Litauens præsident, Gitanas Nauseda, forsøgte på ingen måde at pakke alvoren ind, da han inden dagens EU-topmøde blev spurgt ind til det voksende pres fra Rusland.
- Vi står nok over for den farligste situation, vi har befundet os i i de seneste 30 år, lød vurderingen fra præsidenten, som først og fremmest pegede på russernes voldsomme militære optrapning langs landets grænse mod Ukraine.
Det har i de seneste uger vakt alvorlig bekymring blandt EU-landene, som frygter, at det russiske styre går med planer om at angribe og eventuelt også invadere Ukraine. Derfor var krisen også røget øverst op på dagsordenen på topmødet.
Men Gitanas Nauseda frygter også, at Rusland vil bruge Belarus, der grænser op til både Litauen, Letland og Polen, som "en mulig platform til at angribe nabolandene".
Derfor bør EU-landene sætte foden hårdt ned over for Rusland, mener den litauiske præsident.
- Jeg tror, vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre det værst tænkelige scenarium, som vi desværre ikke kan udelukke - nemlig en mulig militær intervention af Ukraines territorium, sagde Gitanas Nauseda.
Sanktioner nu og her
Han var ikke ene om at opfodre til kontant handling på topmødet i Bruxelles.
Letland er et af de EU-lande, der grænser op til Rusland, og ifølge premierminister Arturs Krisjanis Karins bør medlemslandene "overveje en lang række af sanktioner" over for nabolandet.
- Det vigtige er, at EU og Vesten afholder Rusland fra militær eskalering. Der skal være klare sanktioner og konsekvenser, hvis de gør det, lød det fra Arturs Krisjanis Karins, som samtidig understregede behovet for at være på forkant af udviklingen.
Det samme gjorde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskiy, der i går deltog i et topmøde med EU-landene. Her opfordrede han medlemslandene til hurtigst muligt at indføre nye sanktioner mod Rusland, før det er for sent.
- Hvis de (sanktionerne, red.) først bliver taget i brug, efter at konflikten er brudt ud, vil de dybest set være meningsløse, sagde han i aftes.
Ny sanktionspakke på vej
EU-landene er alle enige om, at det russiske pres på Ukraine er stærkt problematisk.
Tidligere på ugen lød det enstemmigt fra udenrigsministrene, at "ethvert angreb på Ukraine vil få politiske konsekvenser og høje økonomiske omkostninger for Rusland". Og EU’s udenrigschef, Josep Borrell, bekræftede her til formiddag, da han ankom til topmødet, at man fra EU’s side er ved at forberede en ny sanktionspakke mod Rusland.
Og han tror, at der vil blive let for medlemslandene at blive enige om sanktionerne, når de er klar.
- Ja, denne gang er det, sagde udenrigschefen.
Siden 2014, hvor den russiske regering ulovligt annekterede den ukrainske Krim-halvø, har EU-landene løbende indført økonomiske sanktioner mod i alt 185 russere og 48 virksomheder og andre enheder. Men det er uvist, hvad sanktionspakken i givet fald kommer til at indeholde, eller hvornår pakken eventuelt vil blive fremlagt.
En række af EU-landenes ledere understregede da også, at selv om situationen ved den russisk-ukrainske grænse i den grad er alvorlig, så skal man fortsat forsøge at løse den gennem dialog med den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans styre.
- I øjeblikket er vi i stand til at begrænse skaderne, men vi skal også undgå nye problemer, sagde Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel.
Brug for nye fredssnakke
Derudover ønsker den nye tyske kansler, Olaf Scholz, sammen med sin franske kollega, præsident Emmanuel Macron, at genoplive det såkaldte "Normandiet Formatet", som var tænkt som uformelle fredssnakke mellem Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland.
Det seneste møde mellem de fire parter fandt sted i 2016, to år efter den russiske annektering af Krim-halvøen, men siden har der været tavst.
Tyskland er et af de lande, der har tætte økonomiske og handelsmæssige bånd med Rusland - heriblandt den nye Nord Stream 2-rørledning, som skal levere russisk gas til tyskerne. Den har i de seneste år skabt stor debat, og den slovenske premierminister, Janez Jansa, foreslog inden dagens topmøde, at den eventuelt kan bruges til at presse Putin-styret.
Det var dog ikke noget, Olaf Scholz selv kom ind på inden topmødet, der er hans første som Tysklands kansler. Her understregede han, at EU-landene "vil gøre alt" for at sikre, at Ukraines grænser ikke bliver krænket.
Den russiske præsident har flere gange afvist, at Rusland har nogle planer om hverken at angribe eller invadere Ukraine. Tidligere på dagen lød det ifølge Ritzau fra den russiske regering, at den er klar til at arbejde konstruktivt sammen med Vesten om forslag til fremtidig sikkerhed i Europa.