Russiske tropper forsøger at nærme sig Ukraines næststørste by

Rusland udnytter et "begrænset vindue", inden Ukraine modtager støtten fra USA, vurderer ekspert.

Kharkiv har de seneste uger og måneder været under massive luftangreb. Den 5. maj blev boligkomplekset her ramt, og mindst 14 personer blev såret. (Foto: © YAKIV LIASHENKO, Ritzau Scanpix)

Tidligt i morges forsøgte russiske styrker at rykke frem i det nordøstlige Ukraine.

Det skete i nærheden af Ukraines næststørste by, Kharkiv.

- Omkring klokken fem i morges (red. klokken 4 dansk tid) forsøgte fjenden at bryde igennem vores forsvarslinje i pansrede køretøjer. Indtil videre er der blevet slået ned på de angreb. Kampe af varierende intensitet fortsætter, lyder det fra det ukrainske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Det er blandt andet omkring grænsebyen Vovtjansk, at kampene udspiller sig. Her blev to personer såret og flere huse sat i brand, da russiske missiler ramte byen i nat.

Redningsarbejdere kæmpede i nat med at slukke brande i flere huse i byen Vovtjansk i Kharkiv-regionen. (Foto: © SERGEY KOZLOV, Ritzau Scanpix)

Men angrebene i det nordøstlige Ukraine kommer ikke som en overraskelse for den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj.

- Ukraine mødte dem med tropper, brigader og artilleri, sagde han på en pressekonference, hvor han tilføjede, at der var risiko for, at Rusland kunne sende flere tropper i forsøget på en fremmarch.

En russisk militær landoffensiv

Russernes forsøg på fremmarch i det nordøstlige Ukraine er forberedelserne til en egentlig militær offensiv.

Det vurderer Esben Salling Larsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Russerne er ved at tage noget nøgleterræn i forhold til at rykke videre ind i regionen.

- Hidtil har der været angreb i den nordlige del af regionen - primært i form af luft- og missilangreb, men nu ser vi en egentlig militær landoffensiv, lyder det fra Esben Salling Larsen.

Og det er alvorligt af flere grunde.

Blandt andet fordi Kharkiv er en storby med flere end en million indbyggere.

- Hvis russerne kommer tættere på, vil de også kunne beskyde byen med almindeligt artilleri, siger Esben Salling Larsen og tilføjer:

- Ukraine bliver nu igen nødt til at tynde sine styrker yderligere ud og bruge sine sidste reserver på at imødegå det russiske angreb.

Ifølge det ukrainske forsvarsministerium er der sendt forstærkninger til grænseområderne i Kharkiv-regionen, skriver Reuters.

Kharkiv ligger cirka 300 kilometer fra frontlinjen. Rusland har kontrol over området, der her på kortet er markeret med rødt.

Pres på Kharkiv

Lad os spole tiden tilbage til år 2022.

Her var situationen i Kharkiv-regionen en lidt anden.

Ukrainske tropper formåede nemlig at jage russiske soldater ud af det meste af regionen, men efter at have overvundet Ukraines modoffensiv sidste år er de russiske styrker igen i offensiven.

- Det så vi sidst i september 2022, hvor byen led meget under artilleriangreb, siger Esben Salling Larsen.

Det er helt bevidst, at russerne lægger pres på netop nu.

- Russerne udnytter, at der nu er et begrænset vindue tilbage, inden Ukraine modtager massiv støtte fra USA, siger Esben Salling Larsen.

USA har arbejdet døgnet rundt for at give Ukraine, hvad de har brug for til at forsvare sig selv.

Det siger talsperson for Det Hvide Hus John Kirkby her til aften.

Ifølge ham er det muligt, at Rusland kan gøre fremskridt i de kommende uger, men fra amerikansk side forventer man altså ikke noget større gennembrud, lyder det fra Det Hvide Hus.

Tilbage i marts luftede den russiske præsident, Vladimir Putin, idéen om en såkaldt "sikkerhedszone" på ukrainsk territorium, der skulle beskytte Rusland mod ukrainske angreb.

Det vakte bekymring i Kharkiv, der ligger kun 30 kilometer fra grænsen til Rusland.

Siden Putins udmelding er luftangrebene også faldet med kortere og kortere mellemrum i Kharkiv. Lige i øjeblikket er det hver eneste dag – ofte flere gange om dagen.

I sidste uge var DR's ukrainekorrespondent Matilde Kimer på besøg i ukraines næststørste by. Her var hun sammen med fotograf Emil Hennings på tur med et frivilligt beredskab, der hjælper politi, brandvæsen og redningsfolk, hver gang droner, missiler, granater eller flybomber slår ned i Kharkiv.