Republikanerne frygter det værste: Kaos og kampvalg til konventet

Den Republikanske partielite vil gøre alt for at stoppe Donald Trump. Det kan ende med et katastrofalt opgør ved konventet.

En mand sælger Trump-badges ved et af den republikanske frontløbers seneste vælgermøder. (Foto: © Brendan SMIALOWSKI, Scanpix)

I nat skal amerikanerne igen pege på deres foretrukne præsidentkandidat, når primærvalgene løber af stablen i Floria, Ohio, Illinois, Missouri og North Carolina.

Forud for nattens afgørende primærvalg kigger den Republikanske parti-elite dybt i værktøjskassen med snedige tricks og lumske metoder.

De vil nemlig gøre alt for at undgå, at den republikanske frontløber Donald Trump ender med nomineringen som partiets præsidentkandidat.

Ifølge amerikanske medier som CNN, Politico og Washington Post, er en af de få måder partieliten kan forhindre Trump i at nå til tops, ved et såkaldt “Contested Convention” eller “Brokered Convention” på det Republikanske Konvent i juli.

Det er en form for kampvalg, som kun kan komme på tale hvis Donald Trump, eller en af de andre kandidater, inden konventet, ikke opnår de 1.237 delegerede, der skal til for at få nomineringen.

De republikanske kandidater fra venstre til højre: Marco Rubio, Donald Trump, Ted Cruz og John Kasich ved den seneste tv-debat. (Foto: © David Scott Holloway, Scanpix)

Kampvalg lurer

Hvis ingen har 1.237 delegerede, er der dømt kampvalg til konventet - og nok også en hel del kaos.

- Det vil være en kamp for at vælge den Republikanske præsidentkandidat, men måske også en kamp for fremtiden for selve det Republikanske Parti, skriver John Yob, republikansk rådgiver i bogen “CHAOS: The outsiders guide to the Republican National Convention”.

Hvis ingen af kandidaterne har opnået flertal før konventet, går en proces i gang, som mange amerikanske medier forudser bliver dybt kaotisk og problematisk.

Jo længere man kommer i valg-processen ved konventet, desto flere delegerede bliver “sat fri”. De nu frie delegerede har dermed mulighed for at stemme på en anden kandidat, end den de oprindelig støttede.

Reglen til konventet siger, at så længe ingen af kandidaterne har over 50 procent af stemmerne, går man videre til næste afstemnings-runde, hvor der så er endnu flere “frie” delegerede.

Og sådan fortsætter man med at “frisætte” de delegerede, indtil der er en vinder.

New York Times har lavet en glimrende oversigt over forløbet, som de kalder “Hvordan Trump kan blive blokeret ved et kampvalgs-konvent”.

En republikaner har dedikeret skulderen til sin favorit-kandidat, Donald Trump. (Foto: © Brendan SMIALOWSKI, Scanpix)

Partiet er klar til det hele

Og det er netop ved konventet, at at det Republikanske Partis elite ser sin chance for at få gjort kål på Trump, rapporterer amerikanske medier.

Partieliten spekulerer i, at nok delegerede vil blive “sat fri”, så de nu frie delegerede kan overtales til at stemme på en anden kandidat, som så til sidst opnår flere stemmer end Donald Trump.

Bloomberg forudser i en artikel med den sigende overskrift: “Hvordan man stjæler en nominering fra Donald Trump”, at der ved konventet i juli vil foregå “et af de største, men fuldstændigt legale kup i amerikansk historie”

- Den republikanske partielite vil bruge ethvert trick, der er i bogen, for at stoppe Donald Trump. De vil også være klar til at ændre reglerne og endda komme med mulige “Game Changers”, som for eksempel at få Mitt Romney til at stille op mod Donald Trump, spår den republikanske rådgiver John Yob i en artikel i Breitbart.com.

Værre end 'House of Cards'

Mitt Romney, som var republikanernes præsidentkandidat i 2012, har selv opfordret de republikanske vælgere til at stemme taktisk, så Donald Trump ikke ender med nomineringen.

Og Romney har tydeligt antydet, at et kampvalg til konventet kan komme på tale.

Men Mitt Romney har samtidig udtalt til CNN, at han ikke har planer om at stille op som kandidat til et eventuelt kampvalg til konventet.

Hvis du syntes det hele lyder en tand for konspirations-teoretisk, og som at det burde høre hjemme i TV-serien “House of Cards”, så har du delvist ret.

I hvert fald spiller et åbent konvent, hvor de delegerede kan stemme frit, en stor rolle i et af afsnittene i den nye sæson af TV-serien.

I den virkelige verden skal vi helt tilbage til Demokraternes konvent i 1980 for at finde det seneste eksempel på et sådant kampvalg.

Her forsøgte Edward Kennedy forgæves at få fritstillet de delegerede i kampen mod den senere nominerede, den daværende præsident Jimmy Carter.

Hos Republikanerne foregik det senest ved valget i 1976, da Gerald Ford slog Ronald Reagan ved den første runde af afstemningen til Det Republikanske Konvent.

Daværende præsident Gerald Ford (t.v.) lytter til Ronald Reagans tale ved Republikanernes konvent i Kansas City, Missouri, i 1976. (Foto: © Pictorial Parade, 2004 Getty Images)

Kan splitte partiet

Et åbent opgør til konventet kan blive et rent blodbad, spår amerikanske medier.

Nogle mener endda, at hvis partitoppen forsøger at vriste nomineringen fra Trump, så vil det republikanske parti splittes i et uskønt live-show foran hele verden, der følger med på åbne tv-skærme, twitter-feeds og live-opdateringer på de sociale medier.

Sporene fra Demokraterne skræmmer.

I 1968 blev Demokraternes konvent plaget af voldsomme optøjer og sammenstød mellem demonstranter og politi. Partiet var delt i to lejre over Vietnamkrigen og ungdomsoprøret.

I morgen tidlig, når resultaterne fra de vigtige primærvalg i Florida, Ohio og de tre andre stater ligger klar, kan vi være meget klogere på, hvor store Donald Trumps chancer er for at nå de 1.237 delegerede inden konventet.

Og måske også om den Republikanske partielite stadig har planer om at fravriste Donald Trump nomineringen ved et kampvalg på konventet i juli.