Angrebene kommer næsten dagligt omkring den ukrainske storby Kharkiv.
Byen, der kun ligger omkring 30 kilometer fra den russiske grænse, er den seneste tid kommet i øget fokus for russerne, der med flere og flere angreb i området forsøger at presse de ukrainske styrker og skræmme den tilbageværende befolkning.
I går var det den nordøstlige del af Kharkiv, der blev ramt, da russiske angreb dræbte mindst én kvinde og sårede omkring 24, beretter The Guardian.
I fredags gik det udover et ellers stille villakvarter, da et missil slog ned i flere beboelsesbygninger. En 82-årig kvinde mistede livet, og flere andre blev såret.
DR's ukrainekorrespondent, Matilde Kimer, har de seneste dage besøgt byen, hvis indbyggere er så tæt på Rusland, som man stort set kan komme uden at krydse grænsen.
Optagelser fra Kharkiv de seneste dage. Myndighederne har blandt andet travlt med at slukke ildebrande efter russiske missiler:
Et missil på vinger
Det er næsten hele det russiske våbenarsenal, der er i spil i Kharkiv, fortæller Kimer.
- Det er de store dyre missiler, der bliver skudt afsted, men det er også i høj grad droneangreb, der altså er en billig måde at ramme Ukraine på, siger Matilde Kimer.
Men de såkaldte glidebomber er også i spil, beretter korrespondenten. Et slags missil på vinger, der kan svæve ind mod byen og som er svære at nedskyde.
- Derfor slår de ned stort set dagligt i Kharkiv, fortæller Kimer i P1 Morgen.
Glidebomberne er cirka halvandet ton tunge og kan affyres fra luften omkring 70 kilometer fra dens mål, skriver CNN.
Når russerne skruer op for angrebene i øst, vidner det om et åbent vindue, som Rusland godt ved, snart kan lukke.
For selvom ukrainerne lige nu er presset langs fronten og blandt andet efterlyser luftforsvarssystemer, så kan USA's længe ventede våbendonation måske lette presset på slagmarken.
- Lige nu har Ukraine ikke voldsomt meget at forsvare sig med, så russerne kan komme igennem med flere af de her angreb, og det er formentlig derfor, at de har skruet op, forklarer Matilde Kimer.
Særlig dato i vente
Den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) har siden krigens begyndelse fulgt tæt med. I deres seneste vurdering fremgår det, at Rusland angiveligt har gang i planlægningen af en større offensiv.
ISW beretter blandt andet om omplacerede bataljoner, omrokering af udstyr og en mobilisering på omkring 50.000 soldater omkring russiske byer som Belgorod, Kursk og Brjansk, der alle ligger forholdsvis tæt på Kharkiv.
Men andre faktorer gør også, at bekymringen for de næste dage stiger, fortæller Matilde Kimer.
I morgen skal den russiske præsident, Vladimir Putin, nemlig indsættes i sin femte præsidentperiode, og på torsdag den 9. maj fejres der "sejrsdag" i Rusland. Dagen markerer Sovjetunionens sejr over Tyskland i Anden Verdenskrig,
- Når man fremhæver den dag, så handler det nok om, at den her krig i russisk optik jo er en klar parallel til Anden Verdenskrig. Derfor kunne der måske være en form for moralsk effekt i at angribe netop den dag, siger Matilde Kimer.