Islamisk Stat har offentliggjort en video ud, hvor gruppen truer med et angreb mod Rusland "meget snart".
Det skriver overvågningsgruppen SITE på Twitter.
https://twitter.com/siteintelgroup/status/664799943127756800
Islamisk Stats engelsksprogede mediecenter, Al-Hayat Media Center, har sendt en video ud, hvor der på russisk synges "snart, meget snart, vil blodet flyde som et hav".
Den truende video kommer knap to uger efter, et russisk passagerfly styrtede ned over Sinai-halvøen i Egypten, hvorved 224 mennesker omkom.
Islamisk Stat tog allerede samme dag ansvar for ulykken. Og den militante gruppe har tidligere opfordret til angreb mod Rusland og USA som hævn for deres luftangreb i Syrien.
Efter de foreløbige analyser har vestlige efterretningstjenester en mistanke om, at det var Islamisk Stat, der plantede en bombe om bord på flyet, der efter alt at dømme sprang i luften, før vragdelene faldt mod jorden.