I 2048, når Donald Trump for ængst er blevet en historisk figur, kan han stadig være med til at sætte dagsordenen i USA's mest kontroversielle sager.
Sådan lyder det fra Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, i forbindelse med, at den amerikanske præsident har indledt jagten på en afløser for højesteretsdommeren Anthony Kennedy, som har valgt at gå på pension.
Den 81-årige Kennedy er konservativ og blev i sin tid udnævnt af præsident Ronald Reagan.
Men han har i årevis defineret højesterets afgørelser, fordi han er en såkaldt "svingstemme", som nogle gange stemmer sammen med de liberale dommere og andre gange med de konservative.
- I princippet er højesteretsdommere ikke politiske. Men alle ved godt, at nogle dommere er liberale og stemmer, så Demokraterne finder det fornuftigt, mens andre stemmer republikansk. I øjeblikket har vi en deling, der hedder fire-fire - og så Anthony Kennedy, som er mere uberegnelig, siger Niels Bjerre-Poulsen.
- Han bliver nu erstattet af en sandsynligvis mere dogmatisk konservativ dommer. Og hvis Trump så ovenikøbet udnævner en, som er sidst i fyrrerne, så har vi en mand, der kommer til at sidde de næste 30 år, siger lektoren.
En svingdommer går af
Anthony Kennedy har først og fremmest stemt klassisk konservativt i sine år i den amerikanske højesteret, deriblandt om retten til at bære våben
Men i 2015 stemte han også for en afgørelse, som sikrede homoseksuelle retten til at blive gift over hele USA.
Han forsvarede kvinders ret til abort i flere afgørelser - en problematik som optager både republikanere og demokrater voldsomt i USA
Og han lagde sin stemme til de liberale dommeres i en sag om "affirmative action" - det vil sige positiv særbehandling af ikke-hvide amerikanere. I dette tilfælde drejede det sig om adgangen til en universitetsuddannelse.
Når Anthony Kennedy træder tilbage 31. juli, vil den amerikanske højesteret være delt i fire for og fire imod i den slags sager. Den nytilkomne dommer vil derfor bestemme udfaldet, med mindre en af de andre bliver en "svingstemme".
- Før Kennedy blev svingdommer, var der en anden. Så det er også muligt, at der sker noget nyt, og at der med en ny dommer er en anden, som begynder at være mindre pålidelig konservativ, siger Niels Bjerre-Poulsen.
- Det kan nogle håbe på, men frygten er selvfølgelig, at man får dogmatiske konservative dommere, der stemmer, som højrefløjen ønsker. Og så får man en konservativ højesteret i mange år fremover, uanset hvordan det politiske klima ellers udvikler sig, siger lektoren.
Flere liberale dommere på vippen
Den konservative stemme i højesteret kan endda nå at blive endnu stærkere under Donald Trump. I en grad, så selv en ny svingdommer ikke flytter meget.
For den for nuværende måske mest liberale stemme i dommerpanelet er ikke helt ung længere.
- En af de mest liberale dommere, Ruth Bader Ginsburg, har tre gange haft kræft, som hun er kommet sig over. Hun er ret sejlivet, men er trods alt 85 år, og jeg tror mest, hun holder sig i live for ikke at blive erstattet af en konservativ dommer, vurderer Niels Bjerre-Poulsen.
- Havde Hillary Clinton vundet valget, havde hun nok trukket sig og var gået på pension.
Skulle hun falde fra i løbet af de næste par år - eller over de kommende seks år, hvis Trump bliver genvalgt til præsidentposten - kan præsidenten principielt ende med at sikre Højesteret seks konservative stemmer mod tre liberale.
Også den liberale Stephen Breyer er ved at være oppe i årene, idet han fylder 80 til august. Ligesom et par af de konservative dommere er det, selvom det ikke er lige så afgørende.
- Hvis en konservativ præsident erstatter én konservativ dommer med en anden, udløser det ikke den store panik. Men er det en liberal dommer, Trump skal erstatte, så skifter balancen, siger lektoren.
Vil have dommer før midtvejsvalg
Når spørgsmålet om, hvem der skal være højesteretsdommere i USA, vækker mere end almindelig opsigt, skyldes det, at de har fået rigtigt meget at skulle have sagt.
- Det politiske klima er så polariseret, at der ikke sker ret meget lovgivningsmæssigt på de store spørgsmål. Alle de helt store spørgsmål de senere år har på en eller anden måde involveret højesteret - om det er Obamacare, homoseksuelle ægteskaber eller hvad det måtte være, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.
- Derfor er det en faktor, som er langt vigtigere end i eksempelvis det danske system, understreger han.
SDU-lektoren vurderer, at Republikanerne vil søge at få en ny højesteretsdommer nomineret og godkendt før midtvejsvalget 6. november, hvor blandt andet en tredjedel af Senatet, som skal godkende den nye dommer, bliver skiftet ud.
Lige nu har Republikanerne nemlig flertal i Senatet, hvilket kan gå hen og ændre sig. Og så kan det blive langt sværere at få en højredrejet dommer igennem.
Et republikansk senat blokerede for eksempel for, at præsident Barack Obama kunne få sin højesteretsnominering igennem i 2016. Først da Donald Trump kom til, blev den konservative Neil Gorsuch godkendt.
- Det kan Demokraterne ikke gøre i dette tilfælde. Men de kan selvfølgelig bruge de midler, de har, men det bliver væsentligt sværere end for Republikanerne, siger lektoren.
Gradvis ændring af retspraksis
Selvom højesteretten får et konservativt flertal, vil det ikke betyde, at amerikanske kvinder får frataget retten til abort fra den ene dag til den anden, eller at homoseksuelle ikke længere kan blive gift.
Ligesom i Danmark arbejder det amerikanske juridiske system med såkaldt præcedens, hvor nye afgørelser skal være i tråd med tidligere.
- Man kan ikke uden videre pludselig mene det modsatte. Men man ser måske gradvise ændringer. Og dem har der været en del af i de seneste 45 år på abortområdet, siger Niels Bjerre-Poulsen.
For 45 år siden fik amerikanske kvinder ret til abort i den såkaldte Roe mod Wade-sag. Her vurderede retten, at det var del af kvinders ret til privatliv at kunne stoppe en graviditet.
Men dommen har været - og er det stadig - under angreb fra forskellige stater, som har søgt at indsnævre retten ved at opstille forudsætninger.
- Det er en af de centrale kamppladser, og man ser en masse stater udfordre Roe mod Wade med lovgivning, hvor man skal vente 48 timer, man skal se sit foster på en scanning eller snakke med en abortmodstander i et døgn, før man må få en abort, siger lektoren.
Med en højesteret med konservativt flertal vil mange stater sandsynligvis gennemføre lovgivning, som kan ende med at blive konservative prøvesager, hvor man forsøger at justere gældende praksis.
For eksempel på abortområdet.
- Håbet fra abortmodstandere er, at flertallet i højesteret skifter så meget, at den er parat til at omstøde Roe mod Wade, siger Niels Bjerre-Poulsen.