Mens EU kæmper for at holde flygtningestrømmen fra Syrien ude, så kæmper syrerne, der er tilbage i landet, med så store kriser, at Røde Kors ikke kan følge med.
Det fortæller international chef for Røde Kors, Jakob Harbo, til DR Nyheder.
- Puha, det går ikke supergodt i Syrien. Den humanitære krise bliver bare værre og værre.
- Det er helt, helt basale behov, som mange millioner efterhånden er afhængige af hjælp til. Vi snakker om tag over hovedet og mad og vand. Og så selvfølgelig adgang til livsvigtig medicin, siger han.
Syrien er splittet af kampe mellem syriske regeringstropper, oppositionshæren og Islamisk Stats oprørere, som har kontrol over dele af landet. Og det er kun i de områder, hvor kamphandlingerne har været indstillet i en længere periode, at Røde Kors kan komme til at hjælpe nogle af de millioner af flygtninge, der er kommet fra kampene i Syrien.
- Problemet er, at der er så mange internt fordrevne, som ingen ressourcer har, at vi har problemer med at få nok ressourcer ind til at dække de behov, der er for dem, vi kan nå, siger Jakob Harbo.
Kampe tvinger flygtninge fra sted til sted
Netop de intense kampe mellem regeringsstyrker, oppositionens styrker og Islamisk Stat, som hærger flere steder i landet, gør det nærmest umuligt for flygtningene internt i Syrien at klare sig selv.
- Når kampene flytter sig, må flygtningene også flytte sig igen. Derfor er der mange millioner, der flytter sig rundt, og i de områder, hvor der er er intensive kamphandlinger, er det meget, meget svært for os at komme ud. Og så er der hele området, IS okkuperer. Der kan vi slet ikke komme ind, for der er ingen adgang.
Mens mange syrere i starten af konflikten kunne leve af deres opsparinger, så er pengene og de gemte fødevarer nu for længst brugt op. Derfor begynder det for alvor at knibe med at kunne klare sig selv for de interne flygtninge.
- Der er ingen produktion i landet mere, så de ressourcer folk havde tidligere, er helt forsvundet nu. Derfor er de overladt til at leve af nødhjælp, og hvad de kan skaffe fra familien.
Læger og sygeplejersker er flygtet
Samtidig står de mange syge og sårede uden lægehjælp i stort set hele landet. Medicinen er snart brugt helt op, og de fleste hospitaler er tømt for lægefaglig ekspertise.
- De klinikker, der er tilbage, er underbemandede, fordi de fleste sygeplejersker og læger er flygtet ud af landet. Vi besøgte en klinik i går, hvor lægerne har op til 80 patienter om dagen. Det kan de selvfølgelig ikke nå, siger Jakob Harbo.
Mens der slet ikke er medicin at få for de syrere, der befinder sig i kampzoner, så spreder problemerne sig også til de områder, hvor der ikke er kampe. Heller ikke her kan syrerne forvente at få medicin eller hjælp.
- Problemet er igen, at forsyningerne slet ikke er store nok til at dække de behov, der er.
Nødhjælpere bliver dræbt
Jakob Harbo befinder sig netop nu i Syriens hovedstad. Men også i Damaskus, som ellers er under regeringens kontrol, kan man mærke uroen fra borgerkrigen i landet, ulme lige under overfladen.
- Så sent som i går aftes havde vi et stort bombardement af mortergranater ind i hovedstaden. Og lige så snart man kommer ud i forstæderne, ser man mange steder, hvor oppositionen har kontrol over områder. Der er kampe i forskellige dele af Damaskus, og situationen er meget ustabil. Det er en delt by, siger han.
Jakob Harbo er i Syrien for at få et overblik over, hvordan Røde Kors kan samarbejde bedre med sin søsterorganisation i de arabiske lande, Røde Halvmåne.
Men selv om samarbejdet går godt, og Røde Halvmåne har frivillige placeret over hele Syrien, er sikkerheden igen det overskyggende problem, fortæller han:
- I sidste uge blev endnu en Røde Halvmåne-hjælpearbejder dræbt. Det bringer tallet af dræbte nødhjælpere fra bare Røde Halvmåne op på 48 under krigen. Så det handler også om, at gøre det bedst mulige uden at risikere de frivilliges liv for meget, siger Jakob Harbo.