Det kan godt være, at de europæiske ledere ikke havde synderligt travlt med at ringe til hinanden, da de én efter én lukkede deres lande ned som følge af coronasmitten.
Men hvis EU-landene skal kunne løfte sig igen efter krisen, som allerede har kostet tusindvis af menneskeliv og sendt økonomierne i knæ, er der brug for en mere koordineret tilgang. Ellers kan det skabe splid mellem medlemslandene og udhule effekterne af alle de nødlove, udgangsforbud og grænselukninger, der er blevet indført i den seneste tid for at bekæmpe coronavirusset.
Det er opfordringen fra Europa-Kommissionen, der i dag har præsenteret sine anbefalinger til en fælles exitstrategi for coronakrisen.
- Virusset kender som bekendt ingen grænser, og det kan kun besejres ved koordineret handling, lyder det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Brug for gode naboer
Fra de første smittetilfælde blev konstateret i Frankrig i slutningen af januar, gik der ikke mere end halvanden måned, før det meste af Europa var blevet lukket ned. Det skete dog i høj grad ud fra landenes egne behov, uden at der blev taget det store hensyn til de andre medlemslande eller det europæiske samarbejdet som helhed.
Da Italien i midten af marts havde akut brug for masker, engangskitler og andre værnemidler, valgte Frankrig og Tyskland at indføre et nationale eksportbud af medicinsk beskyttelsesudstyr. De ville sikre sig, at de selv havde nok.
Og da den danske regering lukkede Danmarks grænser, skete det blot få timer efter, at EU-kommissær Margrethe Vestager havde betegnet grænselukninger som ”ude af proportion med risikoen”. Den svenske regering klagede efterfølgende over, at medicinsk udstyr, som var bestilt og betalt, ikke kunne nå frem til Sverige som følge af grænselukningerne.
Den spanske premierminister, Pedro Sanchez, har også tidligere efterlyst mere europæisk solidaritet og understreget, at EU's fremtid lige nu er på spil.
https://twitter.com/sanchezcastejon/status/1246712822639104000
Det er op til regeringerne i de enkelte lande, i nogle tilfælde lederne på regionalt niveau, at ophæve de ekstraordinære corona-foranstaltninger. Derfor kommer Europa-Kommissionen heller ikke med noget konkret bud på, hvornår og hvordan det skal ske.
Blot at det bør finde sted, når der har været et signifikant fald i antallet af smittede over en længere periode, og så længe de nationale sundhedssystemer kan følge med. Samtidig bør det ske langsommeligt og gradvist, så man kan måle effekterne af det, og de skal som mininum informere kommissionen og nabolandene om det, så man undgår uønskede konsekvenser.
- Gode naboer taler med hinanden, understreger kommissionsformanden.
Danmark er gået i gang
Spørgsmålet er dog, hvilken effekt exitstrategien, som medlemslandene selv har efterspurgt, kommer til at få.
Den har været flere uger undervejs, og det var egentlig planen, at formanden skulle have præsenteret den sidste onsdag. Men det blev udskudt efter protester fra flere medlemslande, der mente, at det var alt for tidligt at tale om exitstrategier.
Her kan du se, hvordan corona-pandemien har slået bunden ud af den globale økonomi:
Kommissionsformanden understreger dog, at den nye genåbningsplan “ikke er et signal om, at inddæmningstiltagene kan ophæves nu”, men at der er tale om et "katalog af retningslinjer, krav og tiltag”, som landene kan benytte sig af.
Men en række lande, heriblandt Danmark, Østrig og det hårdt ramte Italien, er dog allerede gået i gang med at genåbne. Og der er ingen tydelig rød tråd i forhold til, hvad landene prioriterer.
I Danmark er det i første omgang de mindste børn, der kan få lov til at vende tilbage til skolerne og daginstitutionerne. Det videre forløb afhænger af de politiske forhandlinger, der lige nu finder sted mellem partierne på Christiansborg. Her er der blandt andet ønsker om, at frisører, caféer og restauranter kan få lov til at genåbne.
I Østrig er det blandt andet butikker under 400 kvadratmeter, som nu har fået lov til at åbne, mens skoler og børnehaver forbliver lukket. Den tjekkiske regering har givet grønt lys til isenkræmmere og have- og plantecentre. Og i Italien, der er et af de hårdest ramte lande i Europa, har blandt andet børnetøjsbutikker og bogforhandlere fået lov til at genåbne.
Omvendt meddelte den franske præsident tidligere på ugen, at det strenge franske udgangsbud fortsætter indtil den 11. maj.
Tømmermænd skal plejes
Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i folks politiske adfærd, kan ikke vurdere, om medlemslandene kommer til at følge exit-anbefalingerne fra kommissionens side.
Men han understreger, at der er brug for ”en vis form for koordinering på tværs af landegrænserne, hvis ikke al snak om europæiske solidaritet skal være andet end skåltaler”.
- Man siger, at EU’s rolle er at håndtere grænseoverskridende problemer, og det må man sige, at en pandemi er. Men det paradoksale er, at EU ikke har virket specielt effektivt i denne krise, og derfor er der nogle tømmermænd, der nu skal plejes, siger han og fortsætter:
- Hvis EU vil forsøge at genvinde momentum og genetablere tillid, skal man vise, at man i hvert fald godt kan finde ud af at åbne Europa op igen. Men jeg tror også, der er brug for at finde ud af, hvordan vi egentlig skal forstå det europæiske projekt. For det er påfaldende, at når der rent faktisk er en fundamental krise, der rammer Europa, og hvor nogle lande råber efter hjælp, så kommer den ikke, siger Michael Bang Petersen.