Hvad der skulle have været en hyggelig fredag aften med en rockkoncert i Crocus City Hall i udkanten af Moskva udviklede sig fredag aften til en blodig tragedie.
Bevæbnede mænd i camouflagetøj angreb nemlig salen, hvor snesevis af koncertgængere blev skudt, mens bygningen stukket i brand ved et voldsomt angreb, som i skrivende stund har kostet over 130 mennesker livet.
Men mens angrebet, som de russiske myndigheder betegner som et terrorangreb, er opsigtsvækkende og blodigt, så er det ikke enestående i moderne russisk historie.
Landet har nemlig været ramt af en lang række voldsomme terrorangreb siden 1990'erne.
Vi kigger nærmere på et udpluk af dem her.
Hundredvis dræbt i deres lejligheder
Rusland har "en omfattende historie med terror", fortæller Katrine Stevnhøj, Ph.d stipendiat ved Københavns Universitet og ekspert i russiske forhold.
Hun peger på, at en række af de store angreb de seneste 30 år har været koblet sammen med islamisk terror, og at flere af dem trækker tråde til krigene i Tjetjenien.
Det gælder blandt andet et blodigt angreb, der ramte en otte etager høj boligblok i det sydøstlige Moskva i de tidlige morgentimer den 13. september 1999.
Her blev 118 mennesker dræbt, beretter Moscow Times.
Angrebet var et af hele fem angreb mod russiske boligblokke hen over en periode på to uger, som kostede omkring 300 mennesker livet og skabte frygt i store dele af det russiske samfund.
Meldingen fra den russiske regering var, at der var tale om terrorangreb begået af separatister fra Tjetjenien, og få uger senere indledte præsident Putin en ny krig mod området i det nordlige Kaukasus.
Gennem årene har der været vedholdende spekulationer om, at den russiske sikkerhedstjeneste FSB var involveret i angrebene, så de kunne bruges til at retfærdiggøre en offensiv i Tjetjenien.
Det er blandt andet blevet påstået af FSB-afhoppere så som Aleksander Litvinenko, fortæller Katrine Stevnhøj. Påstandene er dog aldrig blevet bevist, påpeger hun.
130 dræbt i teaterangreb
Også i 2002 blev Rusland ramt af et omfattende terrorangreb.
Her tog omkring 40 tjetjenske militante over 800 mennesker som gidsler på Dubrovka-teatret i det centrale Moskva.
Efter mere end to døgns højspændt venten pumpede de russiske sikkerhedsstyrker gas ind i teatret i et forsøg på at pacificere gidseltagerne, inden de stormede bygningen.
Aktionen endte dog med, at omkring 130 gidsler mistede livet - de fleste af dem som følge af gassen, som specialstyrkerne havde brugt.
Gassen menes at være baseret på fentanyl, men de russiske myndigheder nægtede at fortælle, hvilken gas de havde brugt, hvilket gjorde det sværere for redningsfolkene at behandle de mange bevidstløse gidsler.
Angrebet er et stort traume i Rusland, fastslår Katrine Stevnhøj, som peger på, at billederne fra gårsdagens angreb i koncertsalen kan give mindelser om teaterangrebet for 22 år siden.
- Det er et traume - særligt på grund af den fejlslagne reaktion, der var fra myndighederne i forhold til at befri gidslerne. Det gik fuldstændig galt, fortæller hun.
- Det har efterladt et sår, tilføjer Katrine Stevnhøj, som peger på, at de russiske myndigheder blev beskyldt for at dække over sandheden, og at efterladte flere år senere stadig afkrævede svar.
- Så det var både et traume for befolkningen såvel som tilliden mellem befolkningen og staten, siger Katrine Stevnhøj.
Hun mener, at traumet kan spille ind på de russiske myndigheders håndtering af fredagens angreb i Moskva.
- Jeg tror i hvert fald, at man er enormt bevidst om, at man skal vise, at man gør alt, hvad man kan for at opspore gerningsmændene, hvilket man efter sigende allerede har gjort, og at man tager hånd om de efterladte, siger hun.
- Så jeg tror, at det er noget, der er i deres bevidsthed.
Hundredvis af børn blev slået ihjel under skoleangreb
I 2004 indtraf et nyt terrorangreb, der ligeledes endte særdeles blodigt, og hvor de russiske myndigheder igen fik kritik for deres ageren.
Her stormede militante med forbindelser til Tjetjenien en skole i byen Beslan i det sydlige Rusland. De over 30 gerningsmænd tog over 1.000 personer - herunder hundredvis af børn - som gidsler. De fleste af dem blev genet ind i skolens gymnastiksal.
Efter to døgn rykkede russiske styrker ind, efter der blev hørt eksplosioner inde fra skolen.
Eksplosioner, ildkampe og en større brand endte med at koste over 330 mennesker - overvejende børn - livet.
Flere angreb mod tog og passagerfly
Gennem årene har der også været talrige angreb rettet mod det russiske transportsystem.
Den 6. februar 2004 udløste en tjetjensk gruppe en bombe ombord på en propfyldt metro i myldretiden i Moskva, hvilket kostede 41 mennesker livet.
Den 29. marts 2010 stod den russiske hovedstads metro igen for skud, da to kvindelige selvmordsbombere udløste deres bombeveste ombord på to metrolinjer med 40 minutters mellemrum. En tjetjensk oprørsleder tog efterfølgende skylden for angrebet, som kostede 40 mennesker livet.
Også passagerfly er blevet angrebet, hvilket gennem årene har kostet hundredvis af russere livet. Herunder den 24. august 2004, hvor to forskellige russiske passagerfly blev sprunget i luften med få timers mellemrum.
I alt 90 mennesker blev dræbt ved angrebene, som to tjetjenske selvmordsbombere menes at have udført.
I 2011 var Moskvas Domodedovo-lufthavn målet, da en selvmordsbomber sprang sig selv i luften i ankomsthallen og slog 37 mennesker ihjel.
I slutningen af oktober 2015 døde hele 224 mennesker, da et russisk passagerfly på vej mod Sankt Petersborg styrtede ned på Sinai-halvøen i Egypten. Kort tid efter tog en lokal gren af Islamisk Stat ansvar for angrebet.
Terrororganisationen havde tidligere opfordret til angreb mod Rusland som hævn for landets luftangreb i Syrien.
Kilder: Moscow Times, Britannica, DR.dk og BBC