Der er brug for at chokstarte EU’s hårdt pressede økonomier, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at komme sig oven på coronakrisen. Og står det til den spanske regering, skal det ske ved, at medlemslandene i fællesskab låner op til halvanden billion euro, knap 11.200 milliarder kroner, som først og fremmest skal hjælpe de lande, der er hårdest ramt af krisen.
Det er i hvert fald det forslag, premierminister Pedro Sánchez ifølge avisen El Pais vil tage med til forhandlingsbordet, når han på torsdag skal holde virtuelt topmøde med sine EU-kollegaer i Det Europæiske Råd. Her skal stats- og regeringscheferne tage stilling til den genopretningspakke, som deres finansministre forhandlede på plads før påske.
Et af elementerne er en ny fond, som skal bruges til at genrejse de europæiske økonomier. Heriblandt den spanske, som ifølge landets centralbank kan risikere at skrumpe med mere end 12 procent som følge af krisen.
Finansministrene blev dog ikke enige om, hvordan denne genopretningsfond skal finansieres. Men den spanske regering foreslår nu, at medlemslandene i fællesskab låner pengene – og derved også hæfter for gælden i fællesskab.
Uden udløbsdato
Pengene skal ikke gives som lån, men som direkte tilskud til EU-landene. På den måde undgår man ifølge den spanske regering, at medlemslandenes statsgæld kommer til at stige som følge af coronakrisen.
Og det er de lande, som er hårdest ramt af krisen, der skal have den største andel af midlerne.
Tidligere på måneden kom det frem, at lande som Ungarn og Polen, der ligger relativt lavt, hvad angår antallet af coronasmittede og døde, har haft størst økonomisk gavn af EU’s første corona-hjælpepakke. Italien og Spanien, der er blandt de hårdest ramte lande, fik derimod ikke så meget i økonomisk hjælp fra den europæiske union, hvis man ser det i forhold til indbyggertallet.
Står det til Spaniens regering, skal lånet findes gennem fællesobligationer uden nogen udløbsdato, og renterne skal ikke betales af EU-landenes statskasser, men hovedsageligt gennem opkrævning af nye EU-skatter, eksempelvis en skat på CO2.
- Tilskuds-udbetalingerne skal begynde 1. januar 2021, hvor den største del skal udbetales, og de skal være fuldt udbetalt i løbet af to til tre år for at kunne chokstarte økonomierne i de berørte lande, lyder det ifølge El Pais.
Ikke første gang
Det er dog ikke første gang, at den spanske regering slår på tromme for fælles EU-lån. Og det er heller ikke det eneste medlemsland, der ønsker det.
I weekenden understregede Frankrigs finansminister, Bruno le Maire, over for blandt andre Jyllands-Posten, at EU risikerer at falde fra hinanden, hvis ikke alle medlemslandene er klar til at stifte fælles gæld for på den måde at hjælpe de lande, der er hårdest ramt af Covid-19.
- Enten holder vi sammen nu, og så vil vi gå stærkere ud af krisen, eller vi går hver for sig, og så bliver dette enden på den europæiske konstruktion, sagde finansministeren ifølge Jyllands-Posten.
Den samme dystre advarsel er den portugisiske premierminister, António Costa, kommet med. Og den italiensk premierminister, Giuseppe Conte, udtalte i går til den tyske avis Suddeutsche Zeitung, at han ikke har opgivet tanken om, at eurozonens lande i fællesskab udsteder corona-obligationer. Det er obligationer, hvor eurolandene sammen låner penge. Det vil gøre dem mere attraktive for investorerne, da der er større sikkerhed bag dem.
- Når et land har problemer, udløser det en dominoeffekt, og det er noget, vi for alt i verden bør undgå. Der er brug for EU’s fulde ildkraft – det vil sige ved at udstede fælles obligationer, sagde den italienske premierminister.
Danmark siger nej
Men de fælles corona-obligationer er flere gange blevet afvist af både Holland og Tyskland, som også er med i eurosamarbejdet.
Det har aldrig været tanken, at eurolandene skulle udstede fællesobligationer, og derfor afviser de det af princip. Men de frygter blandt andet også, at de sydeuropæiske lande ikke kan betale pengene tilbage, når obligationer skal indfries. Samtidig er de bekymrede for, om det kan skabe indenrigspolitisk tumult og give medvinde til de EU-kritiske røster, hvis de nordeuropæiske lande skal til at hæfte for de sydeuropæiske landes gæld.
- Vi tror, at det vil skabe flere problemer end løsninger for EU. Det vil betyde, at vi skal garantere for andre landes gæld, og det er ikke rimeligt, lød det fra den hollandske finansminister, Wopke Hoekstra.
Hos den danske regering er der heller ikke nogen opbakning til, at EU-landene i fællesskab skal til at stifte gæld.
Selvom finansminister Nicolai Wammen (S) tidligere har understreget, at det er vigtigt for de danske arbejdspladser at holde hånden under økonomierne i Spanien og Italien – ”Hvis de braser sammen, betyder det også, at mennesker i Spanien og Italien køber færre varer i Danmark” – så afviser han på forhånd det spanske forslag.
- Der er behov for, at vi i EU står sammen i denne krise og udviser solidaritet, ikke mindst med hårdt ramte lande. Rapporten (genopretningspakken, red.) indeholder ingen forpligtelser til fælles gæld. Danmark støtter ikke fælles gæld, lyder det i en skriftlig kommentar fra finansministeren til DR Nyheder.
Von der Leyen: Det bliver dyrt
Ifølge regeringen kan fællesgæld og overførsler mellem EU-landene ”svække landenes tilskyndelse til at føre sund og holdbar national finanspolitik”.
Finansministeren mener derimod, at genopretningspakken indeholder ”andre gode værktøjer til at støtte europæiske økonomier, virksomheder og arbejdspladser”.
Blandt de andre initiativer er en garantifond under Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som skal især skal hjælpe de små og mellemstore virksomheder. Her er Danmark klar til at stille garanti for cirka fem milliarder dansker kroner, selvom der ifølge Erhvervsministeriet er tale om lån med en høj risiko, og at det derfor "ventes at have negative statsfinansielle konsekvenser".
Europa-Kommissionen har endnu ingen kommentarer til det spanske forslag. Men kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede i sidste uge, at der skal investeres mange penge, hvis EU-landene skal klare sig igennem coronakrisen.
- Vi taler ikke om milliarder (af euro, red.), men omkring en billion (1.000 milliarder euro, red.), sagde hun.
Ursula von der Leyen, der flere gange har efterspurgt mere solidaritet mellem medlemslandene, afviste dog efterfølgende, at EU er på vej til at falde fra hinanden, som flere af de sydeuropæiske lande nu frygter.
- Jeg mener, vi har vist, at vi kan vokse med denne krise, og at vi igen står sammen, sagde hun til portugisiske Expresso.