Siden USA's præsident, Donald Trump, kom til magten har det føget det med øgenavne, fornærmelser og trusler om tørre tæsk og atomkrig mellem USA og Nordkorea.
Men den seneste tid er tonen tilsyneladende mildnet, imens Sydkorea og Kina har forsøgt at få de to lande sikkert frem til topmødet i Singapore.
I går faldt det hele dog foreløbig på gulvet, da USA med et åbent brev aflyste mødet.
Men hvad skrev Donald Trump mellem linjerne til Kim Jong-un, og hvad svarede Nordkorea?
Og hvem slap egentlig bedst fra det?
DR Nyheder har spurgt de retorikere Nikolaj Ottosen-Støtt, partner i "Retorikfirmaet", og Carsten Madsen, lektor ved Center for Retorik på Aarhus Universitet.
Nikolaj Ottosen-Støtt om Donald Trumps brev
Nikolaj Ottosen-Støtt mener, at præsident Trumps henvendelse til den nordkoreanske leder mest af alt er præget af god vilje.
- Umiddelbart bærer det præg af en enorm velvilje over for modtageren. Der bliver brugt mange positive ord, og Trump skriver også direkte, at han har set frem til at møde Kim Jong-un. Det, Trump siger, er, at det ikke handler så meget om dig og mig (Trump og Kim Jong-un, red), men der har været de her bemærkninger, som jeg er nødt til at reagere på, siger Nikolaj Ottosen-Støtt.
Her henviser retorikeren til, at Trump skriver om en stor vrede fra Nordkorea, som tvinger ham til at aflyse, sandsynligvis med tanke på den nordkoreanske viceudenrigsministers udfald onsdag.
- Trumps aflysning af mødet bliver en nødvendig konsekvens - det er det mest rigtige at gøre. Sådan en begrundelse viser, at man ikke behøver være styret af andet end det, man selv føler eller mener. Og det svarer jo godt til den måde Trump i øvrigt har ageret som præsident, og den magt han i øvrigt besidder, siger han og fortsætter:
- Så på den ene side er det et spørgsmål om magt; hvem kan trække stikket. På den anden side er han ikke så arrogant, som han har fremstået i mange af hans Twitter-meddelelser, siger Nikolaj Ottosen-Støtt.
Generelt er brevet meget autentisk Trump, som sandsynligvis selv har været med til at skrive det, mener retorikeren.
- Det er et brev, som er meget personligt. Der er en tydelig jeg-afsender - det er fra ham som præsident. Og det er skrevet i sprog, som nogle steder er formelt og andre steder er tæt på talesprog. Det er nemt at genkende Donald Trump i teksten, siger han, og tilføjer et "men":
- Et sted er brevet lidt pudsigt: Han siger til Kim Jong-un, at "du taler om jeres atomvåbenkræfter, men vores er så massive og kraftfulde, at jeg beder til gud om, at de aldrig må komme i brug".
- Sådan en formulering er en slet skjult trussel. Men det interessante er, at han jo bare kunne sige det. Men han lader det være en reaktion på noget, Nordkorea har tilkendegive, siger Nikolaj Ottosen-Støtt.
- Selv om det strider lidt mod resten af brevets imødekommenhed, er det stadig et forsøg på at vise dem, at alt, hvad han skriver, er en reaktion på, hvad de gør, lyder det.
Carsten Madsen om Donald Trumps brev:
Netop truslerne er det, Carsten Madsen først og fremmest fokuserer på, når han læser Donald Trumps aflysning af topmødet. Men det er også en af de eneste ting. han er enig med sin fagfælle om.
- Hans kommunikation vidner generelt om en manglende evne og vilje til at se en sag fra modtagerens side og virker i mange tilspidsede situationer som en trussel, hvad der jo også tydeligt kommer frem i brevet under den i og for sig barnligt uskrømtede (ærlige, red.) henvisning til mængden af atomvåben. Trusler er simpelthen dårlig retorik, men især dårligt diplomati-sprog, skriver Carsten Madsen i en mail til DR Nyheder.
Derfor er Trumps måde at udtrykke sig på etisk problematisk, mener Carsten Madsen, som til gengæld påpeger, at det "fra et perspektiv vedrørende effektivitet til tider kan have held med at overbevise sit publikum".
Han kan i øvrigt slet ikke se, at Trump formår at forklare, hvorfor mødet skal aflyses.
- Selve hovedargumentet for at aflyse mødet (”based on tremendous anger …”) står meget svagt, da det beror på en fortolkning af Nordkoreas udtalelser, der forbliver indforstået og uforklaret. Så der er i selve brevets formuleringer intet ordentligt belæg for at aflyse mødet, lyder det fra Carsten Madsen.
Også han er fascineret af brevets form, hvor de meget bastante formuleringer, vi normalt kender Trump for, er blødt op med noget mere kompromissøgende.
- Det er en blanding af hans typiske sprog og et diplomati-sprog, som han ikke tidligere har demonstreret selv at beherske, siger Carsten Madsen, som vurderer, at de diplomatiske vendinger må være formuleret af Det Hvide Hus' administration, som har flettet mere Trump-typiske ord ind, som ”totally”, ”tremendous” og ”wonderful”.
- Det giver en sjov ubalance i brevet, lyder det fra Carsten Madsen, som ikke giver brevet høje karakterer, hvis formålet er at sikre et fremtidigt møde.
- Min vurdering er, at han stiller sig selv i en ugunstig situation med hensyn til at få et nyt møde planlagt, siger han.
Nikolaj Ottosen-Støtt om Nordkoreas svar:
Retorikeren Nikolaj Ottosen-Støtt vurderer, at Nordkorea, hvis svar officielt kommer fra viceudenrigsministeren, formår at besvare Trumps tone og intention flot.
- Det udtrykker enorm velvilje over for USA's præsident, og roser ham for overhovedet at have modet til at stille op til sådan et møde. Men når de roser ham på den måde, bliver det også en kritik, fordi han ikke dukkede op, når det kom til stykket. På den måde er der flere formuleringer, som roser det, som kunne have været, men kommer til at fungere som indirekte kritik, siger han.
Han understreger, at der er flere passager, der viser, at parterne ikke anerkender hinandens synspunkter. Men til gengæld gør de sig umage med at nå hinanden.
- Der er en omhu i ordvalget, hvor man ikke direkte siger det, man tænker, men lader modtageren drage konklusionerne. De tillægger for eksempel ikke USA særlige motiver. Når de ikke konkluderer, men kun foreslår muligheder, fremstår de meget lidt aggressive, samtidig med de får leveret svar og tanker om Trumps fremfærd, som samtidig frikender Nordkorea, siger Nikolaj Ottosen-Støtt.
Carsten Madsen om Nordkoreas svar:
Retorikprofessoren Carsten Madsen opfatter Nordkoreas svar som unødigt ordrigt og oppustet.
Og han mener ikke som Nikolaj Ottosen-Støtt, at det slipper helt godt fra det retoriske kneb med at undre sig over Trumps pludselige aflysning. Nordkorea kommer til at virke overlegne.
- Nordkoreas brev er ikke meget bedre, hvad angår en diplomatisk tone, selv om der er tale om en tilstræbt diplomatisk sprogbrug. Jeg synes generelt, det vidner om en overlegenhed i forhold til Trump, lyder det fra Carsten Madsen.
Også han forholder sig til, at Nordkorea i sit svar ikke konkluderer, men i stedet åbent spekulerer i, hvad aflysningen kan skyldes.
- Her bliver kommunikationen spekulativ og skyder modparten noget i skoene som udgangspunkt for at fremstille det, man gør gældende som en højere moral. Brevet er generelt karakteristisk ved sine overdrivelser og selv-glorificerende udtryk, lyder det fra Carsten Madsen.
Hvem kom bedst fra brevudvekslingen?
Både Nikolaj Ottosen-Støtt og Carsten Madsen understreger, at de to breve ikke kun er henvendt til deres modtagere, men i lige så høj grad til hele verdenssamfundet.
Men hvem ender med at se bedst ud? Her er de to faktisk meget enige. Vinderen i det store hele er.... Nordkorea.
Carsten Madsen henviser til, at Trump, som den der spillede ud, også skal forklare, hvorfor det er nødvendigt at aflyse. Og det "kommer dårligt til udtryk i brevet, hvilket gør det nemmere for Nordkorea at stille sig undrende over for beslutningen".
Derfor mener han at, "Nordkorea i flere henseender slipper bedre fra det end Trump". Men helt overordnet går han desillusioneret ud af læsestuen, også på vegne af hans fag, retorikken.
Han frygter en fremtid, hvor "ord og diplomati ikke længere er et bolværk mod mere primitive reaktioner".
- Brevvekslingen vidner om den samme form for barnlighed på begge sider, som også har gjort sig gældende i de forudgående gensidige tilsvininger. Det er forfærdeligt at være vidne til, lyder det fra Carsten Madsen.
Nikolaj Ottosen-Støtt er mere positiv, selv om han understreger, at det kan være svært at forholde sig helt åbent, med alt hvad man har hørt om Nordkorea, Kim Jong-un og USA og Donald Trump.
- Men hvis vi kun tager brevene, synes jeg, Nordkorea kommer meget elegant om det. Det er et godt brev. De rammer stilen, og de finder sig ikke beskyldningerne, samtidig med, at de holder en tone, som ikke er aggressiv, men dialog og fredssøgende. Det er meget dygtigt, siger Nikolaj Ottosen-Støtt.