Skal en russisk gasrørsledning, der vil skaffe milliarder af kroner til det russiske statskontrollerede selskab Gazprom og smadre Ukraines gasindtægter, gå igennem dansk territorialt farvand?
Det mener de Radikale bestemt ikke. Derfor vil udenrigsordfører Martin Lidegaard (R) på partiets sommergruppemøde i dag sende et klart signal til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Nordisk alliance skal skaffe nej i EU
Statsministeren må arbejde for at få en alliance med Sverige og Finland op at stå og sige klart nej til russernes drømme om en gasrørledning mere gennem dansk farvand. Lige nu er sagen på vippen i EU.
- Vores vurdering er, at hvis Lars Løkke Rasmussen kan samle de nordiske lande om at gå ind og sige, at EU bør undsige det her projekt, indtil vi er i en ny situation med Rusland, vil det gøre en kæmpe forskel.
- Hvis Lars Løkke derimod tøver, risikerer vi, at Danmark bliver fanget i en virkelig ubehagelig situation, hvor den her ledning kommer til at gå igennem vores territorium, siger Martin Lidegaard.
Et nej til Putin er bedre end militær oprustning
Hvis spørgsmålet, der ifølge Martin Lidegaard bliver afgjort inden for det nærmeste halve år, ikke ender med at blive afklaret på dansk side, risikerer vi at ende som en lus mellem to negle, der bekæmper hinanden i EU.
Nemlig de øst- og centraleuropæiske medlemslande, der er store kritikere af planen om North Stream 2, og herefter en gruppe medlemslande med Tyskland i front, som ønsker gasrørledningen.
Hvis det lykkes for Danmark at danne en alliance sammen med de nordiske EU-lande, vil det kunne gøre en forskel i EU-kommissionen, som kan gøre den afgørende forskel, mener Martin Lidegaard.
Samtidig vil et nej til den russiske gasrørledning ramme russerne langt hårdere, end hvis europæiske lande bruger milliarder på en militær oprustning, mener Martin Lidegaard.
- Det er rimelig tydeligt for os alle sammen, at Putin og hans regime ikke er nogen, der gavner europæisk sikkerhed i øjeblikket. Hvis man virkelig vil ramme Putin, så er det at ramme ham og de oligarker, der støtter ham på pengepungen, langt mere effektivt end en generel oprustning i Europa vil være.
Lignende gasrørledning blev droppet
Forslaget fra de Radikale er en del af et større energipolitisk udspil, som Martin Lidegaard vil præsentere på partiets pressemøde i anledning af dets sommergruppemøde i dag. Og der er præcedens for de Radikales forslag, som skal skaffe et fælles EU-nej til Rusland - uanset om juraen er helt på plads.
Den såkaldte gasrørledning med det lignende navn South Stream, der skulle gå fra Rusland gennem Sortehavet og via Bulgarien videre ind i EU, blev nemlig droppet i sidste øjeblik.
Politisk pres fra flere af EU's medlemslande gjorde udslaget i EU, som sparkede beslutningen til hjørne. Og sidst i 2014 valgte Rusland derfor selv helt at droppe projektet.
Martin Lidegaard mener, det samme kan lade sig gøre med North Stream 2. Men det kræver en indsats fra højeste sted.
- Det her bliver snart afgjort. Derfor kræver det, at både statsministeren og udenrigsministeren træder i karakter, tager et klart standpunkt og sørger for, at der kommer en fælles EU-holdning, hvor Danmark får noget at skulle have sagt.
Hvis man siger ja til Rusland, vil det kunne få store konsekvenser for Ukraine. Lige nu tjener Ukraine nemlig omkring 15 milliarder kroner om året, fordi de lægger jord til gasrørledninger, der forbinder russisk gas med EU-borgernes stuer.
Får russerne lov til opføre North Stream 2, kan gasrørledningerne i Ukraine være mere eller mindre ligegyldige for russerne, fordi de kan forsyne EU gennem de to gasrørledninger, der går gennem Østersøen. Og så kan de tilmed slukke for naturgassen i Ukraine – eksempelvis som et led i konflikten mellem de to lande.
Venstre er til dels enige med de Radikale
Spørger man regeringspartiet Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er man enige med de Radikale et stykke hen ad vejen:
- Vi vil selvfølgelig gerne stå på samme side som vores østeuropæiske venner, som lige nu bliver presset af Rusland. Det er vigtigt, at vi sender et signal til Rusland, dels efter de annekterede Krim, og dels nu hvor de er aktive i den borgerkrig, der foregår, siger Michael Aastrup Jensen.
Men – siger Michael Aastrup Jensen – så er det ikke alene op til Danmark at beslutte fuldt ud.
Lige nu er EU nemlig i gang med at undersøge det miljømæssige og det juridiske aspekt i forbindelse med North Stream 2. Og det er svarene her fra, der afgør, om Danmark kan give russerne en lang næse:
- Sådan er det nu engang, når vi opererer på europæisk plan. Vi er nødsaget til at have kommissionens rygdækning.
I 2014 lykkes det jo netop at få kvalt de russiske forhåbninger om at bygge en lignende gasrørledning ind i EU – nemlig South Stream. Så burde man vel også kunne sige fra i denne omgang?
- Ja, og det er jo så derfor, at vi håber, at vi får det meget klare svar fra EU-kommissionen. Vi har ikke fået det endnu, og derfor har vi spurgt dem. Et hurtigt svar vil være rart, siger Michael Aastrup Jensen, der understreger, at svaret fra EU må være grobund for en diskussion om, hvorvidt Danmark skal sige ja eller nej til North Stream 2.