Det var noget af det helt tunge verbale skyts, udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde taget med, da han tidligere på ugen var i Bruxelles for at vende den højspændte strid med Rusland.
EU-landene har flere gange understreget, at det vil få "massive konsekvenser og voldsomme omkostninger" for Rusland, hvis styret med præsident Vladimir Putin i spidsen fortsætter sin militære aggression mod Ukraine.
Lige nu står omkring 100.000 russiske soldater opmarcheret langs grænsen til Ukraine, og frygten er, at det russiske styre enten vil angribe eller invadere nabolandet.
Og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fastslog efter det timelange møde med sine europæiske ministerkollegaer, at der vil blive tale om "de mest omfattende politiske og økonomiske sanktioner, hvis Rusland gør alvor af de helt urimelige trusler, de kommer med".
- Sanktionerne vil ramme Putin og Kreml hårdt. Omkostningen vil være gigantisk for Rusland, lød advarslen fra Jeppe Kofod, som tilføjede, at det vil ske i tæt samarbejde med blandt andet USA's regering.
Men så blev truslen ikke mere konkret end det. For det er fortsat uvist, hvilke sanktioner EU helt konkret har på tegnebrættet.
Og spørgsmålet er også, hvad der rent faktisk skal til for at udløse dem.
Rette balance
I de seneste uger er der ellers blevet spekuleret heftigt i, om Vesten eventuelt vil gå efter at ramme præsident Putin og hans omgangskreds, den russiske energisektor eller landets banker ved at udelukke dem fra at bruge det elektroniske Swift-betalingsnetværk. Det vil i givet fald gøre russernes handel med resten af verden meget besværlig.
Og i går lød det fra Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, at den omstridte Nord Stream 2-gasrørledning, der skal transportere naturgas fra Rusland til Tyskland, også kan blive ramt. Det er noget, den tyske regering selv har åbnet for at gøre.
Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er "alt på bordet". Men det er kun et begrænset antal personer i Europa-Kommissionen og medlemslandene, som har kendskab til de fortrolige sanktionsdiskussioner. Man vil nemlig for alt i verden undgå, at styret i Kreml får nys om detaljerne og allerede på forhånd begynder at forberede sig på dem.
Derudover er der mange interesser på spil, for sanktionerne kan meget vel komme til at ramme Danmark og resten af Europa hårdt. Rusland er nemlig EU’s femtestørste handelspartner, og de europæiske lande handler meget mere med russerne, end amerikanerne gør.
EU-sanktionerne skal godkendes enstemmigt af medlemslandene, og derfor skal der findes den rette balance, som er holdbar for alle - ikke mindst Tyskland, Østrig, Italien og Ungarn, som har særligt tætte handelsforbindelser med Rusland.
- Når det kommer til sanktioner, er det ikke blot et spørgsmål om, hvor meget smerte man kan påføre andre, men også om hvor meget smerte man selv er klar til at acceptere, forklarer Rem Korteweg, der er seniorforsker ved den uafhængige hollandske tænketank Clingendael Institute, som fokuserer på internationale forhold.
- EU-landene har forskellige økonomiske bånd til Rusland, og derfor vil lande som Tyskland og Italien, der har stærkere handelsforbindelser med russerne, nok være mindre villige til at indføre hårde sanktioner end lande som Portugal og Spanien, der har mindre at tabe, siger han.
Noget-for-noget
Tysklands kansler, Olaf Scholz, påpegede da også i sidste uge over for Süddeutsche Zeitung, at man ikke må glemme "de konsekvenser, de (sanktionerne, red.) vil have for os". Tyskerne importerer allerede en stor del af deres naturgas fra russerne.
Derudover holdt en række italienske selskaber, heriblandt dækproducenten Pirelli, tidligere på ugen videomøde med præsident Putin for at holde linjen varm. Og i næste uge rejser Ungarns premierminister, Viktor Orbán, til Moskva for at forsøge at få flere forsyninger af russisk naturgas.
- Derudover er det noget-for-noget, når det kommer til sanktioner, for de vil højst sandsynligt blive mødt af modsanktioner fra Rusland, tilføjer Rem Korteweg.
Det så man i 2014, efter Rusland ulovligt havde annekteret Krim-halvøen fra Ukraine. Her indførte europæerne og amerikanerne en række strafsanktioner, der blandt andet gjorde det svært for russiske virksomheder og banker at få adgang til EU’s kapitalmarkeder og derved også at låne penge til investeringsprojekter.
Ruslands regering svarede igen med et importforbud på en række landbrugsvarer, heriblandt kød og mejeriprodukter, fra de lande, som stod bag sanktionerne.
Det fik store konsekvenser for den danske fødevaresektor, som især havde eksporteret svinekød til det russiske marked.
Umuligt at spå om
Hvor den danske vareeksport til Rusland lå på 11,8 milliarder kroner i 2013, lå den i de seneste 12 måneder på knap 7,5 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik og Dansk Industri.
Og flere danske virksomheder er da også begyndt at indstille sig på, at krisen langs grænsen mellem Rusland og Ukraine kan komme til at gøre ondt på bundlinjen.
- I 2014 oplevede vi nærmest over night, at eksporten til Rusland, som ellers havde været stigende, blev halveret. Siden da er eksporten langsomt kravlet op igen. Men hvis det passer, at amerikanerne planlægger at blokere for eksporten af avancerede mikrochips, som blandt andet bliver brugt til kunstig intelligens, og samtidig udelukker russerne fra at bruge Swift-systemet, så vil det ramme dansk eksport bredt, vurderer Peter Thagesen, underdirektør hos Dansk Industri.
Samtidig er det ifølge Peter Thagesen umuligt at spå om, hvad det russiske styre kan finde på at gøre som modsvar. For selvom EU er Ruslands største handelspartner, så er det ifølge DI-underdirektøren ikke altid "særligt rationelt, det de gør".
- Efter 2014 så man, at det russiske styre indførte en fødevareembargo, som også ramte deres egen befolkning. Så man skal ikke prøve at komme med sin stringente, logiske tankegang og forstå, hvad russerne gør, siger Peter Thagesen.
Brug for åbenhed
I den seneste tid er der også blevet spekuleret i, om russerne kunne finde på at stoppe eksporten af energi, ikke mindst naturgas, til Europa.
- Det er det primære redskab, de først og fremmest kan skrue på, forklarer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker i blandt andet Rusland ved Diis.
Det vil i givet fald komme til at gøre ondt, da de europæiske lande ifølge EU’s egne tal importerer mere end 41 procent af deres naturgas fra Rusland. Det gælder ikke mindst for tyskerne, som snart vil få leveret dobbelt så meget naturgas gennem Nord Stream 2-gasrørledningen.
Derudover har den russiske økonomi det væsentligt bedre end i 2014, selvom der dog har været en reallønsnedgang i de senere år. Men man må ikke glemme, at sanktionerne efter Krim-annekteringen fortsat gør ondt på russerne, understreger Flemming Splidsboel Hansen.
- Russerne kan godt lide at sige, at de er kommet sig oven på de sanktioner, men de har haft en negativ økonomisk effekt. Og ud over energisektoren har russerne ikke så meget andet at skrue på denne gang, siger han.
Tidligere på ugen lød det ifølge Financial Times fra amerikanske embedsmænd, at EU og USA er ved at "nærme sig hinanden", når det kommer til sanktionerne. Ifølge Rem Korteweg fra Clingendael Institute vil sanktionerne få størst effekt, hvis det sker i koordination med Biden-administrationen og de andre allierede.
Men han understreger også, at man bliver nødt til at være noget mere håndfast over for Rusland. Først og fremmest i forhold til, hvad der rent faktisk skal til for at aktivere sanktionerne.
- Der er forskel på en invasion af Ukraine og så en begrænset operation i Donbass (en region i Østukraine, red.). Der er europæiske ledere, der siger forskellige ting, men man bliver nødt til at være mere konkret, hvis man vil være troværdig, siger han.
Derudover mener han, at medlemslandene bør være åbne om de sanktioner, de overvejer at tage i brug, frem for at holde kortene helt tæt til kroppen. Europa eksporterer først og fremmest maskiner og high tech-varer til Rusland, og ifølge Rem Korteweg kan de meget vel komme i spil.
- Lige nu siger man fra EU’s side, at ’alt er på bordet’, men det passer ikke, og vi ved, at der kører en intern diskussion. I stedet bør EU fortælle klart og tydeligt, hvad der bliver overvejet – uden dog at fortælle, hvad man rent kommer til at vælge, tilføjer Rem Korteweg.
Den russiske regering har gentagne gange afvist, at den har planer om hverken at angribe eller invadere Ukraine. For dem handler det derimod om at beskytte sig mod den tiltagende trussel fra Nato-forsvarsalliance, som ifølge Rusland er rykket for tæt på landets grænser.