- Jeg håber, at alt bliver godt i fremtiden. At vi også får langtrækkende våben - inklusiv missiler. Jeg håber, at alt bliver okay.
Sådan lyder det på gaden i Kyiv.
DR's reporter i Kyiv - Brita Kvist Hansen - var i morges på gaden i den ukrainske hovedstad for at tale med ukrainere, efter at USA i går stemte ja til en stor hjælpepakke til Ukraine.
- Jeg håber, at hjælpen kommer frem, og at vi endelig kan besejre Rusland, lyder det fra Oleksandr.
Hjælpepakken på cirka 420 milliarder kroner til Ukraine har været strandet i den amerikanske Kongres i et halvt år, fordi det repbulikanske flertal i Repræsentanternes Hus har blokeret for aftalen.
Som en del af pakken er der også mere støtte på vej til Israel til en værdi af cirka 184 milliarder kroner og derudover cirka 56 milliarder kroner til Taiwan.
I går valgte flere republikanere efter lang tids tovtrækkeri så at stemme "ja" til pakken - og det har vakt glæde på det ukrainske præsidentkontor.
- Tak til enhver, der støttede hjælpepakken. Den beslutning kommer til at redde liv, lyder det fra Zelenskyj.
Zelenskyj har den seneste tid kritiseret den manglende støtte fra deres vigtige alllierede USA.
Inden våbene finder vej til Ukraine, skal hjælpepakken forbi Kongressens andet kammer Senatet, hvor den med stor sandsynlighed bliver stemt igennem, før at Joe Biden formelt kan sætte sin underskrift.
Brita Kvist Hansen har talt med flere ukrainerne, der har grædt af lettelse, efter det stod klart, at Ukraine efter seks måneder nu kan se frem til mere støtte fra USA.
- Jeg gik ned til metroen i morges og talte med en dame, som fortalte, at hun græd, da afstemningen var slut, siger Brita Kvist Hansen og tilføjer:
- Det samme sagde en lokal journalist. Han sendte mig en besked på telefonen i går, hvor han skrev, at han havde været så anspændt over det i lang tid. Det er virkelig noget, der går i folks hjerter, at hjælpen rent faktisk kommer.
Nyheden om, at Ukraine nu kan se frem til markant mere hjælp fra USA, er dog ikke ligefrem blevet taget glædeligt imod i Rusland.
- Den militære bistand til Kyiv-regimet er direkte økonomisk støtte til terroraktivitet, siger talspersonen for Ruslands udenrigsministerium, Maria Zakharova.
Hanna Katanska fra Kyiv er rørt over udsigten til militær og økonomisk hjælp fra amerikanerne:
Penge og våben
Og hvad er det så helt præcist ukrainerne kan se frem til at få fra USA?
Hjælpepakken til en værdi af cirka 420 milliarder danske kroner er ikke blot en økonomisk indsprøjtning til det krigshærgede land.
Den består nemlig også af en række våbenleverancer.
Den mest direkte hjælp til Ukraines militær er på cirka 98 milliarder kroner, som skal betale for våben, træning og anden operationel støtte, skriver mediet The Wall Street Journal.
Mere end 210 milliarder kroner vil blive brugt på den brede krigsindsats i Ukraine. Nogle af de penge vil gå til, at USA kan genopbygge sin våbenbeholdning for at kompensere for det, der er blevet sendt til Ukraine.
En del af pengene vil også blive brugt på at styrke USA's militære operationer i hele Europa for at imødegå russisk aggression.
Og så vil den ukrainske regering modtage cirka 66 milliarder kroner som et lån. De kan blandt andet blive brugt på landets energisektor og infrastruktur, skriver The Wall Street Journal. Lånet kan dog blive eftergivet, hvilket vil sige, at USA kan vælge ikke at opkræve pengene.
Men våben og penge kan altså ikke blive sendt afsted før, at hjælpepakken er vedtaget.
Sådan så det ud, da hjælpepakken i går blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus:
Kan være i Ukraine i løbet af få dage
De første våben vil kunne være i Ukraine allerede få dage efter, at loven er underskrevet og vedtaget.
Det fortæller USA-korrespondent Jakob Krogh.
- Det amerikanske forsvarsministerium har allerede forberedt sig og placeret de våben, som Ukraine skal bruge på lagre rundt omkring i Europa. Det er for eksempel ammunition og luftforsvarsmissiler.
Det kan vise sig at blive afgørende, at våbene hurtigt lander på den ukrainske slagmark.
For de russiske styrker vil formentlig intensivere både deres offensive operationer og missil- og droneangreb i den kommende tid, for at udnytte ukrainernes mangel på våben og ammuntion.
Men russerne har hele tiden vidst, at der var en risiko for, at der kunne komme amerikansk støtte, fortæller Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarskademiet.
- Derfor har russerne gjort alt, hvad de kunne, den seneste måned, for at se om de kunne slå et hul. Det kunne de ikke.
- Nu kan de (red. russerne) se, at deres vindue er ved at lukke. De har måske en uge, inden det begynder at vælte ind med våben. Jeg tror ikke, at de kan gøre nogen afgørende forskel i den her uge.
- Jeg ser den her støtte fra USA som krigsafgørende, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.
I sidste uge advarede direktøren i efterretningstjenesten CIA om, at Ukraine kunne tabe krigen til Rusland, inden udgangen af 2024, hvis ikke de fik mere hjælp fra USA.