Tre uger og tre dage. Så lang tid fik den pensionerede general Michael T. Flynn lov til at sidde på posten som Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, en af de vigtigste poster i præsidentens admistration.
Tidlig i morges dansk tid trådte generalen tilbage fra sin post på grund af kontroverser omkring en samtale, som Flynn har haft med Ruslands ambassadør i Washington, inden Trump blev indsat og Flynn selv udnævnt.
Flynn og ambassadøren drøftede nemlig angiveligt USA’s sanktioner overfor Rusland - og det var ulovligt, fordi Flynn stadig var civil på det tidspunk. Situationen blev yderligere forværret af, at Flynn efterfølgende løj overfor vicepræsident Mike Pence om samtalens indhold.
- Afskedigelsen sker dels som følge af mandens karakter, dels som følge af konsekvenserne af mandens karakter. Et: Han lyver. To: Han gør sig til mål for mulig afpresning, siger DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.
- Man kan simpelthen ikke have, at han er manden i den amerikanske administration, der skal give Trump de sidste vigtige råd, når det handler om international sikkerhedspolitik.
Paranoia og det, der er værre
Flynns afsked har efterfølgende fået hård kritik fra russiske politikere, der mener, at Flynn blev fyret, og at det er et udtryk for paranoia overfor Rusland.
Men Flynns forhold til Rusland, siden han blev fyret fra sin stilling i forsvarsministeriets efterretningstjeneste, DIA, har bekymret mange. Også Trumps adminstration og Trump selv er flere gange blevet anklaget for at have for tætte forbindelser til Rusland – en kritik der tilsyneladende stikker dybt, mener Steffen Gram.
- Der har været hele sagen om, hvorvidt russerne har hjulpet Trump under valgkampen ved at køre imod Hillary Clinton. Så sent som forleden blev Trump interviewet af Fox News, hvor værten beskrev Putin som en morder, hvortil Trump svarede, at vi heller ikke er for gode selv.
- Så der er en holdning hos Trump, måske overfor Putin, som bekymrer såvel republikanske politikere som Trumps kritikere. Man ser ham acceptere Putin, for den han er, og det er man ikke begejstret for i USA.
Noget for noget
Ifølge Steffen Gram vil Putin gerne have bragt Trump ind i en situation, der fører til en svækkelse af Nato.
- Putin vil meget gerne reetablere russisk dominans i det østlige Europa og vil for enhver pris forhindre, at Ukraine bliver medlem af Nato. Og Putin vil sikre sig, at Krim bliver anerkendt som russisk.
På den anden side vil Trump gerne samarbejde med Putin om at bekæmpe terrorbevægelsen Islamisk Stat, samtidig med at han gerne vil trække russerne væk fra alliancer og samarbejde med Iran og Kina.
Alligevel er det svært at se, hvordan regnestykket kan komme til at give plus på den amerikanske side, mener Steffen Gram.
- Når man kigger strategisk på det, er det meget, meget svært at se, hvad Putin egentlig kan levere til Trump. For det Trump vil, er nogle tosidede aftaler, der giver USA sejre.
- Men hvad er det egentlig Putin kan give, der kan give Trump sejre? Det er næsten umuligt at se. Så derfor er hele forestillingen om en alliance mellem Putin og Trump vakkelvorn, når man virkelig sætter sig ned og analyserer tingene.
Det europæiske blik
Senere på ugen skal den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, og forsvarsminister James Mattis for første gang mødes med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov. Det sker til den årlige sikkerhedskonference i München, hvor også Tysklands kansler, Angela Merkel, deltager.
Og europæerne vil spejde efter, hvor Europa er efterladt i spillet mellem Putin og Trump, siger Steffen Gram.
- Det er meget svært at se, hvor spillet mellem Rusland og USA skal føre hen. Så vi er inde i en periode i år frem med tumult. Det, der er afgørende for Europa, er at få fastholdt USA og Trump som vores vigtigste allierede - selvom Trumps udmeldinger om Nato allerede har slået skår i alliancen.
- Men Trumps tilstedeværelse i USA kan også være kimen til en stærkere europæisk integration, mere europæisk Nato-forsvar og en stærkere EU-sammenhæng, fordi man står med Trump på den ene side, der gerne ser EU svækket, og på den anden side står man med en præsident Putin, der hellere end gerne ser Nato blive ødelagt.