Tyskland, Frankrig og de andre eurolande har vidt forskellige nationale interesser og dagsordner, når de i aften skal diskutere fremtiden for Grækenland. Det fortæller DR's EU-korrespondent Ole Ryborg.
Lørdag aften er der møde i eurogruppen, der består af de 19 eurolandes finansministre. Et møde, der efter planen skal ende med enten et ja eller nej til at indlede forhandlinger om et nyt støtteprogram til Grækenland.
Frankrig og Tyskland har forskellige dagsordner
Særligt for de to store Eurolande Frankrig og Tyskland er der forskellige interesser.
- Der foregår mange spil bagved den store diskussion om Grækenlands fremtid. Og et af de spil kører mellem Frankrig og Tyskland, der hver især har særlige interesser, fortæller Ole Ryborg.
Frankrig har selv haft problemer med at overholde reglerne i EU. Landet har ikke haft overskud i 30 år, men låner alligevel penge til en lav rente, fordi markedet mente, at euroen har været fastlåst til de andre Eurolandes økonomier.
- Hvis markedet ser, at man bare kan smide et land ud af samarbejdet, så kan der være en risiko for, at det kan blive dyrere for Frankrig at låne penge. Og derfor står Frankrig, men også Italien på hovedet for at få Grækenland til at blive i samarbejdet, siger Ole Ryborg.
Tyskland hårdt presset på indre linjer
I Tyskland er forbundskansler Angela Merkel er hårdt presset i Tyskland. Her har blandt andet den tyske avis Bild presset Angela Merkel. Tyskland vil heller ikke høre tale om, at Grækenlands gæld skal slettes.
- Tyskland synes, at når nu man har lavet reglerne for unionen, så skal de også holdes. Der er et kæmpe pres på den tyske finansminister og på Merkel, for at hun ikke skal give sig og eftergive gæld, siger Ole Ryborg.
Ikke gratis at hjælpe
Ole Ryborg nævner Holland, Slovakiet og de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, som lande, hvor der er et pres i hjemlandet for ikke at låne grækerne flere penge.
- Det er ikke gratis at hjælpe Grækenland. Det er svært for en balter at komme hjem til sit land og forsvare, at vi skal låne flere penge i Estland, Letland eller Litauen, for at Grækenland kan låne flere penge af os. Især når en pensionist i Grækenland får 600 euro om måneden, mens en pensionist i Letland får 240 euro om måneden, siger Ole Ryborg.
Et andet land, der har problemer er Finland. Der er givet et mandat til den finske finansminister Alexander Stubb om, at han ikke må gå med til at Grækenland får flere penge.
Dispensation uden løsning
Natten mellem fredag og lørdag godkendte det græske parlament reformforslag, som landets regering torsdag sendte til de internationale långivere: EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond.
- Der er ingen tvivl om, at ingen af landene synes, at det er en rar situation. Og selv om der er meningsforskelle mellem landene, så er der nok heller ingen af landene, der har lyst til at være dem, der giver det endelige skub til Grækenland, så det forlader eurosamarbejdet, siger Ole Ryborg.