Rusland har de seneste dage vundet frem i flere dele af det østlige og nordøstlige Ukraine.
Herunder som følge af en ny russisk offensiv mod Kharkiv-regionen, som blev indledt i fredags og risikerer at åbne en ny front i krigen, beretter nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge tænketanken Institute for the Study of War har der i weekenden været betydelige træfninger hele vejen langs den østlige front, men også nær Kharkiv, som er Ukraines næststørste by.
Det russiske forsvarsministerium hævdede i går, at man havde indtaget fem landsbyer i Kharkiv-regionen nær grænsen til Rusland, og for kort tid siden annoncerede man, at russiske tropper har erobret yderligere fire landsbyer.
Fra Ukraine lyder meldingen, at man har afvist flere angreb og kæmper for kontrollen over områderne.
De russiske angreb er blandt andet gået ud over byen Vovtjansk ved grænsen til Rusland.
Indbyggere fra grænsebyen er blandt de 1.700 mennesker, som ifølge de ukrainske myndigheder i går blev evakueret.
En af dem er Vera Rudko, der fortæller om voldsomme bombardementer op til gårsdagens evakuering:
Den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, medgav i går, at situationen for de ukrainske tropper er svær. Særligt i den østlige Donetsk-regionen, hvor situationen "er særligt anspændt", lød det.
- Der er mere end 30 træfninger hver dag. Det er ekstremt vanskeligt, sagde præsidenten.
I dag lyder meldingen fra den øverste ukrainske militærchef, Oleksandr Syrskyi, at de ukrainske tropper står over for en svær opgave, men gør alt for at holde linjen i Kharkiv-regionen.
Lektor: Russerne vil kunne beskyde Kharkiv
De intensiverede russiske angreb mod Kharkiv-regionen skyldes formentligt, at Rusland vil se, om de kan udnytte den sidste periode, før nye amerikanske våben for alvor når frem til fronten i Ukraine.
Sådan lyder vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen, lektor med fokus på krig ved Forsvarsakademiet.
Han peger på, at Rusland gennem de seneste måneder har forsøgt at udnytte den relative fordel i, at de kan mobilisere flere soldater end Ukraine, og at man har haft en voksende fordel, hvad angår krigsmateriel.
Det sidstnævnte skyldes ikke mindst, at en enorm amerikansk hjælpepakke til Ukraine har været strandet i seks måneder som følge af politiske stridigheder i Washington.
I sidste måned blev den enorme hjælpepakke på over 420 milliarder kroner imidlertid blåstemplet.
Derfor forsøger Rusland at sætte ind, før hjælpen for alvor ankommer, siger lektoren.
- Og så er vi også ved at være så langt henne på foråret, hvor jorden er så hård, at man kan kan køre uden for banede veje. Så russerne skal prøve at presse på nu.
Selv om ikke al den amerikanske hjælp endnu er nået frem, så gør hjælpepakken allerede en forskel. For knap havde præsident Biden sat sin underskrift, før de første sendinger var på vej ind i Ukraine, siger Peter Viggo Jakobsen.
- Det hele er ikke kommet endnu, der er tale om en enorm hjælpepakke, men artilleriammunition, ammunition til luftforsvar og andet er kommet ind i Ukraine, siger lektoren, der formoder, at noget af hjælpen også er nået til Kharkiv.
- Og selv om russerne har vundet frem her henover weekenden, så er der stadig ikke rigtig nogen bekymring for, at de når helt til Kharkiv. Men de forsøger vel at komme inden for 25 kilometers afstand af Kharkiv, så de kan begynde at beskyde byen direkte med artilleri.
Kommer hjælpen til Ukraine for sent? Det er det centrale spørgsmål i denne udgave af Verden Ifølge Gram fra den 1. maj: