den er kommet ud under høringer af Trumps kommende ministre i Kongressen, om end med et lag af fernis. Endnu.

Trumps kandidat som ny finansminister, Steven Mnuchin, med sin fortid som bankbossen, der tjente stort på amerikanere, som gik fallit med deres boliger under finanskrisen, fik med grovfilen under høringerne i går i senatet. Og han er manden, der skal være med til at føre Trumps store skattereform ud i livet. En reform, som demokraterne hævder, vil gøre den enorme ulighed i USA endnu større.

Trumps kandidat som ny undervisningsminister, milliardæren Betsy DeVos fra Michigan, får også med grovfilen af demokraterne. Hun kaldes en inkompetent, der ganske enkelt ikke forstår sit fagområde, aldrig har sat sit barn i en offentlig skole – og er berømt og berygtet for at ville satse på såkaldte privat-drevne Charter-skoler i stedet for offentlige skoler.

Og Trumps hele regering på 23 ministre, med 18 hvide, ofte ældre, meget velhavende mænd, kaldes alt fra den værste i nationens historie til et eksempel på den sump, Trump hævdede, at han vil bekæmpe.

Men der er kun så meget, demokraterne kan gøre, efter deres nederlag under valget. Så de obstruerer, hvor de kan. Og det bliver grimt.

Vrede republikanere

Trumps folk lægger heller ikke skjul på deres bitterhed over demokraterne. De er bitre over, at flere end 60 demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus boykotter indsættelsen fredag.

Det generer dem, at demokrater og medier bliver ved med at understrege, at Hillary Clinton fik små tre millioner flere stemmer end Trump. Det irriterer dem, at Trumps meningsmålinger fortæller om en af de mest upopulære nyvalgte præsidenter.

De er bitre på den amerikanske presse, som Trump beskylder for at være løgnagtig og manipulerende - og det i et sådant omfang, at hans folk truer med at smide de akkrediterede medier ud af Det Hvide Hus, hvor de har været i årtier.

Og Trump og hans folk er specielt bitre over demokraternes forsøg på at undergrave Trumps legitimitet som præsident i kølvandet på Putin-sagerne. New York Times gjorde ikke sagen bedre sent i aftes, da avisen kunne meddele, at Trump-folk nu bliver direkte undersøgt for eventuelle forbindelser med russerne under valgkampen.

Og selvom ingen præcist ved, hvad Trump vil gøre på lørdag, søndag og mandag, så tager de slagne demokrater ikke hans ord torsdagen igennem om samarbejde, om at hele nationen, for pålydende.

Trump og hans talsmand siger, at han starter dag 1 med at underskrive præsidentielle dekreter. Forlydender siger, at hans stab har omkring 200 potentielle dekreter parat – fra afviklingen af Obamacare, til deregulering af finansverdenen, af det føderale bureaukrati og indvandring, til genforhandling af den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA, til muren til Mexico, infrastruktur, til energiproduktion. Samt ikke at forglemme nominering af den Højesteretsdommer, der har manglet i snart et år.

Og allerede lørdag vil han besøge efterretningstjenesten CIA, som han har ligget i åben konflikt med i måneder, og CIA-chefen John Brennan, som han har anklaget for at lække indhold fra fortrolige møder.

Trumps tale

Og nu venter amerikanerne på Donald Trumps tiltrædelsestale ved middagstid, klokken 18 dansk tid.

Det er en tale, der vil fejle, hvis den blot er en forlængelse af valgkampens slogans. Talen skal afspejle den nye præsidents værdier, hans politiske kontekst med tiden og embedet.

– først og fremmest Amerikas 13 procent sorte, der ikke lægger skjul på, at de forventer fire trange år under Trump? Næppe.

Vil han række troværdigt ud mod Amerikas latinoer, den hurtigst-voksende befolkningsgruppe i USA, som for første gang i årtier ikke har fået en ministerpost i Trumps regering? Næppe.

Donald Trump har skrevet på sin tale i de sidste tre uger. Han har ladet sig inspirere af både demokraten John F. Kennedy og republikaneren Ronald Reagan. Hans talsmand kalder den filosofisk med konkrete bud på, hvad Trump vil gøre – og gøre hurtigt.

Med mindre altså, at Nordkoreas diktator Kim Jung-un, beslutter sig for at ødelægge Trumps fest med affyring af et ballistisk missil – og igen trække en amerikansk præsident ind i en udenrigspolitisk konfrontation, han helst vil undvære.

Du kan følge Trumps indsættelse som præsident direkte på dr.dk fra kl. 14.30 og på DR1 fra kl. 16.