Skæbnestund: Trumps dommerbud kan være tungen på vægtskålen i mange år

Brett Kavanaugh kan gøre op med alt fra abort til sundhedspleje.

Meget står på spil, når Brett Kavanaugh i dag skal grilles ved en høring i senatets retudvalg. (Foto: © Saul LOEB, Scanpix)

- Det kommer til at være en rigtig, rigtig vigtig dag i vores lands historie.

Sådan beskriver USA's præsident, Donald Trump, dagens senatshøring, hvor præsidentens udvalgte kandidat til den ledige plads i den amerikanske Højesteret, Brett Kavanaugh, igen skal svare på spørgsmål fra medlemmerne af senatets retsudvalg.

Når de senere i dag åbner høringen, vil Kavanaugh i praksis stå skoleret, efter at tre kvinder har beskyldt dommeren for seksuelle krænkelser, skriver CNN. Beskyldninger, som Kavanaugh kategorisk har benægtet.

Men trods den seneste tids drama og beskyldninger i pressen er der ikke tale om en retssag, der afgøres af en jury, men derimod "kulminationen af årtiers politiske og samfundsmæssige kræfter, der har ledt til et politisk drejepunkt", der afgøres af landets senatorer, lyder det fra mediegiganten.

Og der er noget om snakken, mener Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske studier på Syddansk Universitet, som kalder det en stor historisk dag.

Den nye højesteretsdommer kan nemlig blive tungen på vægtskålen i de mest centrale spørgsmål i amerikansk politik.

DR Nyheder har set nærmere på de centrale spørgsmål inden dagens høring.

Hvilken rolle har Højesteret?

Dagens høring handler om meget mere end Kavanaughs karriere og Donald Trumps position frem mod midtvejsvalget.

For Kavanaughs skæbne er nemlig tæt forbundet med den fremtidige kurs i USA.

De ni dommere ved Højesteret i USA afgør nemlig landets mest centrale forfatningsspørgsmål.

- Der er altid meget på spil med højesteretsdommere. Mange af de store politiske spørgsmål i USA havner før eller siden i Højesteret, siger lektoren.

- Derfor er Højesteret helt afgørende for det politiske liv i USA på en helt anden måde, end vi er vant til i eksempelvis Danmark, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

Han peger på, at spørgsmål som Obamacare, retten til abort og homoseksuelle ægteskaber er blevet afgjort i USA's højeste retslige instans.

Balancen kan svinge

Det er den på det tidspunkt siddende amerikanske præsident, der indstiller dommerne til Højesteret, hvis der er et ledigt sæde. De sidder i udgangspunktet på livstid. Af den grund bliver valget ofte politisk i den forstand, at præsidenten vælger en dommer, der er på linje med den førte politik i landet.

Skillelinjen viste sig blandt andet i sommer, hvor Højesteret med stemmerne fem for og fire imod godkendte Trump-regeringens indrejseforbud af personer fra en række muslimske lande.

Da Anthony Kennedy i sommer meddelte, at han ville træde tilbage som dommer, åbnede det op for en ny magtbalance i den amerikanske højesteret.

Kennedy var kendt for at være en svingstemme i USA's højesteret, da han kunne finde på at stemme både med de liberale dommere og andre gange med de konservative.

- Nu håber republikanerne og Trumps tilhængere, at man med Brett Kavanaugh kan få et flertal af konservative dommere, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

- Hvis det bliver en fem mod fire situation, er der ikke nogen tvivl om, at det vil få langvarige konsekvenser, siger lektoren.

-Det er derfor, at Demokraterne synes, at der er meget på spil og kæmper med næb og kløer.

Derudover er det en væsentlig pointe, at Kavanaugh med sine 53 år er en relativt ung kandidat, der kan have afgørende betydning i mange år, da dommerne er udpeget for livstid.

- I princippet kan han sidde i Højesteretten de næste 30 år, længe efter at Donald Trump er gået af som præsident.

Hvad står Kavanaugh for?

Også før anklagerne om krænkelser mod den konservative dommer har demokrater udtrykt bekymring over Trumps kandidat. Demokraterne frygter nemlig, at han vil højredreje USA's retspraksis og true den fri abort, hvis han bliver tungen på vægtskålen.

Det bunder i, at Kavanaugh tidligere har kritiseret USA's abortlove, og at præsident Donald Trump tidligere har sagt, at retten til abort vil blive ophævet, hvis man udpeger to eller tre højesteretsdommere, der er imod abort.

Ved den tidligere høring blev Kavanaugh ganske forventeligt spurgt ind til fri abort. Her svarede han, at sagen allerede var afgjort en gang for alle med henvisning til, at Højesteretten tidligere har tilladt retten til abort.

- Men det er ikke alle demokrater, der tror på, at han faktisk mener det. Vi har før set dommere, der smøg sig udenom kontroversielle spørgsmål og så stemte anderledes end forventet, når de sad i dommersædet, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Forventningen til Kavanaugh er, at han vil svinge mindre mellem de to blokke i Højesteretten, siger lektoren.

Derudover har mange hæftet sig ved Kavanaughs syn på, om en præsident kan dømmes for kriminelle forhold, mens han er præsident. Mange dommere på begge fløje har ment, at det er en mulighed, men Kavanaugh har udmærket sig ved at afvise det.

Det giver frygt for, at han kan holde hånden over præsidenten, hvis Robert Muellers Rusland-undersøgelse finder kriminelle forhold hos Trump, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Hvad medfører et nej?

Republikanerne har planlagt en afstemning i retsudvalget i morgen med henblik på at få sat skub i udnævnelsen af Kavanaugh.

En håndfuld afgørende republikanske senatorer har skabt ekstra spænding omkring dagens høring ved at sige, at deres beslutning om Kavanaugh afhænger af dagens høring, skriver The Guardian.

Beslutningen i retsudvalget er vejledende, så Kavanaughs skæbne forventes først afgjort, når alle senatets medlemmer har stemt om hans kandidatur.

Republikanerne håber på at få afstemningen for kongressen i starten af næste uge, beretter CNN.

Bliver det et nej til Kavanaugh, er der mange mulige scenarier, som er svære at spå om, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Der er andre kandidater på præsident Trumps liste til det ledige sæde i Højesteret, fortæller han. Republikanerne kan køre en ny i stilling i håb om at presse en kandidat igennem inden midtvejsvalget i november, hvor republikanerne risikerer at miste flertallet i senatet.

De kan også vente til efter valget i håb om, at de bevarer det snævre flertal i senatet.

I princippet ville de også kunne lave en såkaldt recess appointment, hvor de vælger en dommer efter midtvejsvalget, men inden det nye senat træder til.

Der er dog tale om relativt ukendte farvande, så det er ren spekulation, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Han tvivler dog på, at Republikanerne forsøger at møde Demokraterne på midten ved at vælge en mere moderat kandidat.

Du kan følge høringen live her på dr.dk fra kl. 16.00.