Debatten om Ruslands drømme om at pumpe endnu mere naturgas gennem et nyt sæt rørledninger i dansk farvand raser i dag.
For De Radikales udenrigsordfører mener ikke, at Danmark skal lægge havbund til projektet ved navn Nord Stream 2. Det vil nemlig give Rusland langt mere magt og skaffe milliarder af kroner til det russiske selskab Gazprom.
Det er EU-Kommissionen, der i sidste ende skal godkende gasledningsnettet Nord Stream 2. Men det storstilede projekt splitter allerede Europa i to.
Herunder får du de vigtigste detaljer om det storstilede projekt.
Hvad er Nord Stream 2?
På bunden af Østersøen ligger der allerede flere end 1.200 kilometer gasrør, der siden november 2011 har pumpet naturgas fra Rusland. De går under navnet Nord Stream 1.
Nord Stream 2 skal også være et dobbelt rørsystem, der kan føre naturgas fra det nordlige Rusland til Tyskland. Bag Nord Stream 2 står det delvist statsejede russiske naturgasselskab PJSC Gazprom.
Nord Stream 2 skal efter planen være klar ved udgangen af 2019, hvis det bliver godkendt af EU-Kommissionen.
Hvorfor er gasledningen vigtig for Rusland?
Der er ingen tvivl om, at gasrørledningen Nord Stream 2 vil gavne russisk økonomi. Den lider hårdt under faldende energipriser og handelssanktioner, som EU har indført mod Rusland.
Rusland blev sat ud på et sidespor af EU, da landet annekterede Krim-halvøen, der ellers var på Ukraines hænder.
Ud over indtægterne fra gasleverancer stiller Nord Stream 2 også pludselig Rusland langt mere gunstigt rent geopolitisk.
Lige nu tjener Ukraines slunkne statskasse milliarder af kroner på at lægge jord til russiske rørledninger, der sender gas til Europa.
Med det nye gasrørnet i Østersøen har Rusland ikke længere samme behov for at opretholde forbindelsen til Ukraine. Russerne får muligheden for at slukke for naturgassen i Ukraine og destabilisere landet yderligere, siger kritikere.
Hvem står bag?
Det er det russiske selskab Gazprom, der står for at bygge den nye rørledning til Europa.
Naturgasselskabet Gazprom og dets magtfulde gasbaroner ejer størstedelen af verdens naturreserver. Selskabet leverer mere end en fjerdedel af Europas forbrug af naturgas.
Gazprom blev privatiseret i 1993, men den russiske stat ejer fortsat størstedelen af aktierne.
10 procent af Ruslands BNP stammer fra Gazprom.
I 2012 havde Gazprom 431.000 medarbejdere og en omsætning på omkring 800 milliarder kroner.
Hvem er Europas vindere?
Selvom Tyskland har talt dunder mod Rusland i forbindelse med Ukraine-krisen, er det rent faktisk vores naboer mod syd, der er blandt de største fortalere for Nord Stream 2.
De nye russiske gasrør sikrer nemlig, at tyskerne har nok energi på sigt, efter deres beslutning om at udfase atomkraft og samtidig drosle kraftigt ned på kulkraft.
Faktisk er efterspørgslen på naturgas i EU overordnet set faldet hvert år siden 2010, og den fulde kapacitet på de eksisterende gasrørledninger fra Rusland til Europa bliver i forvejen ikke brugt.
Men Nord Stream 2 bliver bygget for at imødekomme en hypotetisk stigning i EU's efterspørgsel.
Kritikere har hævdet, at Tyskland med Nord Stream 1 og 2 blot vil sikre sig en større del af den tilgængelige naturgas for næsen af de andre EU-lande.
Hvem er taberne i Europa?
Østeuropa - især Polen, Litauen og Estland - og Italien har sat sig imod de russiske gasdrømme.
Med Nord Stream 2 bliver andre gasrørledninger som tidligere nævnt gjort mere overflødige, og indtægterne som transitland for den russiske gas vil nu i højere grad tilfalde Tyskland frem for Polen, Litauen og Estland.
Desuden kolliderer projektet med EU's erklærede ambition om at gøre sig mindre afhængig af Rusland efter Ukraine-krisen.
Målet i EU's energipolitik er at sikre billig, stabil og bæredygtig energi til Europa.
Ingen nordiske lande er endnu kommet med deres valg.